Profile
Blog
Photos
Videos
Vores første dag i San Francisco startede med, at vi blev meget skuffede da vi gik ombord i "morgenmadsbuffeten" - det eneste der var, var toast og syltetøj og så 1 "danish" til hver.
Efter morgenmaden besluttede vi os for, at gå mod Twin Peaks, da der skulle være en flot udsigt udover byen. Google Maps sagde at der var 2 km. så det var jo ingen sag for os to unge mennesker. 2 timer og ca. 6-7 km. senere var vi fremme - i starten var vi meget skuffede, da vi ikke kunne se noget som helst. Men efter lidt tid forsvandt tågen, og vi blev meget imponeret!
Da vi allerede var godt i gang, og allerede havde ømme fødder, besluttede vi os for, at vi lige så godt kunne sætte kursen mod Lombard Street. På vejen mødte vi en sød amerikaner, der ville vise os udsigten fra hans have, men da Lars gik ned af en lille sti for at mødes med manden, truede en af naboerne med at ringe til politiet, så vi fik benene på nakken.
Vi gik og vi gik, og efter et stykke tid kunne vi se at vi næsten var gået helt ud til Golden Gate Bridge, hvilket overhovedet ikke var meningen - men så kunne vi også krydse den af på vores tjekliste. Vi stod nu i den ene ende af Lombard Street, og vi fandt så ud af at vores ende destination lå i den anden ende.. 5 km. væk!
Da vi kom frem, efter at være gået op af verdens mest stejle bakke, blev vi mødt af utrolig mange kinesere, der stod ude midt på vejen med deres kameraer. Det var da sjovt at se så snoet en vej, men synderligt imponeret var vi nu ikke. Men fra toppen af Lombard Street fik vi en utrolig god udsigt til Alcatraz - endnu et punkt der kunne krydses af på listen.
Vi ville køre med kabelvognen hjem til vores hostel, og det med offentlig transport, det er ikke lige os. Heldigvis stod der en sød kineser på i Chinatown, der fortalte os hvornår vi skulle stå af.
Nu er vi endelig hjemme på vores hostel igen, efter mere end 9 timer og 25.684 skridt - men nu har vi også fået set hele San Francisco på bare 1 dag.. Det gør vi aldrig igen!
- comments
Diana Så må man gerne spise en ekstra burger når man går så langt :-D
Eva Simoni Det var godt I fik skridtælleren med jer - sikke en tur, men det er jo også med at få gået nu inden I skal til at køre alle de km.;-))