Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 5:
Nyttige tips om den Trans-Sibiriske gennem Rusland.
#1
Gå efter alderen: jo yngre de er, desto bedre er deres engelsk. Ældre russere har en tedens til at afvise dig uanset spørgsmål eller formål, da deres engelsk er oftest ikke eksisterende.
#2
Linger them - den er god nok. Små simple sætninger om hvor ringe du er til russisk, åbner allerede de første døre på klem. I hvert fald for 4 ud af 5.
#3
Thomas K's lov: hvis du skal s..., øhm på toilettet, så gå. Standarden, som mange andre steder i Asien, er af varierende karakter. Husk evt lidt små penge til toiletdamen. Dog er toiletterne på toget for det meste fine og rene.
#4
Telefonopladning kan også foregå på toget. Prøv eventuelt i spisevognen eller hos den lokale vognfører. Dog er der store strækninger uden dækning og 1 megabyte data står pt til 125 kr
#5
...og det leder til tip nr 5. Offline kort,over eksempelvis Moskva eller Beijing, eller offline oversættere kan redde dig ud af mange krops fagter og fejl. Vi har også brugt Google Translate app'en, hvor man oversætter hjemme fra og har dem som favoritter, der kan bruges uden net. Note to self: Husk at slette prøvesætningerne! De spredte smil hos modtageren og røde kinder hos undertegnet.
#6
Putin, det russiske demokrati, alkoholforbruget, kommunisterne, osv. er russerne ikke blege for at tale om. Men aldrig aldrig betvivl at russerne var skyld i at 2. verdenskrig blev vundet. Man vil se lige så mange monumenter til ære for den store fædrelands krig som Lenin.
#7
Lonely Planet, Politikens "Turen går til", m.m., har alle gode standard sætninger man kan bruge. Dog har "Point it!" app'en været til stor hjælp. Den fungerer som en billedbog, hvor der er en masse billeder af alt fra mad, transport, steder, etc., Kan købes på iTunes Store for 39 kr.
#8
Et must til Moskva er Yandex Metro app'en. Den oversætter stationernes navne fra kyrillisk til engelsk, da stationernes navne står lokalt kun på kyrillisk, og kan pege i retning af den nærmeste station og give den bedste rute. Gratis på ITunes og bruger ikke net.
#9
Vær høflig overfor den ældre del af befolkningen. Også selv om de kan virke mindre venlige overfor dig. Det forventes man rejser sig og giver dem dit sæde i den offentlige transport. Standard mange steder i verdenen, ikke altid i Danmark. Måske vi kunne lære noget.
#10
Tålmodighed!! Man har lyst til at ruske i servicepersonalet, le højt når billetdamen napper sin 15. min pause efter man har stået i kø i en halv time. Man skal nemlig ikke have travlt. For russerne har nemlig ikke travlt. Heller ikke når du passere igennem metaldetektoren til det strengt bevogtet Kreml, hvor alle lamper lyser og alarmen er gået i selvsving. Thomas' uskyldige pjusket fugleunge look blandet med hans russiske udseende, i følge vores schweiziske guide og ven, gør tingene en del nemmere.
*opdateres senere*
/Lasse
- comments