Profile
Blog
Photos
Videos
Eftersom Jerusalem er et mekka af religioner troede vi, at vi havde oplever vores portion kristendom med messer en masse. Men et direkte møde med islam og jødedom havde vi egenlig ikke. En af de sidste dage skete der derimod noget kristent vi ikke havde forventet!
En sød og imødekommende amerikansk mand, der også boede på vores hostel, inviterede os med hen for at se det sted, der var helligst for ham. Ved det udsagn vidste vi derfor fra start godt, at han var troende, men havde vi vidst, at han var lige så religiøs som de amerikanere man ser i dokumentarfilm om evolution vs. kristendom, ja så havde vi måske tænkt os om to gange, før vi hoppede med ham hen til Jesu grav (dermed ikke sagt at vi fortryder noget, det gør vi ikke!).
Han fortalte livligt på vej derhen om, at han fx lige havde fået sit 14. barnebarn og at Gud havde været god mod ham, fordi han havde så mange børn...
Da vi kommer hen til Garden Tomb udpeger Daniel, som han hedder, bjerget hvor Abraham næsten ofrede Isaak ud for os, kun et stenkast væk. Lige ved siden af os, over busholdepladsen var så der, hvor Jesu korsfæstelse fandt sted. Man kunne se en sprække hele vejen ned gennem klippen, der hvor Jesu blod havde silet ned i hvad vi forstod som en lille Noahs ark, med alle dyrenes blod i den ene halvdel og Jesu i den anden. "God is perfection!" fortalte Daniel. Nu er sprækken fyldt med beton. Det fortalte han aldrig hvorfor. Det med blodet og arken, som vi ikke rigtig ved hvad var, er den største arkæologiske opdagelse nogensinde "Noahs ark being second".
Vi gik videre i haven hen til gravEN. Så ja, vi har stået inde i grav-klippe-hulen. Ikke så lidt. "but he is not here" fortalte Daniel os. (Øv) "for he is risen" (aaaah) som englen sagde.
Vi stod og tog os en lille stund til at absorbere "the significance of this place" og Daniel fik en lille smule fugtige øjne. Igen.
Efter en tur i en skøn giftshop ville Daniel have os med til The Prayer Center. Der bliver vi introduceret til en livlig og glad amerikansk mand, lad os kalde ham Cliff, der var overhovedet på stedet og hans hjælper Bob og alle konerne. Cliff fortæller om huset og om da folket vendte tilbage til Jerusalem
efter 40 år i ørkenen. Selvom Jerusalem havde stået tomt, var der 7 afgrøder - figen, dadler, vindruer, granatæbler, oliven, hvede og rug. Og de var alle klar til at blive høstet "because God is a provider!" "yeah, God is above all a provider" giver Daniel tankefuldt Cliff ret.
Efter høsthistorien fortæller Cliff en tragisk hisorie om en familie der krydsede Atlanten, hvor mange af dem døde, men en af dem der overlevede skrev en sang. Cliff kaldte på Bobs kone, lad os kalde hende Judith, og hun satte sig straks til klaveret, hvorefter Cliff førte an med Bob som smuk andenstemme på sangen "it is well with my soul".
Da sangen var slut gik vi ovenpå til "the prayer room", som Daniel kaldte "the control room, for you can control the whole world from here with your prayers!" På vejen stopper vi op ved et vindue, hvor Cliff viser os at the prayer center ligger lige ved siden af det ultra-ortodokse jødiske kvarter, en muslimsk skole og en kristen drengeskole, hvorefter han friskt spørger "who wants to pray for the jews?" Det ender med at Marta får jøderne, Laura muslimerne og Daniel de kristne (med en bemærkning om ikke at gøre det for langt - høhø). Heldigvis foreslår Cliff at vi beder på dansk, så da det bliver vores tur fremmumler vi noget om fred og sameksistens i Jerusalem for alle religioner og også for dem der ikke tror.
Endelig kan vi træde ind i det berygtede prayer room. Her er der uanede muligheder for at bede for sig selv, for andre, meditere, at forpligte sig til "long term prayer" (hvor man dagligt beder for de folkeslag hvor der eksistrer mindre en to procent kristne, så der derfor kun er meget få til at fortælle dem om Jesus) og ikke mindst er der mulighed for at skrive sine synder på et tyndt stykke papir, putte det i et kar med vand, røre rundt og se synden blive opløst til ingenting.
Vi napper et gratis nyt testamente på vejen ud, får en lille sludder med Path og følges ellers med Daniel hjem til hostlet. Han fortæller om sit arbejde med de israelske soldater (at han taler med dem om Jesus) "thank you Lord for this open door". Han har prøvet at komme ind på skoler, men det er ikke lykkedes ham endnu. "thank you Lord for this closed door" tænkte vi...
- comments
eva oh my god :)
Annso "Lad os kalde dem...", f*** hvor fedt!