Profile
Blog
Photos
Videos
Tilbage i Cusco. Tidlig lørdag morgen blev vi hentet med bus og var på vej mod Km 82, hvorfra vores inka trek skulle starte. Vi var en gruppe på 16 (et hollandsk par, en familie fra Granada, et indisk par og fem amerikanere). I alt skulle vi gå ca 42 km rundt i bjerge, fordelt på fire dage. En rigtig flot tur, en god guide som fortalte en masse inka-historier, 19 portere til at bære bla. telte og mad. På turen var en rigtig god kok og standarden var noget bedre en vores sidste trek. Sidste dag gik turen mod Machu Pichu, hvor vi blev vækket 3.30 for at nå til sungate med udsigt over Machu Pichu til solopgang. Her var desuden en fra vores gruppe som friede til sin kæreste (selvfølgelig en af amerikanerne - som også havde sørget for at de havde anskaffet sig matchende bluser i dagens anledning). Idag har vi sidste dag i Cusco inden vi tager natbussen mod Copacabana i Bolivia, hvorfra vi skal besøge Lake Titicaca. Idag har vi smagt det traditionelle marsvin (meget begrænset med kød på det lille kæledyr), og vi skal nok ikke smage flere på turen.
Vi kan desværre ikke vise så mange spændende billeder her på bloggen, da de allesammen er på vores kamera, så dem må i have til gode til når vi kommer hjem...
- comments