Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores mange national park eventyr, ankom vi til San Francisco og vores første Servas oplevelse. Servas er en organisation vi er medlem af hvor man kan bo hos private, til gengæld hyggesnakker man lidt om ens egen kultur og baggrund og værtsfamilien gør også det samme. Dvs. en rigtig hyggelig måde at komme ind under huden på kulturen i landet.
Vi havde snakket med en dame der hedder Nancy på mailen som sagde at hun havde tid til vi kunne komme og besøge hende. Hun boede sammen med en anden dame (Beth) der havde en diagnose (psykisk) og så var Nancy en slags værge for hende. Men de var begge virkelig søde mennesker og vi havde en rigtig god tid sammen med dem, både med at sætte ild til de tortillas vi lavede sammen den første aften og med at snakke med alle de forskellige gæster, som bare dumpede ind som de havde lyst til. Næste aften havde vi tilbudt at lave mad til Beth og Nancy og vi skulle selvfølgelig lave nogle frikadeller, når nu man havde chancen for det. Og de elskede dem, især Beth var meget begejstret!
Det blev dog tid til at sige farvel til dem begge og gå lidt på sightseeing. Vi så San Francisco's varemærker: Golden Gate broen, de meget bakkede og stejle gader i byen hvor vi også havde tid til at køre lidt i cable car. Men højdepunktet var nu nok at komme ud til den tidligere fængselsø Alcatraz, der har huset nogle temmelig ulovlige fyre (bl.a. Al Capone).
Da vi kørte fra San Francisco kørte vi ned mod L.A. Og det var en rigtig flot tur, da vejen formede sig langs kysten næsten hele vejen. Det tog nu også lidt længere tid, men var det hele værd da vi kunne stoppe op og se solnedgang over stillehavet, efter næsten en hel dags kørsel.
Næste dag kørte vi til en lille by kaldet Solvang, der er en dansk stiftet by hvor en gruppe danskere forsøgte at lave et dansk kultur samfund tilbage i starten af 1900 tallet. Nu er det en nyrenoveret turist by, med små bagerier, veje opkaldt efter danske byer, HC Andersen museum og selvfølgelig runde tårn. Der var også en masse dansk inspireret restauranter, bl.a. Red Viking hvor vi fik en tiltrængt gang smørrebrød! Efter 6 rundtenommer hver med leverpostej, frikadelle og sild mm. kørte vi videre mod Orange County, hvor vores anden Servas familie boede. Denne gang var det hos en mand der hedder Trevor, som elskede at have os boende. Her havde vi en rigtig god oplevelse og rigtig hyggeligt var det nu, han var meget interesseret i vores kultur og tit sad vi oppe og snakkede til kl. 1 om natten. Han arbejde som massage terapeut og havde temmelig mange vigtige kunder (og vist også temmelig mange penge), så han skulle jo selvfølgelig også passe det. Imens var vi en tur ved Laguna Beach og slappede af på stranden. Hos Trevor levede vi sundt, men der var dog plads til en gang desert den sidste aften hos ham, som han kaldte "the vulcano". Den bestod af en gang vanilieis der var formet som et bjerg og med flydende chokolade ud over så det lignede lava. I toppen var der et jordbær med noget likør der var sat ild til. Vi spiste den i mørke og det var en rigtig god afslutning på vores ophold her.
Nu gik turen så til San Diego, hvor vi havde skrevet til en kerne amerikansk familie, bestående af Helen, Scott og deres datter Maggie (også igennem Servas). Vi blev igen mødt med utrolig gæstfrihed og venlighed da vi ankom og følte os hurtigt tilpas hos dem. Vi skulle ind og se noget amerikansk fodbold (Chargers mod Vikings) om søndagen der også var 11. september og 10 års dagen for terrorangrebet på World Trade Center i New York. Det blev selvfølgelig også markeret her med det amerikanske flag spredt ud over hele banen, mens vi holdte et minuts stilhed. Og så gik kampen i gang og stemningen steg! Det var en rigtig sjov oplevelse og Mette syntes også om det (måske var det lidt for voldeligt...). Helen og Scott var ikke de store football fans, og da det jo var søndag tog de i kirke i stedet.
Vores sidste dag på fastlandet inden turen gik til Hawaii blev brugt på se på sæler der lå på en lille strand og solede sig, mens en masse turister (os selv inklusiv) tog billeder af dem og sagde "narj hvor er de søøde" på hver vores sprog.
- comments
Hanne Knudsen Hold da op, hvor spændende! Vi andre ser frem til en snarlig efterårsferietur ved Fur, hvor vi selvfølgelig vil savne jer, men Lasse og Flemming har så større chancer for at vinde Bezzerwisser! Nyd nu fortsat turen, og tak for kortet. Hilsen Hanne
Flemming Hør lige en gang Hanne!!!!!! Du skal vist have et Fur når vi kommer frem. Yearps - very exiting læsning. Jeg vil med næste gang