Hej alle sammen.

Nu er vi naaet til New Zealand!! KOLDE New Zealand! Her maa vi pakke os ind i mange lag varmt toej for nogenlunde at kunne holde varmen -.-

D. 20 februar floej vi fra Sydney Australien til Christchruch, som ligger paa NZ's sydoe. Vi boede nede ved havnen, hvor vi bla saa en mand lave et kaempe moenster med en rive i sandet paa stranden, hvilket man kunne se oppe fra en bro. Det var ret flot. Der var ikke rigtig noget at lave i Christchurch, hele byen er ramt af jordskaelvet, saa mange bygniger er under renovation.

D. 22 feb. tog vi KIWI experience bussen til Kaikoura. Vi boede paa et meget hyggeligt hostel med groenne marker, halmballer og bjerge i "baghaven". Det var roligt og idyllisk, noget helt andet end vi er vant til fra Australien, hvor liv og fest praegede de fleste hostels og byer. Kaikoura er det oplagte sted at svoemme med delfiner og se hvaler. Saa det gjorde vi. Vi tog en baadtur ud paa havet og fandt en flok af ca. 400 vilde dusky delfiner. Vi fik uddelt vaaddragter, svoemmefoedder, snorkel og briller, og saa hoppede vi i vandet. Det var en iskold oplevelse, vandet var 15 grader, men med vaaddragten paa vaennede vi os hurtigt til temperaturen og glemte alt om det kolde vand, for delfinerne tog al opmaerksomheden. Nogle delfiner holdt sig lidt paa afstand, fordi de havde en unge, andre kom helt taat paa og var enormt nysgerrige og legesyge. De kunne lide at svoemme i smaa cirkler om os, vi proevede at foelge med, saa vi laa og cirklede rundt om os selv, indtil vi til sidst blev for rundtossede og matte opgive legen, og delfinen svoemmede vaek, fordi vi var for kedelige. Oppe fra baaden kunne vi se et scenarie af delfiner i luften lavende diverse flik flaks og "seriehop". Det var en skoen oplevelse bortset lige fra soesygen, der tog overhaand paa vejen hjem. Af den grund valgte vi at tage en flyvetur i stedet for en baadtur for at se hvaler dagen efter. Vi floej i et firepersoners fly og saa 2 kaskelothvaler ligge i overfladen og traekke luft, indtil de lavede et lodret dyk ned i dybet med halen i vejret. Vi kunne ogsaa se stoerrelsen af de kaempe delfinflokke fra luften.

D. 25 feb. tog vi videre til Kaiteriteri som er den nordlige del af sydoeen. Paa vejen saa vi saeler og 2 mdr gamle saelunger ligge og hvile sig paa nogle klippesten. Naturen i omraadet bestaar af bjerge med traeer, vandfald og floder. Fra Kaiteriteri tog vi en vandtaxa til Abel Tasman National Park. Vi sejlede i lyseblaat vand langs frodige bjerge og strande. Vi blev sat af og gik en tur rundt i omraadet og kom til Te Pukatea Bay (kaaret til verdens 5. smukkeste strand). Her noed vi at solen kiggede lidt frem! Da vi kom tilbage tog vi bussen videre til Westport, som er paa sydoeens vestkyst. I bussen faar vi tilbud om hostels og aktiviteter, dvs buschauffoeren sender en liste rundt man kan skrive sig paa. Fx kunne vi i Westport vaelge blandt ridetur i naturen, jetboating eller firhjulet motorcross. Laura valgte rideturen, hvilket lige var hvad hun traengte til :)

Vi valgte at foelge bussen naeste dag og tage videre til Lake Mahinapua, igen lokaliseret in the middle of nowhere, hvor man bor hos en mand paa 83 aar, som holder temafest! Ja den er god nok - Hver dag kommer der en KIWIbus forbi, dvs. hver dag er der fest hos manden! 83 aar og bartender - det er da ikke vaerst :) Aftenens tema var Oscars (film). Laura var vaert og Rikke var hendes mikrofon, mens fx maend i for smaa kjoler og med langt lyst paryk-haar ogsaa var en festlig del af indslaget. Hele baren var klistret til af billeder fra de sidste 23 aars temafester, de kunne selvfoelgelig ikke allesammen haenge paa vaeggen, saa resten var i albums. Loftet var klistret til af kasketter og hatte (hvorfor er vi ikke lige klar over).

Naeste dag d. 28 feb. fulgte vi vores busgruppe til Franz Josef. Her skulle vi dagen efter paa en heldagstur (8 timer) op paa den beroemte Franz Josef gletsjer. En kaempe isgletsjer der loeber ned ad bjerget i et regnskovsomraade! Der findes tre i verden. Den opstaar, hvis man forestiller sig, at toppen af bjerget er dannet som en kop. Al sneen der falder ned i koppen bliver trykt haardt sammen til is og paa et tidspunkt flyder baegeret over, og al isen glider ned ad bjerget, hvilket ses som en gletsjer. Gletsjeren kan rykke sig op til 5 meter om dagen. Vi fik ispikke under skoene og gik op og ned af gletsjerens isblokke og nede i gletsjespraekkerne og gennem huler. Det var spaendende. Det regnede hele dagen og hverken de sko eller det regntoej, vi havde faaet udleveret af selskabet, kunne holde taat, saa det endte med at blive en kold og vaad tur ned af gletsjeren.

Dagen efter (1. marts) koerte vi videre mod Wanaka. Som sagt har naturen langs oestkysten bestaaet af bjerge med frodige regnskovstraeer, floder og vandfald, men laengere mod syd bliver der faeere traeer, mere toert og mere sne paa toppen af bjergene. Wanaka var smuk og vi boede ned til en soe omgivet af bjerge, og vi var i Puzzle World. Her kunne man komme ind i en masse forskellige illusionsrum, hvor hjernen bliver snydt. Det var vildt sjovt, fx hvor det ligner at vandet loeber op ad bakke, eller et rum hvor det ligner en af os er meget stoerre end den anden, afhaengig af hvor i rummet man staar. (se bilelderne)

Stykket her ned langs vestkysten har vaeret en rigtig kold oplevelse, hvilket resulterede i, at vi begge to har vaeret syge. Vi har oplevet, at alle byerne er meget mere oede end i Australien. I hele New Zealand bor der 4 mio mennesker, og 1 mio af dem bor paa sydoeen, hvilket maaske er derfor. Og saa er der 40 mio faar! :0

Dagen efter (2. marts) tog vi videre til Queenstown, BYEN der er kendt for sine mange ekstrem aktiviteter fx bungyjump. Vi valgte at bo paa YHA, da vi har gode erfaringer med det i Australien og har boet der saa meget, at vi er blevet medlemmer og faar en masse rabat. MEN YHA i New Zealand er meget mere familieminded end ungdomsminded, saa vi bor blandt en masse pensionister, hmm.. Vi skal bo i Queenstown for 5 naetter og nyder at kunne tage den lidt med ro. Ja vi har helt droppet loerdagsaftenens pubcrawl, da Rikke stadig ikke er helt paa toppen pga sygdom, og vi har simpelthen rejst og oplevet saa meget den sidste tid, at vi foeler os helt bombede og har brug for at slappe af. Vi har vaeret i centrum og shoppe og smagt den meget beroemte Fergs Bruger! Vi gaar begge to og forbereder os mentalt paa, at vi paa tirsdag skal bungy jumpe fra Kawaru Bridge, 43 m. hoej og hjemstedet for de foerste bungyjumps. Vi er baade ekstremt spaendte og ekstremt nervoese, og det er meget graenseoverskridende for os begge to. Vi har vaeret ude og se broen, og de der hopper derfra, og vi glaeder os og frygter det lige meget paa samme tid.

Vi haaber i alle sammen har det godt, og vi taenker paa jer, specielt i denne kolde tid ;)

De kaerligste hilsner fra Rikke og Laura.