Profile
Blog
Photos
Videos
Xi'an
Vi ankom til Xi'an i øsende regn, hvilket er et ret godt billede på vores holdning til Xi'an. Vi ventede halvanden time på en bus til vores hostel med Pick Up, som vi havde forudbooket i Beijing. Til vores store held var det et rigtig godt hostel med god atmosfære. Der var små gårde med blomster mellem værelserne, en sød hundehvalp, to små kattekillinger og et sødt engelsktalende personale. Da vi havde boet i Xi'an i tre dage, var vi ved at være ret godt trætte af det. Byen var ret intetsigende men det muslimskekvarter var spændende at se. Vi valgte med fuldt overlæg ikke at se terracottakrigerne, en af områdets største kulturskatte, da vi vidste at samtlige turister i området ville være tilstede. En beslutning vi var rigtige glade for. Heldigvis for os skulle vi med toget med Guilin samme aften.
Guilin
Vi ankom til Guilin sent om aftenen efter 27 timer i et forfærdeligt tog. Det virkede som en rigtig hyggelig by med flod og bjerge. Vores hostel var ok men lugtede mærkeligt af jordslået vasketøj og rådne æbler. Vi sov længe om morgenen og spadserede derefter langs floden en times tid. Vi fornemmede en slags sydeuropæsisk tilgang til livet, som vi begge nød godt af.
Vi havde på daværende tidspunkt været på farten i tre uger, og rejst fra København og tværs over kloden i et hektisk tempo. Derfor var det dejligt at kunne trække sydkinesisk bjergluft langt ned i maven. Bagsiden af den "guilinske lagkage" var, at den smukke beliggenhed tiltrækker folk fra nær og fjern. Guilin er et ligeså udpræget turistmål for kinessere som for vesterlændinge det blev derfor hurtigt et irritationsmonent af en kinesser pr. hvert tredje skridt, prøvede at presse et resturantsbesøg eller en tur på floden ned over hovedet på os.
- comments