Profile
Blog
Photos
Videos
Togturen her til Pingyao var en oplevelse helt for sig selv. Vi ankom til en kaempe banegaard Ibeijing, men fandt nemt vores perron. Vi ventede i en sal fyldt med kinesere, som alle synes det var meget spaendende at se paa os blege danskere.
Vi fik klaemt os ind paa de oeverste koejer HELT op under taget, der skulle vi tilbringe de naeste 12 timer. Duften af nudelsuppe og lyden af dejlig kinesisk muisk var gennemtraengende. Vi fik dog sovet et par timer i bidende kulde.
Vi kom sikkert frem til Pingayo naeste morgen, dog med en del forvirring. Vi vidste ikke praecist hvornaar vi skulle staa af og ingen kunne hjaelpe os, da de ikke kunne tale engelsk.
Vi blev moedt af en lille pige med et skilt: "Anne Grundahl" og foelte os faktisk lidt vigtige :) Efter nogen ventetid blev vi hentet i en lille tuk-tuk som koerte os igennem de smaa gader til vores hostel Zhengjia.
Ved foerste oejekast lignede Pingyao en by i forfald. Gaderne var beskidt og husene skaeve og usle - ikke lige hvad vi havde forventet. Men straks da vi kom inden for bymuren forvandledes byen sig til en hyggelig gammel kinesisk by. Gaderne er smaa og under de roede kinesiske lanterner ser man smaa saeglere i deres boder med farverige souvenirs. (utrolig mange roede dimser og groent jade i forskellig art)
Hostel var over alt forventning, vi blev taget godt imod af Bob - hostel-fatter. Vores vaerelse ligger ud til en lille hyggelig gaard vaek fra gaden, vi sover alle tre i en stor seng, rigtig hyggeligt! Hele hostel emmer af kinesisk stemning. personalet (undtagen Bob) er dog meget mytiske og lidt opmaeksomheds kraevende. Vi har en ide om at den ene nok ikke er helt normal - en mindre fejl i hjernen :)
Dagene i Pingyao er gaaet med shopping og udforskning af de smaa gader. Vi endte blandt andet hos en antikhandel en dag, hvor Lines passion for antikke ting smittede os andre, der smed vi omkring 400 yuan (ca. 350 kr.) (Aage, du skal glaede dig ) Det resulterede i stor glaede hos det aeldre par og vi blev straks foert ud bagved, hvilket var deres hjem. Et rum paa stoerrelse med Mies vaerelse (11 km2), hvor baade aegteparret og gamle mama spiste, sov og hang ud. Hun viste med stolthed i blikket vaerelse frem og tilboed os snacks - Hvor var de soede...
Dagene er gaaet hurtigt, vi skal i aften on the road again til Xi'an. Nu under mere luksosioese forhold (i mellemeste koeje)
Ha' det godt og I hoerer nok snart fra os igen
- comments