Profile
Blog
Photos
Videos
Torres del Paine
Som lovet, dog en smule forsinket, er her en beskrivelse af vores 8 dage og 130km lange vandretur i Iorres et, dog en smule forsinket, er he en beskrivelse af vores 8 dage og 13km lange vandretur i o John Gardner passet). en or Torres del Paine national park i Chile.
Torres del Paine ligger på kanten af den sydlige iskappe - Hielo Sur - i Patagonien og består af et bjergmassiv i skiftende farver fra sort skiffer til hvid og rosa granit. Bjergene rejser sig stejlt fra den tørre steppe og når en maks højde på lidt over 3000meter. National parken er en af de mest besøgte turistattraktioner i Patagonien, med ca. 1,2 millioner besøgende om året. 90% af disse kommer primært for at parkens hovedattraktion: Las Torres = de 3 tårne, midt i bjergmassivet. De 3 tårne er lodrette granitsøjler der i solopgangens skær bliver helt lyserøde, og i dette lys står i stor kontrast til den nedenfor liggende hvide glacier og den turkise glacier sø.
Parken har dog udover de 3 tårne, som kan besøges på en dag, heldigvis meget mere at byde på. Og allerede hjemmefra havde vi planlagt at gå hele vejen rundt om massivet og dermed få parken og dens herligheder lidt mere for os selv.
Turen var vel planlagt på forhånd og vi havde allerede i Argentina købt ind til 8 dage med havregrød, pasta, supper og ris. Men lidt luksus blev det dog også til idet vi havde rødvin, chokolade og bacon med. Vores lejede telt var småt, men vigtigst af alt: let og regntæt. Stierne var meget fint afmærkede og vores Lonely Planet Trecking in Patagonia gjorde risikoen for at fare vild, minimal.
Højdepunkterne var rigtig mange og svære helt at beskrive, men de var blandt andet: at se tårnene i solopgangens lys mens glacieren nedenfor kælvede.At gå en hel dag langs glacier Grey og mærke dens kulde krybe op langs bjergsiderne, mens vi kunne beundre dens turkisblå søer og flotte isformationer. At se de enorme Condorer, med deres 3,1 meter vingefang, svæve højt over os i deres søgen efter føde. Og i det hele taget at tilbagelægge 130 km uden vabler J
Turen foregik i skiftende vejr fra fuld sol og 25grader til regn og endda også slud (se vores video John Gardner passet). Men heldigvis var vores vandreudstryr i orden og trods 20kg på ryggen og stejle bjergsider der skulle tilbagelægges, var turen helt fantastisk og uden sidestykke. Absolut et højdepunkt på vores nu snart 4 uger lange rejse i Sydamerika.
Store knus og kærlige hilsner fra de rejsende der imorgen vender næsen mod Bolivia
Lars og Tone
- comments