Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, det tog så lidt længere tid at besøg Claus og Lisbeth end vi havde regnet med De bor et fantastisk sted lidt udenfor Exeter, i et kæmpe hus, på en kæmpe grund, lige ned til en skov. Det startede ellers ret hektisk med at deres ejendomsmægler var der da vi kom, dem der havde været og se huset ville gerne købe det, så de fik solgt huset til det første par der var at se det, ret heldigt for dem, da vi har indtryk af, at der er rigtig rigtig mange huse til salg.Vi har brugt tiden hos Claus og Lisbeth på barbecue og bål i haven, spist hummere - børnene syntes det var vældig spændende, at der lige blev klasket 6 levende hummere op på køkkenbordet, de ville også meget gerne smage, men det var ikke en livret, det var jo ærgeligt for vi andre.Vi har nydt at få noget ordentlig mad, og selv kunne lave det. Claus og Lisbeth har taget os med rundt i området og vist os alt det som de lokale benytter sig af, så vi har bl.a besteget mount Mayor, hvorfra der var en fantastisk udsigt over Lake Winnipesaukee. Børnene klarede turen rigtig flot, måske fordi vi havde Claus og Lisbeths to hunde, Oskar og Trine med, og Emilie og Tobias holdte en hver. Vi regnede ud, at vi havde gået mere end 10 km og halvdelen opad, så det tegner rigtig godt for de næste naturoplevelser. Claus og Lisbeth viste os også hen til de butiker der var gode at handle i, så kuffertener er ved at være fyldt godt op, bl.a også fordi New Hampshire ikke har lokal skat, som ellers bliver lagt oveni alle priser i alle andre stater. Vi var også en dag i Boston, som er en rigtig flot og dejlig by, helt anderledes end New York, her gik vi også rundt i hele byen og så alt det man skal se, hvis nogle kommer på disse kanter er det et klart must at besøge Boston. Det er dejligt nemt at kører herover, amerikanerne kører ikke særligt hurtigt, men de har selvfølgelig så trvalt med at skrive sms'er og snakke i telefon, som er tilladt!! Måske der var en ide at sætte hastighedsgrænsen op, og forbyde mobiler i bilen. Vi er dog glade for vores GPS, som vi købte i New York, især i de store byer er det en god hjælp.Vi tog afsked med Claus og Lisbeth i morges og ønskede dem god tur til Heidelberg,de rammer jo Europa før os, da de flytter den 18. november - ja hvem der kan forstå de flytter fra denne dejlige plet, men der er selvfølgelige rigtig langt til venner og familie i Europa.
I dag er vi kørt op af kysten i Maine og har bl.a besøgt Kennebunkport, hvor Bush familien har sommerhus, der er en helt fantastisk kyst linie i Maine, sidst på dagen kørte vi ind i landet igen til White Mountains, en fantastisk flot køretur, der er jo kæmpe skovområde, og bladene er ved at blive efterårsfarvede. Derfor er det også højsæson, mange amerikanere tager på weekend hertil for at opleve det flotte syn. Vi havde lidt problemer med at finde et sted at overnatte,men i morges lykkedes det at finde et sted som ligner et lille østrigsk alpehotel, så lige nu sidder Jean og jeg på altanen med udsigt til Mount Washington og nyder en øl, ja Jean er begyndt at drkke øl efter besøget hos Claus og Lisbeth.Tobias er ved at være en rigtig amerikaner, han kan ikke komme forbi en dunk'in dougnuts uden at han mener at skulle have en.
I morgen har vi planlagt sightseeing i området med flere små hikes, men mere om det senere.
- comments