Profile
Blog
Photos
Videos
"The pool closes at 5, so you better hurry!". Mit uret viste nu kl 13.30, så mit tvivlende ansigtudtryk må have afsløret mig, da han griner og giver os vores billetterne til Kinas ubestridte flotteste svømmebygning, Beijings Olympiske Svømmestadium. Og han havde åh så ret. Vi havde købt adgang til badelandet med en masse forlystelser og slides. Lige hvad vi havde brug for efter 9 dage i tog og 15 dages sightseeing.
For Beijing har suget de sidste kræfter ud af os. Muren, Birds Nest, den forbudte by, den himmelske fredsplads, posere på MANGE billeder sammen med kinesere fra provinsen, "Terrieren", bytur med en masse sjove mennesker, kinesiske køkken, sightseeing, osv. Vi har nydt hvert et sekund af det. Undervejs havde vi igen mødt de to hollandske piger fra toget, Sus og Nora.
Sammen havde vi spist middage og svedt på Muren, grint af andre hollændere, diskuteret, grint noget mere og aftalt et snarligt gensyn i København. Kort sagt en perfekt afslutning på en fantastisk tur.
Efter have haklet om prisen på det lokale marked, havde vi nemlig al udstyr i orden til vores svømmetur. Kopi speedos? Tjek! Kopi briller? Tjeeek! Nu skulle de afprøves. Det første der slår os i omklædningen er lugten. Enhver kyndig dansk bademester havde sygemeldt sig selv efter en dags tjeneste her. Skiltende i omklædningen bad os venligst ikke at lave "...major or urinate on the floor", hvilket flere kinesere måtte have misforstået, da lugten bevidnede om det modsatte. Ufortrøden slår vi det hen, får klædt om og finder indgangen efter lidt besvær.
Her rammer for anden gang et kultur chok os. Antallet af gæster var mildest talt overvældende. De var over alt! I bølgebassinet var det én stor bølge af kinesiske hoveder, der bølgede. Ikke vandet. Køen til slidsene var så lange at de bredte sig over flere etager. Vi nåede aldrig at få kroppen i noget bassin eller vand i badelandet. Det var som om de 15 mio indbyggere i Beijing havde alle valgt den samme dag at hoppe i badeland. Resignation. 400 yuan havde vi givet til den bugne kasse. Men helt opgivet havde vi ikke.
Næste stop: det olympiske bassin. Lugten var der skam stadig i det næste omklædning, dog ikke nær så mange mennesker. Vi blev igen klogere hvorfor. Da vi øjner det store olympiske bassin, hvor Phelps og co. havde gjort deres til sportens verdenshistorie, blev vi hevet til side af livredderen. Ingen adgang uden at bestå "testen". Testen var at bevise man kunne svømme 200 m. Hvorfor gestikulerer jeg? Han pegede på den anden side af et test-bassinet, der var delt i to. Den ene del var til selve testen, mens den anden var til de afviste, de ikke-værdige. Altså dem der ikke kunne svømme/flyde. Og dem var der mange af. Hele den del var fuldstændig proppet til bristepunket. Lidt skeptiske kigger vi på livredderen med vores bedste er-det-seriøst-ment-blik, som han fuldstændig fejer af bordet med et insisterede blik og en dirrende pegefinger i den vores test-del af bassinet. Med et lettere jeg skal fandme lære ham attitude får jeg jernet 200 m hård crawl igennem, mens Thomas nyder situationen med en let mormor bryst. Vi bestod begge.
Selvom s'et i speedo logoet var ved falde af og en irriterende overstået test, var det nu en sølle pris at betale, når man nu alligevel skulle ind og afprøve Bassinet. Man kan ikke ikke end at skrive det med stort, når det er et olympisk. For rundt om hang alle de deltagende landes flag med en masse kinesiske turister på tribunerne. To af dem valgte at klappe, da jeg sluttede min lette træning af med en omgang butterfly. Hey; olympiske Bassin!
I morgen skal vi afsted til lille København igen. Det er med lidt blandet følelser af vemod og glæde. Mest glæde...!
/Lasse
- comments