Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg hedder Laurits, er 19 år, Engelsk lærer, kan lide at spille musik - og nååh ja! - så bor jeg i Kina.
Så har jeg endelig fået internet (og facebook + YouTube, hvilket ikke er helt lige til!), og hermed klar til at lave min første blog opdatering i snart en måned!
Her kommer der lige en hurtig liste over, hvad der er sket i mit liv den sidste måneds tid.
- Checker ud fra Hostel
- Bliver ansat på skolen ABC Foreign Language Center som fuldtidslærer, og skriver kontrakt på et helt år (ca. 10-10-2011)
- Møder nogle af de nye kollegaer, som nu er rigtig gode venner (Vigtige navne er: Darren, Sebastian, Leiya, Effy) (ca. 13-10-2011)
- Darren hjælper Susie og mig med, at finde en lejlighed. Vi har fået en kanon flot lejlighed, i forhold til resten vi havde kigget på! (14-10-2011)
- Har min første time (dvs. 3 timer) - læs mere senere (ca. 20-10-2011)
- Rydder op i lejligheden (RIGTIG ULÆKKERT), og gør det mere hjemligt
- Falder bedre til og tager på opdagelse i nabolaget
- Finder en god lokal restaurante, hvor jeg har fået nogle gode venner (Bl.a. ejeren som jeg kalder "Min Ven" - han er meget stolt over at have et dansk 'navn')
- Leiya kan se ud fra mit CV, at jeg spiller meget musik, og spørger, om Susie og jeg vil med ud og spise med hende og hendes mand og hendes mands band - jo det vil vi gerne - og efter mad tog vi op og jammede lidt i øvelokalet - og VUPTI - nu er jeg trommeslager i et band i Kina.
- Har training (obligatorisk engelsklærer træning) hver torsdag på skolens hovedcenter med Omar (sort gut med massere af energi - virkelig cool fætter), og training i AnDingMen, med en 'good ol' friend' af Omar, som hedder Bill, der også er af højere rang. Har haft min sidste training (4 ud af 4) begge steder.
- Får Effy til at hjælpe os (det skal lige siges, at Leiya og Effy, som er nogle overhoveder på arbejdet, de hjælper os med ALT!) med at ringe rundt for at finde et firma, der kan installere internet i lejligheden.
- Tager til Sanlitun's bargade (skulle eftersigende være den vildeste bargade i Kina, men det var ikke ligefrem oplevelsen), hvor den første bar vi går ind på, er en poledance bar (YEAA!). Men udover det, var det ikke specielt fedt. Ølne var dyre - kostede 35-40 yuan for en lille øl! (DK Priser)
OG SÅ I GÅR - TORSDAG - Mødtes jeg med Tea og Frederik Rye, som er kommet til Beijing for en kort tid! Det var fanme dejligt! Vi tog i byen og hyggede os, og så har jeg fået af vide, at de har massere af gaver til mig fra alle dem derhjemme :D . Skal mødes med dem igen i aften, hvor jeg tager dem til Wudaokou (Nordbeijing), hvor der ligger en klub, der hedder Propaganda. Men skal desværre på arbejde i morgen tidlig, så kan ikke blive med dem, desværre.
Jeg slutter af her fra, men opdatere meget hurtigt igen! Måske endda senere idag. Der vil jeg gå dybere ind, i de punkter jeg har skrevet, så man kan få lidt flere detaljer om mit liv :).
Savner alle jer derhjemme uhyggeligt meget, og glæder mig faktisk til, at komme hjem igen! (Men har det stadig godt her, så I skal nok ikke regne med at se mig før tid ;) )
Cheers!
- comments



Mads K. Olsen Hej Laurits! Det lyder meget spændende med dit Kina-projekt! Jeg rejser selv til Kina (fredag d. 24) for at undervise i engelsk. Du skriver at du har haft problemer med internet-adgang (fx facebook, youtube) - hvordan løste du dette problem? Jeg ser frem mod dit svar og ønsker dig en fortsat god dag. Hilsen Mads K. Olsen