Datoen siger nu d. 21. Februar og jeg har nu været på farten i næsten 2 måneder. For at gøre op for de få indlæg, pga. dårligt internet, laver en opsummering af min tur.
Jeg startede som skrevet tidligere med et par få dage i johannesburg med noget familie og så videre til Swaziland. Her havde jeg næsten en uge, før mit ophold startede på Moholoholo rehab centre. Ikke noget vidunderligt byliv eller lignende, men naturen var fantastisk og det var super hyggeligt og afslappende. Jeg gjorde mig de sidste vigtige indkøb og så kom tiden til at tage tilbage til Johannesburg igen, dette var med en slags bus og derefter en overnatning, alene, på et B&B i nærheden af lufthavnen... Det er ikke noget jeg har super meget lyst til at gøre igen, men jeg klarede det dog. Næste morgen stod den på turen til moholoholo, det øjeblik havde jeg kun ventet på i et års tid, så jeg glædede mig ikke synderligt meget ;-) jeg ankom til stedet og har før skrevet lidt om stedet, men det er så forbandet svært at beskrive med ord. Mange af de mennesker der var på stedet var fra andre steder i verden og jeg fandt hurtigt ud af hvor mange mærkelige dyremennesker der er og hvor sjovt det kan blive, når så mange er samlet på et sted. Vores "studievejleder" Jan var helt fantastisk, super dårlig humor og enorm viden om alting omkring os. Vi fandt alle hurtigt ud af, at han var den rette person at drille og den der var bedst til at gøre dagen bedre, uanset hvad!
I forvejen havde Martin fra ACE, det selskab der organiserede min tur dertil, fortalt mig alt om stedet og hvad jeg kunne forvente og meget af det jeg var forberedt på, viste sig at være sandt. Der var latterligt meget drama den første uge jeg var der, dårligt tidspunkt måske, da folk blev fyret og alle snakkede om alle. Det blev hurtigt bedre, men dramaet omkring fyringerne, blev så afløst af chefen på stedet. Det skal siges, hvis ikke jeg har sagt det før, at manden er enormt religiøs og vil have at ALLE andre skal have samme holdninger og natur som ham selv, nogle historier man skulle høre på til tider.......
Det skabte problemer hos nogle af de frivillige, da instruksens omkring beklædning var meget strikse og de mange beklagelser, skabte desværre dårlig stemning på stedet. Men anyways, det var ikke det jeg var kommet for, dyrene og arbejdet var det vigtigste ved de her uger og det skulle drama bestemt ikke ødelægge. Mine første babyer på moholoholo blev en duiker, en steenbuk og en dassie og der gik ikke mange dage, før der kom et baby næsehorn med i puljen. Udover alle de søde dyr, var der timevis af hårdt arbejde, aldrig havde jeg troet det skulle være så hårdt... Især de første par dage.
Man kommer dog ind i rutinen og så bliver det hele meget nemmere, selvom det meste af min tid gik med at passe Ollie. I løbet af min tid på moholo, var der baby-boom og aldrig har der været så mange babyer på samme tid. Meget usædvanligt for stedet fik vi løveunger og for første gang nogensinde, fik vi en baby-giraf! Det er ikke normalt for stedet at have alle de her dyr, så jeg har virkelig været heldig med tiden og sæsonen!
Ugerne gik og vi brugte tid på de sædvanlige pligter, udflugter til Kruger, vandfald, bådtur, hippo-run (dvs. Køre ud og fodre de lokale flodheste og derefter fodre zebraer), Bush-walks, en enkelt release af 2 hyæner, Buffalo trap og ture til den lokale bymidte (ikke noget fancy ved det).
Efterhånden blev jeg virkelig glad for at være der, selvom der var mindre sjove øjeblikke med sygdom osv og det blev virkelig svært at sige farvel til alt det, der havde været min liv de sidste 5 uger. Jeg ville ønske jeg kunne blive, men i stedet for at ærgre sig over det, måtte jeg se frem og tænke på at dyrlæge oplevelsen, er 1000 gange mere relevant for min uddannelse lige nu. Dagen kom og planen lød på at sidde i en bil i 5 timer mod johannesburg lufthavn.
Jeg blev hentet i lufthavnen og så gik turen mod Fourways, den rige ende af johannesburg. Morgenen kom og som skrevet måtte jeg nu stå op kl 6, som altid, spise morgenmad med familien og derefter tage mod klinikken med David, manden i familien. Dagen startede lidt underligt med en masse fremmede vet-nurses og kirurger der arbejde på fuld drøn. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg elskede at være på operationsstuen og se det fantastiske arbejde de kunne udføre, dog blev jeg lidt svimmel efter 5 min pga. masken jeg skulle have på og måtte sætte mig ned.
Dagen gik hurtigt og jeg kom hjem med en masse nye erfaringer og indtryk, klar til at gå tidligt i seng, en ny "dårlig vane" jeg har fået efter moholoholo. Dag efter dag på klinikken så jeg flere operationer, den ene mere fantastisk end den anden, samt var tilskuer til en masse konsultationer og diverse scanninger.

Jeg er nu blevet klar over, at jeg måske skulle overveje den kirurgiske vej inden dyrlæge, men lad os nu se, medicin delen er også spændende!

Udover klinikken skulle jeg vænne mig til et helt andet liv igen, med pool, heste, et værelse for mig selv og ingen babyer der skulle fodres eller lign. Meget underligt, men på en måde også lidt rart, næsten som at være på ferie.
Men dagene gik og ugen med, nu skulle jeg sige farvel til familien og alt ved den hverdag og videre til Cape Town.

Det var vidst det indtil videre, jeg er nu nået til Cape Town hos min tante Signe og hendes mand. Hun hentede mig i lufthavnen og efter sushi i byen til frokost, tog vi mod deres hjem. På mandag tager jeg til et communal animal center og tilbringer dagen, hvis det har noget at byde på, tilbringer jeg nok noget tid i løbet af den kommende uge der og ellers vil jeg nyde min ferie i CT, inden Anna(veninde fra DK) og min far kommer i starten af marts til lidt mere ferie!

Jeg har nu stabilt internet og lover denne gang at være bedre med billeder og indlæg.

Håber i er tilfredse for nu ;-)

Laura