Profile
Blog
Photos
Videos
Golden Gobi er et hostel, der er lidt ud over det sædvanlige. Hostel mamas imponerende evne til at navigere i et større kaos af spørgende englændere, franskmænd og to danskere, personalet der lige skal have en opgave, telefonen der ringer hvert minut. Og alligevel sidder hun og smiler, pjatter lidt og har et komplet overblik. Der er nu hostel Mamas skyld, at Thomas, belgiske Thomas, amerikaneren Lynn og Lasse ligger i en junte et stykke udefra Ulaan Bator, mens køerne og hestene går omkring. For Golden Gobi arrangerer også ture. Vi har et tre dages program, hvor dagen i går blev brugt på at afprøve ens livsglæde i trafikken (inkl et fladt dæk), mærke hullerne i de mongolske "veje", spise tørret, sød gedekød og vandret til det lokale buddhistiske klostre, hvor munkene øver deres magi. Dagen blev sluttet af med en kold øl omkring bålet sammen med vores mongolske guide, der gav indsigt i mongolsk kultur og hans fascination af Rammstein. Vi keder os bestemt ikke.
Landskabet udenfor hovedstaden, hvor 1,5 mio ud af mongoliets 3 mio indbyggere bor, er mest græs med et par af de 40 mio kvæg, heste eller får landet har. Offentlige transport er så godt som ikke eksisterende, hvor det er meget sikkert at tomle i stedet. Langs vejene flyder det med affald, mens vejnettet ikke er komfort, men mere en serie af valg. For langs hovedvejen, der i øvrigt er lige så bombet som Berlin anno 1945, slanger sig et netværk på 2-3 grusveje på hver side. Her vælger man så sin egen vej, gerne akkompagneret af en enkelt ko eller ged midt på vejen. Landet bærer stadig præg af en hård tid under kommunismen i de større og mindre byer, hvor klostre og templer blev brændt ned, og tusindvis af munke, politiske modstandere og intellektuelle blev enten smidt i fængsel, henrettet eller sendt i hæren. Betonklods boliger med tilhørende rustne legepladser ses stadig spredt i byen, mens Lenin statuen minder om forgangne tider. Men det er ikke kun lutter elendighed. Mongolernes spirrende økonomi, bl.a. på grund af nye store kul- og guldminer i syden, er med til at give Ulan Bator et tiltrængt pust. Byggeriet af større forretningskomplekser præger i en mindre radius af centrum. Forhåbentlig drukner de ikke i McDonalds og vestlig pop. Vestlinge og deres livsstil er in - vi ryster dagligt hænder, mest unge og børn, og en blanding af Britney Spears og mongolsk hiphop brager løs i de vestlig udseende cafeer, irske pubber i centrum. Vi fik diskuteret ivrigt uden at blive enige om det var en vestlig eller global tilstand. Post 30+, begge med bachelor i samfundsfag får vores yngre slæng til at tie stille til tider. Suk...
Dagen inden vores lille afstikker, var vi på The Mongols; halvt restaurant, halvt museum. Gamle mørnet sort hvid billeder på væggene af gamle stammekrigere, gamle geværer, osv. Med os havde de et ADHD ramt hollandsk ægtepar i slut 50'erne og Nora og Suzann, to hollandske studiner. Alle havde vi mødt i toget på den sidste strækning. Der blev spist hest (også til mig, mor og pigerne), mens vi grinende fortalte hinanden om dagens oplevelser i den lille hovedstad. Vi har så nu endnu en aftale om øl og fødselsdag i Beijing - så vi er nu på to kommende arrangementer.
/Lasse
- comments
Mor hest er okay at spise, bedre end at fragte dem til Langbortistan , bare spis