Profile
Blog
Photos
Videos
Sen aften den 17. November ankom vi til San José (Costa Ricas hovedstad). Dog var ikke alt noget frem, Camillas kuffert havde nemlig valgt at tage en ekstra overnatning i Mexico City. Dette var i mellemtiden lidt uheldig timing da den stod på 4 dages regnskovtur den 18. og kufferten ikke kunne nå frem i tide. Dagen efter måtte vi derfor, efter rundtur i San José, på shopping efter det mest nødvendige til regnskoven. Dagen efter var der afgang - wuhuu. Dagen startede med 6 timers bustur, hvor vi på vejen så krokodiller. Derefter blev vi med speedbåd fragtet på en flod op igennem Costa Ricas regnskov. Floden endte ud i hav og til sidst ankom vi til Cocovado - vores hjem for de næste 4 dage. Første regskovdag gik med strand, mad, teambuilding og tidligt i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen. Men ikke alle sov lige behageligt, da flere at de hytter vi boede i, havde ufrivilligt besøg af diverse kryb natten over. Tirsdag startede med endnu en sejltur, da vi skulle fragtes ud til et reservat, hvor vi skulle på vandretur i regnskoven. I regnskoven så vi alt fra aber, flagermus, dovendyr m.fl. Dagen sluttede med bad i en flod. Onsdag, vores sidste hele dag, skulle vi til en fjerntliggende strand. Vejen dertil gik igennem regnskoven, hvor vi gjorde stop hos en mand som udbød kano/kajakturer op ad regnskovens floder. Vi kom alle ned i vores både og startede sejlturen. På turen så vi dyr og fik på et tidspunkt lov til at oppe i floden og hoppe ud fra en 5 høj klippe. Derefter svømmede vi hele vejen tilbage ad floden og sluttede dagen på en strand fyldt med aber. Torsdag gik turen hjemad, hvor vi på sejlturen tilbage så delfiner lege rundt om båden. Om aftenen ankom vi atter til San José, hvor Camillas kuffert stod og ventede på hende. Fredag drog vi på 6 timers bustur igen, til Coco, hvor vi skal bo de næste 3 uger.
- comments