Profile
Blog
Photos
Videos
Nu ligger vi tirsdag aften i vores bil på en hyggelig campingplads i Port Stephens og blev enige om,vi lige kunne opdatere bloggen endnu engang.
I lørdags var det jo som sagt Kritsians fødselsdag, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Lørdag morgenen vækkede jeg ham med gaver og morgensang og efter morgenmaden kørte vi ind til byen (Sufers Paradise), hvor vi gik rundt og kiggede i byen og spiste frokost. Kristian havde besluttet, vi skulle sove på hotel den nat, så der tjekkede vi ind kl. 14. Det var et virkelig lækkert hotel, hvor vi havde et værelse med to dobbeltsenge og desuden var der pool og spa på hotellet. Ved 19-tiden gik vi ud for at finde et sted at spise - det blev til en rigtig hyggelig restaurant i en arkade kaldet Chevron Renaissance. Her lå en masse restauranter på række, og udenfor stod der 3 mænd og spillede. Her fik vi begge en virkelig lækker steak - det bedste mad vi har fået de sidste 3 uger :) Efter den dejlige middag gik vi tilbage på hotellet, hvor vi fik frugt og champagne. Det var en virkelig dejlig dag - og vi har sparet lige siden :)
Søndag morgen da vi vågnede, besluttede vi os for at køre Sydpå igen her til Port Stephens, hvor vi befinder os nu, som ligger lige godt 650 km fra Surfers Paradise. Vi var dog nød til at tage en overnatning på en gratis rasteplads på vej herned, da det tager lang tid at køre fra sted til andet p.g.a. den Highway man kører på også går gennem forskellige byer og sådan. Vi ankom altså i går morges hertil One mile beach (Port Stephens), som både er navnet på campingspladsen og den strand, pladsen ligger lige ned til. I går var vi ved poolen og i dag, har vi været ved stranden og været ude at kigge på de forskellige små byer, der ligger her i Port Stephens. Især ved Shoal Bay Beach var der virkelig smukt. Der var kun helt klart blåt vand og sand så langt øjet kunne række. Men det er nu også utrolig smukt lige her, hvor vi bor.
Grunden til vi er kørt Sydpå igen er, vi missende en masse byer hernede i New South Wales, da vi var på surf kursus fra Sydney til Byron Bay. Her i mellem havde vi nemlig kun 2 stop nemlig Cresent Head og Spot x. Men fra nu af går turen kun hele vejen nordpå op til Cairns og den tur starter i morgen.
Planen er nemlig at vi i morgen når vi vågner kører til Port Maquaire, en by ca. 150 km. nordpå. Der bliver vi formentlig indtil den 25. marts, hvorefter vi igen kører godt 200 km til Coffs Harbour, hvor vi så skal fejre min fødselsdag. Men alt dette skal i nok høre nærmere om når det er oplevet :)
Vi håber i alle har det godt og tusind tak for alle hilsnerne på min fødselsdag (siger Kristian).
Vi skal også nok lige få lagt billeder ind hurtigst muligt.
Kristian og Lærke
- comments
Mormor og Morfar Kære Lærke og Kristian. Rigtig mange tak for en spændende rejseberetning, hvor skriver I godt, og vi nyder at læse om jeres små og store oplevelser. Men nu Go´Morgen og herfra Sejs, skal der lyde et RIGTIG STORT OG HJERTELIG T I L L Y K K E med din 21 års fødselsdag, Lærke, som du dennegang skal fejre helt uden pakker fra din nærmeste familie, men mon ikke Kristian har en lille pakke til dig - selvom budgettet strammer ? Vores gavepakke har du tilgode til vi mødes påny, men vi har sat lidt ind på din konto til brug for lidt ekstra på dagen eller hvad du/I finder på. - Lærke vi håber du får en god og uforglemmelig fødselsdag under de fjerne himmelstrøg - vi savner dig, og tænker ofte på dig og Kristian, men glædes over I har det godt, og I samtidig finder ud af, at man kan opleve mange forskellige ting uden man skal bruge mange penge - derfor oplevede I jeres middag på Kristians fødselsdag som noget helt særligt, hvor I herhjemme sikkert ville føle det som en selvfølge - Nu skal jeg slutte, med at ønske dig Lærke, alt mulig godt i dit nye år - og til jer begge, fortsat rigtig god tur frem mod Cairns,nyd det og pas på hinanden Her er alt vel, idag en skøn forårsdag med 15 grader og sol. De kærligste fødselsdagshilsner, tanker og knus fra Mormor og Morfar.