Saa er det soerme blevet Marts, kan I snart maerke at foraaret er paa vej derhjemme? Her i hoejderne i Peru er det meget foraarsagtig naar solen er fremme. Dejligt at maerke, ellers kan her nemlig godt vaere rigtigt rigtigt koldt. Soendag morgen tog afsted paa Titicaca-turen. Inden da spiste vi morgenmad paa hotellet, vi sad som de eneste i den store sal, med omkring 20 tomme borde, utroligt at det kan betale sig at holde aabent. Det er soerme ellers et laekkert hotel, kaempe dobbeltsenge til hver af os – dejligt.
De andre i vores turgruppe var ogsaa turister og backpacker som os, saa det var jo lige som jeg havde oensket det. Ikke fordi man snakker saa meget med de andre men det er altsaa bare dejligt at vaere blandt ligemaend. Foerste stop var en af de mange smaa sivoer, Uros. Der er ca 45 af dem, antallet skifter lidt fordi at de henholdsvis kan dele og forbinde oerne med hinanden som de nu lyster. Det var utroligt at se, hvordan de virkelig var lavet af siv. Endnu mere utroligt at det jo fungerer som et helt lille samfund med egne skoler, laegehuse osv. Marie og jeg fik os en tur i en af deres sivbaade, lavet paa aegte Kontiki-maner. Naeste stop var en ”almindelig” oe. Armantani, hvor vi ogsaa skulle overnatte hos de lokale oeboere. Havde hoejdesyge da vi ankom, Titicaca-soen (udtales tjitjihaha) er jo den hoejst beliggende soen i verden med sine ca 4000 m over havets overflade, saa det er klart af vi ikke foelte os helt tilpas. Marie og jeg skulle bo hos en dame ved navn Valentina, som ikke kunne et ord engelsk, hvilket jo er meget smart naar hverken Marie eller jeg kan tale spansk. Frokosten, grontsagssuppe og omeletpandekager, indtog vi i hendes lille meget eksotiske koekken, lidt ubeskriveligt saa det er nemmere at I bare ser billederne. Se vil I se hvordan vaeggene er bygget af ler, strataget er lidt hulet, murerne er pudset med mudder osv. Valentina bor alene i huset med sin gamle mor, men vi fandt ud af at hun har mand og boern, som henholdsvis arbejder og gaar i skole i Puno. Efter middagsmaden tog vores guide os med mod toppen, hvor vi fik mulighed for at gaa helt til tops for at se solnedgang. Desvaerre naaede det at blive ret overskyet og pisse koldt. Men foelte os nu alligevel ret seje, fordi vi var kommet helt til tops trods den tynde luft. Da vi kom ned igen, var Valentina klar med aftensmaden, suppe, omeletpandekager og noget pastahalloej, og vi blev derefter gjort klar til dans i faelleshuset. Vi blev simpelthen saa fine, men toejet var nu ikke saerligt rart at have paa, tungt og meget stramt i taljen. Dansen varede i godt en time, dansede kaededans og to og to med vores vaert, men hun levede sig nu ikke rigtigt ind i det. Tror det er det der sker naar oeboerne bliver vant til at have turister paa besoeg. Derefter gik vi hjem op at stien i moerket ogsaa i seng.
Naeste dag vaagnede vi tidligt pga hanen, og en maerkelig bankende lyd – tror maaske det var valentina der proevede at vaekke os. Efter morgenmaden styrtede vi ned at bjergsiden ned til havnen med Valentina forest. Marie og jeg var faerdige da vi kom derned, troede at vi var ved komme for sent men vi maatte naesten vente en hel time paa de andre. Havde dog en hyggelig time med Valentina, hvor vi rigtigt fik snakket – med fagter og vha den lille parloer vi har. Puh, hvor kom vi til at fryse paa den time. Sejlede videre fra Armanti til Taqiule, et andet lille oesamfund med egne regler, traditioner osv. Det regnede og vi froes som bare pokker. Pga regnen holdt folk sig vist inde og der var ikke saa meget af se. Spiste frokost paa en lokal restaurant, eller det vil sige resten af gruppen spiste frokost, vi noejedes med en inca-cola fordi det var lidt dyrt og vi derfor hellere ville spise vores medbragte mad tilbage paa baaden. Sikken nogle fattigroeve,taenkte alle de andre vist  Havde en dejligt tur med baaden hjem. Og alt i alt var det en rigtigt rigtigt god tur, virkelig en spaendende oplevelse.
Senere i dag tager vi videre til Cuzco, hvorfra vores tur til Machu Pichu begynder paa torsdag