Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede vores Kina eventyr med at stige ind i en taxa, hvor chaufføren ikke forstod et ord engelsk og heller ikke forstod den adresse på vores hotel, fordi den jo ikke stod med tegn! Så efter lidt tid og hjælp fra en kineser der kunne lidt engelsk, gav han lige et nik og kørte så ind mod byen. Vi regnede med at han vidste hvor vi skulle hen og kunne se på vejen ind at der var tegn over det hele! Men vi nåede frem til vores hotel og her var heldigvis varmt på værelset.
For mens vi var i Kina, var der vel et sted i mellem -8 graders frost og 2 graders "varme". Solen skinnede hele tiden og det blæste en smule de første par dage (hvilket gjorde det sindssyg koldt!), men det stoppede heldigvis i løbet af ugen...
Allerede på dag 2 tog vi væk fra Beijing igen, på en lille en dags tur med fly til Xian, hvor vi så den første kejsers' grav. Det var et kæmpe område og nok mest kendt for de mange Terrakotta soldater, der var lavet og begravet med ham. Det var meget imponerende at se og tænke på at det var lavet ca. 200 år f.Kr.
Vi tog dog tilbage til Beijing igen og fik også tid til lidt sightseeing og besøgt den kinesiske mur, den forbudte by, den olympiske by, Kina's national museum og den himmelske freds plads.
Der blev selvfølgelig også tid til en masse shopping og kiggen på butikker, bl.a. på silkemarkedet. Her i Beijing har de også pyntet op til jul, her skal alle julemænd dog spille på saxofon, så vi er da også kommet helt i julestemning nu.
I vores tid i Kina fandt vi hurtig ud af at kinesere hakker og spytter meget og hele tiden, vi havde nok godt hørt et rygte om det, men derfor nåede vi nok alligevel aldrig at vænne os helt til det... Beijing var nu en rigtig hyggelig by på trods af alle spyt klatterne på gaden og bar præg af at de gamle bygninger var gjort i stand op til OL i 2008 og derfor rigtig fine. Vi boede også lige ved et kvarter som var kendt for at have bevaret den gamle kinesiske byggestil, så der var nogle hyggelige små gader at gå rundt i.
Nu er vores jordomrejse ved at være slut, og det har været helt fantastisk! Over 10.000 billeder er taget. Vi har nu været igennem 8 forskellige lande på 24 flyture, 3 lejede biler, 3 motorbikes og en masse bus-, metro- og gåture, så alt i alt meget transport og virkelig gode oplevelser! Nu glæder vi os rigtig meget til at komme hjem og fejre jul med familien!
- comments
Hanne Knudsen Vi glæder os også til at holde jul med jer, og tak for nogle gode oplevelser gennem jeres beskrivelser og billeder! Utroligt hvor hurtigt tiden er gået!! Hilsen Hanne