Profile
Blog
Photos
Videos
Okay, vi maa indroemme at vi ikke faar skrevet saa mange blogindlaeg, som vi havde planlagt og uploadningen af billeder er helt haabloes. De fleste, som har proevet at skrive dagbog eller en blog, kender nok til det med at hensigten med at skrive hele tiden ikke holder saerlig laenge, og isaer ikke naar man rejser som backpacker.
Men nok af daarlige undskyldninger. Vi har vaeret i New Zealand de sidste 40 dages tid og nydt det i fulde drag. Da vi ankom til Auckland den 9. februar, havde vi ingen ide om, hvordan vi ville komme rundt i landet eller hvor vi ville hen. Vi brugte et par dage paa at undersoege de forskellige muligheder og snakke med folk. Vi koebte naesten en billig, gammel bil af to danske piger, men endte med at vaelge busselskabet Stray, og det var en rigtig god beslutning! :)
Vi hoerte om stray gemmen vores hostel, hvorigennem vi deltog i baade pubcrawl og en gratis rundtur i Auckland. Rundturen endte paa Auckland bridge, hvor Laura fik et tilbud paa vores Straybilletter, hvis hun valgte at bungy jumpe - og det gjorde hun saa! Foerste destination var Paihia, hvor vi startede godt ud med et skydive fra 12000 fod (3,6 km), med den flotteste udsigt over Bay of Islands i solskin. Efter et par dage i skoenne omgivelser satte vi kursen mod Auckland igen, hvorfra vi tog til Hahei. Paa denne tur fik vi baade mulighed for vinsmagning og at sidde i det varme vand i hjemmegravede "badekar" paa Hot Water Beach sent om aftenen. Herfra tog vi til Reglan - det bedste surfersted i NZ. Og her fik vi selvfoelgelig vores foerste surferlektion af en prof. Stedet var skoent og vi valgte sammen med halvdelen af bussen at blive der weekenden over. Reglan blev derfor stedet, hvor vi foerst surfede, blev solskoldede (i NZ), blaffede frem og tilbage mellem strand, by og hostel, og rigtig laerte de mennesker vi rejste med at kende :)
Saa gik turen forbi Waitomo Caves, hvor vi valgte en tur ind i grotterne, som omfattede rapelling og klippeklatring, inden vi tog videre til vores overnatning i Unkel Bob's place, som var et kulturelt stop. Vi blev introduceret til Maori traditioner saasom velkomstceremoni, dans og sang. Pigerne og drengene blev delt op, og saa laerte vi selv et lille nummer med dans og sang, som vi opfoerte for hinanden til stor morskab for alle. Herfra tog vi turen til Rotorua (en by som lugter af raadne aeg pga. varme kilder, der udspringer fra jordens indre), hvor vi gjorde stop for at rafte. Dette sted har verdens hoejeste raftede vandfald (7m!). Derfra fortsatte vi til Taupo, hvor vi gjorde hold for natten. Her blev det til en super bytur, hvor Laura kom med i en igangvaerende limbokonkurrence og vandt, og vi endte alle med en svoemmetur i den meget kolde Lake Taupo. Da bussen fortsatte naeste morgen var det foerst med endnu et stop ved Lake Taupo, hvor et bundt af bussens drenge, Laura og en pige mere, fik sig en morgendukkert, inden vi forlod civilisationen og koerte mod Blue Duck Lodge i midten af ingenting. Det var et rigtig flot sted, hvor vi kunne gaa til et flot vandfald om dagen og sidde ved baalstedet med en guitar om aftenen. Vi saa desvaerre ikke nogen af de sjaeldne blaa aender eller kiwifugle, men den foerste aften kom nogle af arbejderne med en kanin, de havde koert ned. Den blev paa faa sekunder flaaet og lagt paa baalet, og saa var der (smaa) kaninsmagsproever til alle. Herefter tog vi til vores foerste nationalpark, hvor vejret desvaerre var for daarligt til at tage den legendariske Tongarino Crossing vandretur. Om aftenen fandt vi ud af, at turen kunne gennemfoeres den naeste dag, saa Satcha blev med en lille gruppe og vandrede de 20 km gennem fantastiske bjerge og landskaber. Laura valgte at foelge de fleste af vores nye venner til Wellington, hvor hun havde et par skoenne, sjove og oplevelsesrige dage, inden vi blev genforenet igen og tog faergen sammen ned til sydoeen.
Paa sydoeen opdagede vi, at Laura ikke var paa buslisten og bussen var fuld. Lauras buschauffoer havde ikke faaet skrevet hende paa, paa den forrige bus, og hun var derfor blevet slettet fra den efterfoelgende liste. Heldigvis var heldet med os, og da en person udeblev og da Laura vandt over en anden ventende person i plat og krone, fik hun den sidste plads i bussen, og saa ventede Abel Tasman National Park. Her stod den paa strand, bbq og en lang gaatur langs kysten i kanten af nationalparken. Da vi skulle afsted herfra, var vi igen heldige, at Laura kunne faa en plads i bussen pga. nogle afhoppere og var saa sikret resten af turen. I Greymouth var der ikke meget at se, men aftenens "klaed dig i sorte affaldssaekke"fest bidrog til en hel del sjov. Naeste stop var ved Franz Josef Glacier, hvor det igen var tid til lidt action. Vi tog begge en guidet heldagstur paa isen ifoert issko og polartoej, selvom vejret blev rigtig godt og gav os en enestaaende oplevelse. Inden vi tog videre derfra, blev det til lidt afslapning i 36-40 graders opvarmede swimmingpools og en konkurrence om aftenen, hvor Laura vandt et to for en skydive i Fox Glacier, men da vi ikke stoppede der og hun ikke fandt en maade at komme tilbage dertil, blev det ikke til noget.
Efter ca. fire uger paa farten ankom vi til Queenstown, verdens adventurehovedstad, og der gik heller ikke mange dage, foer Laura soegte det naeste adrenalinsus i form af et bungyjump paa skraemmende 134 meter - 8,5 sekunders frit fald! Queenstown var ogsaa byen, som boed paa lidt flere byture end hvad godt er, men der var hele tiden nogen, som havde sidste aften eller foedselsdag, og saa var vi jo noedt til at gaa ud. Frisbee golf, Furgburgere, gaature, luge og lidt tid paa stranden naaede vi ogsaa der. Og saa bliver man husket paa hvor lille verden er, naar man flere gange moeder venner hjemme fra lille Danmark.
Efter en uges tid i Queenstown besluttede vi at flytte vores flybiletter et par uger frem, da vi havde rejst lidt hurtigere gennem landet end planlagt. Nu havde vi tid til en endagstur til det fantastiske Milford Sounds, men da vejret var virkelig trist, mistede stedet lidt af sin pragt. Vi kunne dog godt fornemme, hvor smukt det ville vaere paa en god dag. Efter endnu et par dage i Queenstown tog vi til Mt Cook, hvor vi var heldige med nogle rigtig flotte dage, saa det blev til nogle dejlige gaa- og loebeture med sneklaedte Mt Cook og glaciere at kigge paa. Saa satte vi kursen mod Christchurch, hvor vi havde lidt tid til at se de store oedelaeggelser sidste aars jordskaelv havde foraarsaget, og dele af byen fremstod naesten som en spoegelsesby. Efter forvirring i lufthavnen kom vi paa flyet til det store Australien, men det maa I hoere om en anden gang (forhaabentlig gaar der ikke saa laenge).
Hvis du har laest vores blog, synes vi det kunne vaere hyggeligt, hvis du skrev en lille kommentar eller hilsen, saa vi ogsaa har lidt at laese, og saa vi ved om vi har nogen laesere. I maa ogsaa meget gerne stille nogen spoergsmaal, enten om noget vi allerede har oplevet, eller om vores videre rejse. Saa samler vi op i naeste blog og svarer paa spoergsmaal.
Kaerlege hilsner fra Laura og Satcha
- comments
Gitte Tygesen Hej Satscha og Laura Jeg læser selvfølgelig alle jeres indlæg, så snart jeg opdager dem. I hygger jer godt. Det minder mig selvfølgelig om vores egen tur down under. Fortsat god rejse. Måske møder I RAsmus et sted ude i Outbackén
hanna jensen Hej Satcha og Laura. i får sandelige oplevet meget, og lært en bunke mennesker at kende. adrenalinsus får i også så hatten passer, så det kan blive svært at leve op til siden, men dejligt er det for jer!!!!!!!!!!! Vi har lige været i Thailand igen. denne gang 20 dage, men det er jo ingenting i forhold til jer, men dejligt var det. Knus til jer begge.
Bjørn Richard Olsen Hej begge to! Hvordan klarer i det vilde selskab man ser på fotoet ? Det er imponerende hvad i når. Godt der er et kort på siden. Vi var i Ribe igår med vores arkæologi venner , en spændende by. Her er næsten forår med blomstrende løgvækster og knopper på buskene. men også spirende ukrudt. Det er godt vi får breve fra jer. Knus fra Inge og morfar Bjørn
Birgitte Thue Olsen Hej Satcha og Laura. Jeg læser også jeres blog med stor fornøjelse. Det er spændende at kunne følge med i det I oplever. Jeg skal jo også lige tjekke Rasmuses blog. Amalie skal til Brasilien til sommer og vi får en udvekslingsstudent fra Florida. Pludselig hører man fra mange steder i verden, og det er da ret spændende. Fortsat god tur. Kærlig hilsen Birgitte
Kimmie Christina Jensen Har slet ikke opdaget dette blog indlæg! Heldigvis har I jo fortalt lidt af det over facebook! Det lyder rigtig fedt og dejligt alt sammen! Bliv ved med at gøre vilde og skøre ting! Og nyd det!!! massere af knusere herhjemme fra! (hvor alt går godt) - Kimmie <3