Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Så har vi igen flyttet os lidt op af i landet. Denne gang er vi i Cairns, som faktisk er sidste stop her i Australien. Eller det vil sige det er ikke helt rigtigt for vi skal flyve til Sydney igen for at vi kan komme hjem så der har vi også lige et stop. Men hjem og hjem er jo egentlig så meget sagt, for vi har jo besluttet os for at blive i Thailand 2,5 uge inden vi kommer hjem. Men flyet til Bangkok afgår i hvert fald fra Sydney d. 5. juni :)
Siden vi skrev sidst har vi egentlig ikke oplevet så meget ud over en KÆMPE ting. Nemlig vores skydive fra 14.000 fods højde. Efter vi havde haft en enkelt overnatning i Townsville kørte vi til Mission Beach, hvor vi på forhånd havde besluttet vi ville skydive i løbet af de 3 dage vi skulle være der. Vi ankom til vores hostel, et rigtig hyggeligt et af slagsen kl. 12.30 ca.. Her tjekkede vi ind og sagde vi også gerne ville booke et skydive til os hver. De var utroli hurtige og sagde der allerede var tid kl. 14 så det ville de skrive os op til. Det havde vi ikke lige regnet med, men vejret den dag var helt perfekt så kunne vi ikke sige nej til. Det vidste sig da også at ære meget heldigt vi gjorde det den første dag, da vejret de andre dage slet ikke kunne måle sig med det vi havde haft :)
Men for at fortælle lidt nærmere om dette skydive, startede det med vi blev hentet på vores hostel kl. 14. Vi kørte ca. 5 minutter hen til det sted, hvor Autralien SKydive har deres kontor. Her skulle vi udfylde en masse papirer og vente på de mænd, vi skulle hoppe med, kom tilbage fra et andet hop. Endelig kom de tilbage, og vi blev iført vores udstyr. Vi var kun Kristian og jeg og en anden mystisk dreng på det hold, hvilket var meget rart, så det ikke var så klemt i flyet. Da vi havde fået lidt instrukser og sådan, satte vi os alle ind i bussen, som skulle køre os hen til lufthavnen. Deres kontor ligger nemlig helt nede på stranden, dvs. lige der, hvor man lander efter sit skydive. Da vi ankom til lufthavnen manglede vores pilot så. De prøvede at ringe en masse gange og var efterhånden helt nervøse for, vi ikke kunne komme afsted den dag, men endelig fik de fat i ham, og han dukkede op ca 20 min. senere. Så skulle vi bare ind i flyet og spændes fast til vores professionelle skydiver og så bare vente på, flyet var oppe i den rigtige højde. Det var så utrolig smukt hele vejen derop og det var virkelig nervepirrende blot at sidde der og vente. Men endelig kom vi helt op og døren udtil det frie fald blev åbnet. Først hoppede Kristian og hans makker + den ekstra kamera mand, vi havde med til at filme hele springet. Derefter var det så min tur til at gøre det samme. De første 9000 fod er frit fald dvs. et fald på ca 60 sekunder. Herefter bliver faldskærmen så udløst og man kan nyde den smukke udsigt de sidste 5000 fod ned. Det kunne jeg dog desværre ikke da jeg fik det rigtig dårligt med kvalme og sådan. Nøjagtig ligesom jeg gør i tivoli. Det var virkelig en skam men det var stadig rigtig fedt at prøve og størstedelen af vejen havde jeg et fint - nemlig alt den tid det var frit fald. Da vi landede på stranden gik vi ind på kontoret, hvor vi fik et diplom og hver vores video som i må vente med at se til vi kommer hjem :)
De næste 2 dage i Mission Beach brugte vi egentlig bare til at slappe af og sådan. Søndag kørte vi så herop til Cairns, hvor vi er nu og skal blive i formentlig 3 uger. Vi skal i hvert fald blive her til bilen er solgt. Så hele dagen i går, mandag, brugte vi på først at fremmest at få sendt vores surfboard hjem, og dernæst på at hænge plakater op på diverse hostels med vores bil der er til salg. Så nu kan vi ikke gøre mere end bare krydse fingre for der dukker en køber op :)
Ellers skal vi bruge tiden her i Cairns på at se to drenge, Christian og Ian, som Kristian kender fra den tid han boede i Malaysia. Dem glæder han sig rigtig meget til at se. Derudover regner vi også med Susanne og hendes veninde Andrea kommer herop indenfor den næste uge, så vi også kan få mødt dem :)
Og sidst men ikke mindst skal tiden her vist bare bruges på at feste. Cairns er nemlig en rigtig party-by fyldt med hostels, barer og natklubber så vi skal nok få tiden til at gå :)
Men nu vil vi smutte igen. Vi håber i alle har det godt.
Knus Kristian og Lærke
- comments