Profile
Blog
Photos
Videos
- Efter gårdagens strabasser, og den lidt for lange lur, kom vi først i seng klokken 5 om morgenen... aaaarggghhh.......
... Så vi stod først op klokken 09:55, hvilket resulterede i, at vi kun lige akkurat nåede den gratis morgenmad (lukker kl. 10:00 og vi var der 09:59 - Lovely!). Endnu en gang var det yoghurt med muesli samt en rigtig god kop kaffe og en morgensmøg bagefter - så er dagens program igang!
Vi skulle checke ud fra vores hostel - da vores bookede dage løb ud, og vi desværre ikke kunne forlænge vores ophold der - klokken 12:00, men jeg havde dog husket det som klokken 14, så vi havde allerede bestilt vores nye hostel til klokken 15:00. Vi fik dog lov til at blive på Chinese Box (hostlet) indtil vi skulle afsted, og personalet hjalp os med at få en taxa til adressen. I mellemtiden fik jeg spillet lidt guitar, Susie fik kælet med katten(e), og vi sad ude i fællesarealet og fik en dejlig øl.
Vi betalte for vores ophold, som alt i alt blev 540 + 60 kuai for de 3 dage vi nu havde været der.
Vi snakkede lidt med Rita (den søde ansatte pige), og hun spurgte hvad vi lavede i Kina, hvor jeg sagde, at vi var her for at undervise i engelsk. Hun sagde så, at hun havde en ven/skolekammerat, som gerne ville forbedre sit engelsk, inden han skulle videre på sin uddannelse, så hun fik mit nummer (jeg har fået kinesisk nummer), som han så kan kontakte mig på.
Vi bliver hentet med taxa, og køre så til vores nye hostel. Ud fra facaden at bedømme, ligner det mere et hotel end et hostel, så det var okay.
Men da vi kommer op i receptionen, finder vi ud af, at personalet snakker dårligt engelsk, og ikke er særlig hjælpsomme eller søde, ligesom de var på det gamle, og da vi kommer ind på vores nye værelse, er det ganske vist noget større end vores gamle, men vi har ingen vinduer, og her lugter lidt mærkeligt. Nåh, så det er så her, vi skal bo de næste fem dage! hmf...
Vi tog en lur fra klokken 17 til klokken 18, hvor vi lige brugte en halv time på at vågne.
Samme aften var vi inviteret til et BBQ-Party på det gamle hostel klokken 19, men da mange af taxierne ignorerer hvide mennesker, var det lidt problematisk at få fat i en, og vi blev derfor forsinket en halv time.
Men da vi ankom, blev vi taget imod med åbne arme, og det var dejligt at se dem fra Chinese Box igen! Maden var klar til os, og den stod på grillspyd! Jeg fik grillet tofu og svampe (ikk' så lækkert, men okay), grillet bbq-kylling smurt i bbq-sauce (YUM YUM!) og grillede grøntsager som løg og peberfrugt, som også var super lækkert!
Vi hyggede lidt med personalet og de andre gæster på hostelet, med øl og mad og snak, men da klokken blev 22, vendte vi alligevel snuden hjemad, da vi arbrejder på, at komme ind i den rigtige døgnrytme.
Det var så det i denne omgang! Jeg glæder mig til, at kunne fortælle mere!
Kærlig Hilsen
Lawe
- comments



Bjørg Johansen Jeg nyder at læses din blog og se de nye billeder!