Profile
Blog
Photos
Videos
Så sidder jeg i Singapore lufthavn på vej "hjem" til Hong Kong. Det har været en fantastisk tur - og jeg kan allerede nu sige: Singapore er klart det land jeg har synes bedst om efter jeg forlod Hong Kong. Alle folk taler engelsk, folk har en herlig blandning af vestlig og asiatisk væremåde og vejret er skønt. Et sjovt eksempel er for 30 minutter siden hvor jeg gik igennem security. Her tog jeg min bærbar ud og spurgte "Can I please get a container for it?" hvorefter kvinden i security svarer "No" med et stoneface. Der går 5 sekunder i stilhed hvorefter hun grinene udbryder "I am just f***ing with you.. Here!".
Da jeg i fredags landede havde jeg en aftale med en gut som jeg skulle bo hos, der skulle komme og hente mig. Igennem en fælles interesse, seasteading, har vi skrevet lidt frem og tilbage. Jeg vidste meget lidt om ham, udover at han havde sit eget firma og var 25 år gammel. Jeg landede uden at have hans telefon nummer, uden en adresse, et 5 år gammelt billede og ingen ide om han vidste jeg landede i budget terminalen. Pludselig kom en mand over "Are you Lars??" og det var Shannon Lim - jeg var reddet! Vi tog en taxi til hans hus, som åbenbart lå tæt på lufthavnen. Jeg havde egentlig regnet med han boede i en mindre lejlighed med ham selv og konen udenfor byen - men jeg blev overrasket. Taxien kørte ind i et område hvor husene var rigtig store og jeg spurgte så "How much are these houses?" med et svar "Well, most are probably worth around 3mio dollars , but most are rented at 4-5.000 dollars/month". Da vi stoppede så jeg at den ene nabo havde en ferrari og alle husene i nærheden var yderst imponerende....
Da vi kom indenfor sad der et ældre engelsk ægtepar og deres søn, 3 hunde og en kat.. Det viste sig at sønnen åbenbart boede hos Shannon og betalte en husleje, og hans forældre var kommet over for at se Singapore... Meget interessant. Jeg blev vist op til det værelse jeg kunne bo i, hvilket var et helt tomt rum. Der havde åbenbart boet en indisk pige indtil kort tid siden, og der var ikke lige kommet en seng eller madras endnu. Kort efter fik jeg huset alene da Shannon skulle tilbage til sit arbejde og briterne skulle ud og se byen (efter en 16 timers flyvetur fra London … Stakler). Det passede mig fint da jeg havde en del arbejde på computeren.
Over de næste 4 timer hvor jeg sad i stuen og arbejdede fik jeg snakket med de mærkeligste mennesker. En mand som åbenbart viste sig at være Shannons bror, en kvinde som også boede i huset også en kvinde der bare sagde "Hello!".. Det viste sig at det var Shannons kone, som åbenbart er meget vant til der er tilfældige mennesker i huset (jeg læste senere hendes beskrivelse af sig selv på Facebook: I live in a big house with my husband, 3 dogs, 2 cats and the weirdest people from all over the world). Da hun så pludselig kom løbende og angreb den ene hund som begyndte at logre voldsomt med halen og bide hende i leg fik hun introduceret sig selv! (Den måde folk der blev leget med hundene på var ret voldsom - men det så ud til begge parter elskede det!)
Om aftenen tog vi ud til en restaurant hvor en i deres vennekreds havde fødselsdag. Vi kom ned i centrum i byen hvilket var utrolig flot. Imens mange storbyer bare har høje bygninger, så har Singapore høje bygninger med stil. De er bygget i flotte dimensioner, de har forskellige farmer og de er unikke. Det er virkelig en utrolig smuk by. Vi kom til en restaurant som så fin ud. Det viste sig at være en brasiliansk "gå amok med kød restaurant". Konceptet er at man selv tager alt tilbehør i en buffet, også kommer tjenere forbi med kød på spyd. Alle deltagere på bordet har så en lille pap duplet, hvor man så bliver tilbudt køb så længe den grønne side af oppe. Vi sad 15-20 mennesker ved et bord, hvoraf de fleste allerede kendte hinanden. Det var dog intet problem for mig - de var allesammen fantastiske mennesker der var nemme at snakke med. Shannon var dog ham der imponerede mig mest. Han overtog i 2010 sin fars restaurant rengørings firma efter hans død, og på et år har han skabt 30% mere omsætning. Jeg forstod hvorfor lidt efter. Det var Shannon som havde arrangeret fødselsdagen for hans ven, og det sted vi spiste var ikke helt tilfældigt. Da vi havde spist sagde Shannon at han ville betale. Da tjeneren kom over sagde han "The food was wonderful! Can we please get the bill? Also, I actually have a kitchen cleaning company - is it possible I can speak with the manager?". Et kvarter efter havde han fået underskrevet en kontrakt til 3600 dollars/året.
Vi tog videre i byen og endte på forskellige barerer.. Super sjovt! :-)
Næste dag stod vi sent op, flere i huset med tømmermænd. Dagen stod i fiske-farmes tegn.
I husets baghave stod der under halvtag 8 store plastik beholdere, der hver især ca. er 2m x 1x og 1m i højde. De er alle fyldte med fisk, som senere skal sælges. Historien bag det er at Shannon regner med at køkkener i restauranter i fremtiden bliver gjort rent af robotter, hvilket gør at hans firme ikke har noget at leve af om 10-15 år. Derfor er han startet med at lave indendørs fiskefarme (ligesom man i landbrug producerer kyllinger o.lin, laver han bare fisk). Alle andre konkurrenter laver deres fiskefarme i vandet, hvor man via net omringer nogle fisk. Vi tog ud for at besøge en af de største fiske-farme i Singapore... Efter at have taget en mindre båd ud til en ø, blev vi hentet i en lille motorbåd og sejlet ud til en halvstor trækonstruktion på vandet. Denne konstruktion flød via plastikbeholdere, og var simpelthen en masse tømmer der var sømmet sammen (ok - nogle steder var der faktisk tale om skruer!). Denne platform var 2 år gammel, og allerede nu var den livssensfarlig. Når man gik rundt på den kunne man mærke at træet flere steder var lige ved at falde fra hinanden, og der var små reperationer en masse steder hvor den allerede var gået i stykker. Problemet med deres farm, udover den falder fra hinanden efter 2 år, er at den er placeret i stærkt forurenet vand. I dette hav er det ulovligt at svømme (Singapores politiske systemet minder ret meget om Danmark - så selvfølgelig er der en milliard retarderede regler), da man bliver syg med det samme. Men alligevel vælger man at placere en fiskefarm i dette hav. Kort sagt dør en meget høj procentdel af disse fisk - omkring 90%, imens Shannons egne fisketanke i har en overlevelsesprocent på ca. 70%.
På platformen var der også en 4 hunde som lallede rundt.. Allesammen rigtig kære, men alt for energiske! En af hundene var så energisk den forsøgte at springe fra et sted på platformen til et andet, hvor der før i tiden havde været et bræt - men så dum som en hund ofte er, faldt den i vandet (den blev dog hurtigt samlet op igen!).
Om aftenen tog vi ud og spiste, og efter dagen før planlagde vi egentlig bare at slappe af. Da jeg heller ikke havde nogle MUST SEE i Singapore, så passede det mig fint. Alligevel endte vi på mærkelig vis med at lave forskellige ting… Shannon havde dagen før købt et ekstra hus til hans ansatte som lå i samme område som hans eget, hvilket vi måtte over og se. Han blev så pludselig ringet op af en af hans ansatte om at hans kome snart landede i lufthavnen. Det var åbenbart planen at de skulle sove i det nye hus - som ikke havde så meget som 1 møbel. Vi tog så en taxi ud til lufthavnen for at hente dem, hvilket var en ret sjov oplevelse. Det viste sig nemlig at den ansatte kommer fra Bangladesh, og hans kone havde aldrig været ude fra sin landsby. Hun virkede også MEGET chokeret, og sagde ikke et ord. Hun så ud som om hun havde det meget ubehageligt - og utrolig bange. Men man forstår det godt. I hendes landsby bruger de sterinlys, de har intet elektricitet og i byen er der kun folk fra Bangladesh. På en og samme dag skulle hun for første gang flyve, se en lampe, møde en hvid mand (mig), møde en kineser og generelt opleve en moderne by… Jeg tror det er næsten umuligt at forstå hvordan det må føles.
Vi endte med at lave en del andre småting - men ikke de store. Singapore var en fantastisk oplevelse, og en væsentlig anden end den typiske turisttur de fleste får.
Next stop Hong Kong - hvor jeg forhåbentlig får tid til at arbejde en helt masse de næste par uger! :) Det er i hvert fald noget jeg savner utrolig meget.
- comments
Martin Lyder som om du gerne ville have en hund ;P Ej, det er en spændende måde han markedsfører på.