Profile
Blog
Photos
Videos
Saa har jeg lige masser af tid igen..
Ankom til La Paz her til morgen kl. 6.00 - det var jaevnt tidligt. Fik en taxa til Wild Rover hotel hvor de desavaerre ikke havde en seng til mig, er nu paa venteliste her og et andet hostel..
Jeg ankom fra Potosi der engang var verdens stoerste og rigeste by pga. minering. Nu er den kun verdens hoejest beliggende by, 4070 m. Spanierne fandt soelv her da de foerst kom til Bolivia, de mener man kunne bygge en bro af soelv fra Potosi til spanien af alt det soelv der blev fundet her, men ogsaa en bro derfra til Spanien af alle de mennesker der doede i minerne (og stadig doer..). Nu er der ikke meget soelv tilbage men mest zink og byen er af den jaevnt almindelig stoerrelse..
Potosi er ogsaa kaldet pot of s***, men da jeg jo ikke rigtig har noget Bilivia at sammenligne med saa jeg synes ikke det var saa galt. Sjovt at se alle damerne med boern paa ryggen og sjaler og det nationale klaededragt-agtige kostume.. -ikke saa mange bowlerhatte endnu far:)
I Potosi tog vi selvfoelgelig paa minetur, vi var de tre australiere, Lucy og jeg. Vi blev foerst klaedt ud med hjelme og toej og gummestoevler og derefter taget til et marked hvor man kan koebe dynamit og cocablade til minearbejderne.. Fem kroner for en pose coca og 25 for en dynamitstang med anteander og en pose med nitroglycerin. Det var altsammen vaeldig sjovt at se og koebe, men var slet ikke forberedt paa minerne. Saa da vores guide siger ja saa gaar vi ind og jeg bare ser et sort hul paa siden af bjerget og han lige tilfoejer: pas paa ledningerne, var jeg ikke rigtig forberedt paa ikke at kunne traekke vejret saa godt og gaa i moerket i en lang raekke. Brad der gik foran mig var et stykke foran, men pga iltmangel var det svaert at foelge med.. Vi saa et museum inde i minen hvor de havde dukker af minearbejdere og nogle papirer hvor der stod alt om minearbejderne. De fleste 1700 af 1800 minearbejdere goer paa grund af mangel paa andet arbejde.. Efter museet gik vi videre, men allerede der vidste jeg at jeg ikke ville videre, dog fik guiden mig overtalt til lige at "kravle" ind i hvor de havde en statue af en gudeagtig figur - tio- (onkel). Her sad vi i fem til ti minutter mens han fortalte os om arbejdet i minerne, hvoer meget eller lidt de kan tjene etc. Han sendte ogsaa lidt sukkersprit rundt, 96 %, som vi selvfoelgelig skulle proeve. Det var ikke saa slemt som det lyder..
Anywho, da vi skulle videre og han spurgte hvor mange niveauer vi ville ned og han sagde dette var foerste niveau, taenkte jeg at jeg ikke rigtig skulle videre. Vores guide sagde dog at jeg sagtens ville kunne klare det saa jeg var paa vej til at goere det da et par kom gaaende den anden vej. Pigen havde vaade oejne og vores guide sagde at vi skulle putte lidt vand paa vores bandana (som vi havde for munden) for bedre at kunne traekke vejret. overalt omkring os var asbest og andre klamme ting paa vaeggene. Det var saa der jeg taenkte at jeg hellere ville foelges med paret ud end at naa panikangst laengere nede hvor det var svaerere at komme ud, isaer fordi man skulle kravle endnu mere dernede. Min gruppe naaede ned paa niveau fire, men ingen af dem var lykkelige over det, foerst skulle de lige have vejret. Ben havde en forfaerdelig hovedpine.. Saa alt i alt er jeg glad for jeg ikke gik videre! Og ingen af dem vil goere det igen..
Stakkels minearbejdere!!
Nu er jeg saa i La Paz og saa maa vi se hvad der venter her. Der er mange ting at goere, men vil helt sikkert foerst have en seng at sove i inden jeg finder ud af resten..
Hyg og hejsa
Moes
- comments