Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle.
Nu er der kun en uge til vi flyver til det kolde nord. Uuuuh
Vi er næsten i Afrika, men helt sikkert i Egypten, nærmere bestemt Dahab, der ligger på den østlige kyst af Sinaihalvøen og helt ud til vandet. Dahab er et divers paradise, og folk sjosker rundt i våde våddragter. Selvom opfordringen fra vores morgenmadstjener (man solbader ud fra/på restaurenterne) "do you not want to lie and get a tan?" ramte lidt hårdt efter trods alt over 2,5 mdr pladask i sol 24/7, var den dog forståelig og vi har brugt hele dagen på at læse bøger, drikke mangolassi i solen og bade i det meget dybe og klare vand. Her er flotte fisk, og jeg er sikker på jeg så en ballon fisk. Vi fik også øje på en toiletkumme meget langt nede i dybet. En anelse frygtindgydende at se en toiletkumme 20-30 km under en.
Vi har lige læst nyhederne om, at der er bombardementer i Tel Aviv og Gaza, og vil for en sikkerheds skyld fjerne al tvivl - der er vi IKKE.
Hvad ellers? Jo, vi har været det mest fantastiske sted nord for her tæt ved bye Nyweiba. En beach camp med egyptens reneste toiletter. Og så var der ellers run på (altså, ikke på toiletterne (inshallah), men mere generelt). På en dag skulle man nå: at stå op sammen med solen kl 6.00 (inshallah), ligge i sin stol og slumre indtil man blev sulten og så få serveret en dejlig morgenmad med bl.a feta og falafel. Så skulle man fx ligge lidt længere tid og slå mave før man rykkede sig ud på sandet i en stol og lå med sin bog, soduko eller hvis man var i et mere aktivt humør kunne man ty til gentlemansporten: backgammon. (Vi holder stadig nøje regnskab, men det er hemmeligt, selv for os. Dog kan det afsløres at det efter 3 dage i Sawa Camp stod 28 - 23 til L, men hvem der løber af med sejren er stdig ikke til at spå om)
Så skulle man også nå at smøre hele sin krop i solcreme før man evt lagde sig ud i solen med lidt mindre tøj på for at holde varmen ud. Så skulle man også nå enten at gå en lille tur langs vandet og udforske det dusin af spøgelses beachcamps der lå langs beden, finde strand ting (blæksprutteæg, flotte sten, konkylier og sandaler) bygge en sandby eller øve sig i at stå på hovedet. Men kun én af tingene. Mere var der ikke tid til. For så havde man lige tid til at hoppe i bølgen (hvor vi så fx en muræneål og en søpølse. Max klammo) før man skulle have frokost og igen skulle ligge lidt i solen og måske slumre en time eller to før solen gik ned omkring kl 17. Afteneren, var heldigvis rolige og man kunne tage sig tid til at spille backgammon og spise aftensmad. Men men men, helt fyraften var der ikke. Før man dødudmattet ville ramme madrassen omkring kl 21 og sove sødt til næste morgen, var der nemlig den obligatoriske "stjernehimmel". En aktivitet der surprise indebar at ligge og kigge på stjerner og stille hinanden store spørgsmål og tage stilling til fx hele "liv på andre planeter" spørgsmålet samt den endnu mere syrede "liv på vores planet" "hvordan vil du indrette dit fremtidige hjem" og sidst men ikke mindst længder, størrelser og andre fysiske fænomener. Marta vil her gerne have, at jeg nævner, at orions bælte lå lige over havoverfladen.
Dette var dog ikke det eneste tidspunkt for hjernegymnastik, for hele tidevandsfænomenet undrede os meget, siden der var ebbe og flod to gange dagligt, men der findes kun en måne (inshallah). Det fik os ud at tegne kurver og grafer og føle os godt og grundigt tabt bag en vogn. (Det viser sig dog, at centrifugalkræften self også spiller ind, så der er højvande når månen er tættest og længst væk fra det givne sted)
De videre planer er ligeså stille at blive her lidt, tage til MT. Sinai og bestige det og så tage mod Kairo.
Og det var så det.
Håber alle har det godt
Vi glæder os forresten meeeget til jul!
Kys og kram.
//La
- comments
olaf var det ikke nogen i tørre våddragter?
eva elsker jer<3
LINEEEAAA! Størrelser og længder på fysiske fænomener... I forlænglese heraf: http://www.youtube.com/watch?v=twXXRY6mt74