Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har fåået mange gode fødselsdagsgaver af min søster og hendes familie, men i dag indløste jeg en af de bedre Vi kørte en tur ned på Floridas Keys, og startede med at besøge delfincentret for at tjekke om der var tid så jeg kunne komme ud og svømme med delfiner, alle steder anbefaler de at bestille tid i MEGET god tid, men heldigvis var der tid ved frokosttid. Jeg var så heldig at jeg fik min egen instruktør og mine egne to delfiner alle andre var 3-5 men de var også i familie med hinanden. Jeg havde bare to ældre damer med, som bare skulle prøve at røre. Jeg var lidt nervøs inden, men straks jeg var i vandet var alt glemt, det var helt vildt, de skubbede mig på fødderne både mens jeg lå på ryggen og på maven, jog holdte ved deres finner, mens de trak mig gennem vandet og meget meget mere - det var total fedt. Jean og børnene fik heldigvis lov til at komme med hele vejen. Tobias og Emilie blev så begejstret at de købte en definhalskæde og forærede mig bagefter. Da de havde set hvordan det foregik ville de gerne med, så hvis vi får mulighed igen, gør vi det allesammen. Vi kørte videre ned af keys, med en masse stop, det blev også til en badetur til Tobias, og Emilie fik samlet nogle flotte små muslinger. Vi nåede ikke helt til Key West, da det jo havde taget noget tid at svømme med delfiner, så vi nød den flotte solnedgang og vendte bilen og kørte tilbage til Fort lauderdale.
I går tilbragte vi med at kigge lidt nærmere på Fort Lauderdale, og bade ved stranden. Tobias er blevet helt vild med at kaste sig i de store bølger.
dagen før var vi i Everglades, den eneste nationalpark i USA, der ikke er etableret fordi den er flot, men udelukkende pga. det unikke dyre og planteliv. Ligesom Jean ikke troede der var bjørne i Yosimite, var jeg også lidt skeptisk med hensyn til alligatorer i Everglades, men jeg måtte trække min skepsis tilbage, det nærmest flød med dem. Vi startede med at gå en tur, og havde ikke gået mange meter før den første lå på stien foran os, den lå helt stille, så vi diskuterede længe om den nu var levende, men det var den. Når de begyndte at åbne munden og spadsere rundt, så var jeg ikke helt rolig længere, men resten af familien tog det meget roligt! Vi så også skildpadder - desværre ingen slanger, som det efter sigende også skulle vrimle med. Everglades må være et rent himmerige for ornitologer, det vrimler med alle mulige flotte fugle også en del der ikke findes andre steder i verden. Vi tog med en tur rundt med en tram(vogn) som kørte os rundt i to timer, det var en rigtig god tur, hvor vi fik mange oplysninger om stedet, dyr og planter. Børnene syntes også det var vildt interessant at vi kørte og stoppede mellem masser af alligatorer.
I morgen - vores sidste dag . vil vi bruge på at bade på stranden og poolen.lLandet ligger jo nærmest øde hen, dette er deres største højtid, størrer end julen, så vi har aftalt med Klaus og Karina, som er kommet til Fort Lauderdale i dag, at vi mødes over middag og lader børnene lege sammen og spiser vores thanks givning middag sammen - denne gang tror jeg det er Karina og mig der vælger stedet
Fredag starter turen hjem til 30 grader lavere temperaturer, hvor vi skal til vores chefer og bede om lønforhøjelse og mere ferie, så vi kan komme afsted igen. I fitnees hver dag og forsage alt julemad, så de ekstra kilo kan komme af.Håber vi kan finde ud af at køre hjem fra Hamburg med manuel gear og en hastighed på over 100 km/t, og lade være med at overhale både indenom og udenom.
Vi har haft en kanontur, og er blevet rigtig glade for USA og dens indbyggere(de er nu ikke helt så venlige her som i New England og på vestkysten) så vi håber at komme tilbage igen og udforske alt det der ikke har været mulighed og tid til i dette land hvor det virkelig gælder om at kunne begrænse sig, der er masser masser af spændende ting at opleve og flotte og interessante ting at se.Vi har mødt rigtig mange søde mennesker og er glade for at vi ikke havde planlagt alt på forhånd, men har lyttet til gode råd fra folk der kender landet.
Tak for alle jeres hilsner på messageboard og på mail - vi ses i Danmark
- comments