Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har verdens mest ustabile internetforbindelse her i Goa, så den her blog er lige en uges tid gammel, enjoy.
Ankom til Goa forrige onsdag, den 3. marts, i første omgang uden min bagage. Flyet lettede inden bagagen nåede ombord fordi de havde været for langsomme om at få den igennem sikkerhedstjekket. Super fedt, i 32 graders varme, med én ekstra t-shirt og så ellers bare cowboybukser. Heldigvis var de forholdsvis hurtige til at sende den til Goa, så jeg fik den allerede dagen efter, et meget lykkeligt gensyn. Imens jeg havde været i lufthavnen, var de andre delt i to grupper og tager til henholdsvis Majorda og Colva, Majorda er den by vi bor ved. Colva er lidt større, men lidt længere væk.
I går, den 5. marts blev en af de mest underholdende på den foreløbige korte tur. Efter "skole" delte vi os op i to grupper, dem der igår havde været i Majorda tog til Colva og omvendt, eftersom jeg havde brugt det meste af den foregående dag på at jagte min forsvundne bagage og derfor ikke havde set noget af byerne, tilsluttede jeg mig bare dem der gik Majorda. Gåturen på 45 min indebar bl.a. ekstrem nærkontakt med det lokale togs advarselshorn, der opererede meget tæt på smertegrænsen. Derudover oplevede vi en Indisk salgsteknik, der gik ud på at lyve et selskab fallit for at kunne sælge sit eget produkt, i det her tilfælde teleselskabet Airtel. Lidt overraskende for os, da vi kunne se på vores mobiltelefoner at de kørte over Airtels netværk. Moralen er at man skal lade være med at købe sim-kort af en fyr i en barbershop.
På vej ned til stranden blev kontrasten imellem fattig og rig meget klart udstillet, store flotte og meget farvestrålende huse lå klods op af små usle lerhytter, og den store kirke i Majoda ser meget imponerede ud fra forsiden af, indtil man kommer om på siden og opdager at kun facaden er malet og dekoreret, imens siderne blot er nøgne rødstensmure.
Stranden lignede meget det jeg havde forstillet mig jeg ville finde i Goa. En bred og hvid sandstrand, med indbydende klare bølger væltende ind fra det arabiske hav. Det eneste der ikke stemte helt overens med turistkataloget var de russiske turister. Et folkefærd goaianerne ikke er specielt glade for, jeg kunne forstå på taxachaufføren Francis, at Russere og Muslimer skulle man holde sig fra. Især russere i bil er livsfarlige, ifølge Francis er det dem der er skyld i de mange trafikuheld i Goa, og ikke goaianernes egen vanvittige kørsel.
Vandet var helt fantastisk, varmt og med masser af bølger. Man skulle dog lige vogte sig for understrømmen, der ret hurtigt kunne bringe en langt væk fra ens udgangspunkt, hvis man bare lod sig flyde med.
På vej tilbage til Campen gik vi forbi en fodboldbane, hvor en flok mindre drenge var i gang med en kamp, en brite var nede på banen og forsøgte at få lov til at være med og vi gik ned til banen for at slutte os til ham. Men drengene gad ikke have os med, så briten hentede en frisbee og han og jeg kastede lidt frem og tilbage i kanten af banen. Efter et par minutter kom en af drengene driblende med retning direkte imod mig, og jeg snuppede bolden fra ham da han løb forbi. Lidt provokerende måske, og jeg blev da også straks jagtet af det meste af flokken, jeg driblede lidt rundt imellem dem, indtil bolden trillede fra mig og en dreng placerede et smukt udført halvliggende vristspark lige i fjæset på mig. Jeg var flad af grin og ville give drengen hånden, men han flygtede så hurtigt han kunne, på sikker afstand studerede han min fremstrakte hånd og begyndte så at vinke imens han smilede over hele hovedet.
Tilbage i campen spiste vi aftensmad og opfyldte dermed dagens kvote af ris og fladbrød.
Bagefter gik jeg ind i "klasseværelset" hvor vi så et par film og fladede ud inden vi gik i seng.
by Larka
- comments
Daniel Nice der lars :D.. Sparkede drengen dig i hovedet?
Fiffi Hey Lars - fedt at høre, at det kører dernede, på trods af kuffertmangel og vrist-spark:-)