Profile
Blog
Photos
Videos
6. feb. Efter en omgang tivoli og nightmarked fredag aften tog vi i går en tur ned til sydøen til Kantiang Bay. Næsten mennesketom strand med kun et enkelt hotel. Rigtig flot strand, og for enden af bugten klipper hvor børnene lavede dæmninger og dykkede. I går aftes spiste vi aftensmad oppe bag hovedvejen hvor alle de lokale kommer. Her er menuen kun på thai, men vi får som regel alligevel bestilt noget godt J, og kan spise alle 4 for ca. 50 dkr.
Her til morgen havde vi booket os ind på en tur til den vestlige del af øen hvor der ligger mangroveskove og hvor aberne bor side om side med lokalbefolkningen. Vi sejlede med longtail ud til aberne og fodrede dem med ananas til stor fornøjelse for specielt Carla. Skønt at besøge dyr der ikke er i fangeskab !! Efter monkeybusisness sejlede vi ud til Talabeng som er en klippeø med masser af huler. Den sejlede vi rundt om i kajakker, og Marius fik igen lov at sejle med den lokale guide. Sjovt at se hvordan Marius er begyndt at kunne kommunikere en lille smule på såvel thai som engelsk, som han lærer i skolen. Kæmpe store klippehuler og små gyder og laguner, kanon flot og det er perfekt at sejle rundt i kajak, selvom det kan være en smule hårdt når solen bager ned fra en skyfri himmel…men skal nok lade være med at klage J. Efter en times tid i kajak sejlede vi til Koh BuBu som er en lille ø tæt på Koh Lanta. Her stod der frokost klar på stranden til os, og resten af eftermiddagen havde vi så til fri afbenyttelse på stranden. Longtailbåden blev så, med Marius opfindsomhed, brugt som 3-meter vippen, og han hvinede højt når han sprang ud fra taget af den lille kahytte. Vel hjemme igen sidder vi nu på verandaen og nyder solen gå ned. Aftenen byder højst sandsynlig på et smut på stranden og spise. I morgen er det skoledag igen for Marius, og så må vi se hvad ugen bringer. Eneste skemalagte ting er en tur til fastlandet på fredag hvor vi skal ind og have fornyet vores visum. Det kombinere vi med en weekendtur på hotel i Krabi…
- comments