Profile
Blog
Photos
Videos
21.04.2014. Mandag. Hanauma Bay.
Vi havde i aftes fået nøglerne til Ford Explorer'en fordi vi gerne ville til Hanauma Bay at snorkle. De har (jo) lukket om tirsdagen - så det var idag, hvis vi skulle derud 2 gange i denne uge. Nu ser vi ! Det var noget gråt og blæsende i morges, så vi var ikke så hurtige til at komme afsted, men fik dog vækket de slumrende hestekræfter i "vilddyret" som absolut har lige så stærke muskler til at bremse med.....det skal man nok lige vænne sig til.
Vi nød turen derud langs vandet - nedenom Diamond Head og fyret - ud i det smukke villakvarter - og så var vi der - og det var der sandelig også mange andre der var - de var kommet før os, og vi måtte igen se filmen, som så mange gange før. Til transporten ned og op var de gamle skramlende vogne og de osende traktorer nu afløst af fine nye letmetalsvogne trukket af stærke jeeps.
Vi søgte hen mod venstre og straks ud i vandet. Husk: Det var fugtigt, blæsende og overskyet !!!!! Så sig ikke, at vi ikke er friske !!! Vandet var naturligvis lunkent og dejligt. Vi nød svømningen og fik samtidig overstået en fejende regnbyge medens vi var nedsænkede i det våde element og vore ejendele klarede også nedbøren. Så klarede det op medens vi lå og dampede af og efter godt 2 timers ophold ialt begyndte vi at trække opad igen. Og sandelig - da vi kom op føg endnu en piskende regnbyge indover den smukke bugt - men da sad vi godt i "den store sorte". Irene insisterede dog på, at vi skulle have et billede af Hanauma idag - så det er fruens fortjeneste, at I ser de to billeder nedover bugten fra denne GODE dag - tag endelig ikke fejl: Vi nød de par timer, vi var der - både under og over vandet. Det ER absolut en god positiv oplevelse hver gang: Der var masser af fisk og i de smukke farver, vi glædes over.
Efter frokosten på værelset tog vi elevatoren op på 25. etage og "overtog" Margit til hygge om eftermiddagen, således de to "fuldtids-'orlovs'-gaster" kunne få lidt frihed til en god eftermiddag i byen.
Og vi havde det MEGET hyggeligt med Margit. Hun accepterede os og vi rullede den lille pige på promenade på Kalakaua og ned til surfstedet. Det gik fint. Igen masser af oplevelser: Selvsnakkende (uskadelige), tykke og tynde i alle nationaliteter og racer - alle venlige, imødekommende og smilende.
22.april 2014. Tirsdag. Waikiki.
Vi stod idag op til strålende solskin - lidt køligt måske: 24 gr. kl. 08 - men alligevel var det skønt at se en flot blå himmel! Vi har haft en hel del blæst med ca. 10-12 m.sec. og drivende skyer, der af og til afgiver en meget fin finregn, som absolut ingen tager sig af. det er altså sjovt at se, hvor folk i den grad har vænnet sig til klimaet: Alle ved, at om 1 eller 2 min. skinner solen igen og man har glemt, man blev duchet - for temperaturen er dagen lang 27-28 gr.
Vi var i formiddags de heldige vindere af at få lov til at lufte Margit medens hendes forældre tog sig en tur til Makapu'u Beach for en dukkert. Ved banyontræet fandt vi et fint sted med skygge og god udsigt over vandet og aktiviteterne både til lands og til vands.
Senere da den unge dame vågnede blev der tid til leg på græsplænen og sandeloig om ikke hun fik lokket Bedstefar med ud i vandet, så vi begge blev sprøjtet over af en bølge.
Det var sjovt og heldigvis havde vi tørt tøj med til at skifte.
I eftermiddags var Morten ude at surfe og senere løb han en træningstur, medens vi andre nød vejret ved stranden og i vandet.
Sidst på eftermiddagen gik Irene og jeg hen til Lulu's Waikiki og fik os en Happy-Hour-drink: Lavaflow og Maitai. Dertil serveredes en herlig Beaf-tearyaki. Alt medens et krydstogtskib langsomt passerede forbi.
Her til aften har de to ældre i rejseselskabet hygget sig med den yngste, medens hendes forældre fouragerede på Royal Hawaiian Hotellet (Det ærværdige gamle lyserøde).
23.04.2014. Onsdag. Makapu'u og Hawaii-Kai Kona Breweries.
Igen strålede Solen fra moregenstunden med kolde 24 gr, men den kom op på ca. 28 gr. i løbet af dagen, så vi måtte indrømme, at det altså VAR blevet varmere. Vort vasketøj fra om morgenen var tørt hen på eftermiddagen! - Ja, - det er nu vor hverdag og hvad vi går op i !!!!
Af dagens "pligter" kan nævnes det hårde slid, jeg havde med at holde alle mulige mennesker fra at dikke-dikke og 'genere' Margit, når jeg promenerede hende på Strandpromenaden forbi Royal Hawaiian og Hilton og......, hvad de nu hedder....! Det er fantastisk, som den lille dame kan tiltrække sig opmærksomhed, hvor hun end kommer hen! Alle smiler, vinker og tiltaler..... og jeg fortæller stolt, at der er mig, der er Bedstefaderen!!! Lidt senere tilsluttede Irene sig promeneringen - så kunne der samtidig holdes i hånd - og det, fremmede søvnens komme, så den skønne kunne få sin formiddagslur. Vi fandt os en skyggefuld græsplæne med flot udsigt og nød livet og stemningen omkring os. Lidt senere kom Louise og Morten og slog sig ned sammen med os.
Irene og jeg - mest mig - havde et udbredt ønske, der nærmede sig et behov - for at komme ud af byen - ud på landet, ud, hvor vinden rusker med kraft ind på de forrevne østvendte kyster - og hvor der ikke er så megen spektakel fra mekaniske maskiner.
Det passede sig så fint, at vi kunne disponere over "Explorer'en" - så vi gled stille østover - bestilte håndlavede burgere ved Hawaii-Kai (det er altså et distrikt i det østlige Honolulu - på den anden side af Diamond Head, der hedder sådan - det er ikke et øgenavn !!!! - men vi 'griner' og omtaler det nærmest som en god bekendt, der hedder Kai fra Hawaii.) Dem - burgerne altså - tog vi med til Makapu'u Beach, hvor vi nød dem og den storslåede udsigt, I kan se på billederne. Derefter vendte vi ved Kailua og kørte samme vej hjem, idet vi havde aftalt at skulle tidligt afsted for at spise aftensmad på Kona Breweries lokalafdeling (igen) på Hawaii-Kai. Vi fik samme bord, ved vinduet, som vi tidligere har haft - bestilte 3 STORE pizzaer - og måtte igen konstatere, at een lille er nok til de to bedsteforældre. Men vi fik således godt med mad hjem til fortæring i morgen. Nogle bruger det til morgenmad - andre til frokost - nu ser vi...... Men fremover skal vi nok medtage i beregningerne, at den opvoksende ungdom har lært af sit ophav, idet Margit var den, der sidst meddelte sin mæthed!!!! Der blev spist fra først til sidst !!!! Hun nød at være på restaurant - øjede tjeneren og charmerede nabobordene - alt medens den ene godbid røg indenbords efter den anden!
- Det har været endnu en god dag - og nu er der kun 2 hele dage tilbage - så er den måned gået. Det er ikke til at forstå, hvor dagene bliver af. Men de er GODE !!!
24.04.2014. Torsdag.
Vi passede Margit i formiddags og lod ruten gå mod stranden. Søvnen lod sig straks indfinde og vi slog os ned i græsset i skyggen fra en høj palme. Efter sin formiddagsmad inviterede jeg frøkenen på en tur i vandet, hvilket hun accepterede med glæde - dog kun lige indtil en bølge (meget lille) slog op om vore ben - så var det slut - Men da så Mor og Far kom og resolut gik ud i vandet, sænkede damen ned i det skønne turkisfarvede vand og trak hende rundt - ja da var der ren fryd og glæde !!!!
I eftermiddags har Irene og jeg kørt en dejlig tur over Pali Highway til østkysten og langs vandet helt op til North Shore. Vi var ude ved stranden et par gange - men der var på dette tidspunkt en del bygeaktivitet- så efter disse to forsøg på strandliggen gik vi over til blot at nyde synet af al den smukke frodighed, som netop denne regnfulde vindside kan fremvise. Det er efter min mening den absolut smukkeste kyst på Oahu.
Vi var hjemme ved 5-tiden og gik alle fem hen på Cheeseburger In Paradise og fik god mad. Vi sad ved lokalets bedste bord og nød maden til den smukke solnedgang.
Irene manglede lige eet indkøb fra sin liste: Det blev ordnet i samme forretning, hvor jeg for 5-6 år siden købte den meget lovpriste skildpadde, der altid er at se om halsen på min kære hustru.
25.04.2014. Fredag. Sidste dag på Oahu.
Så kom dagen - den sidste herovre i denne omgang. Det er svært at forstå, at det er mere end fire uger siden vi forlod Ebeltoft.
I morgen kl. 1030 skal vi være ude af Royal Kuhio - og vort fly til San Francisco letter efter planen kl. 0155P Hawaiian Standard Time, som er 12 timer efter Danmark (sommertid).
Vi ankommer til SF godt 5 timer senere - men da er klokken ca. 1030P - så da er byen ved at gå i seng. Morten har arrangeret medFairmont Hotellet, at de henter os i lufthavnen, så vi er fri for selv at opstøve en taxa.
Så håber vi bare, at byen har sørget for bedre vejr end sidst, hvor det ikke var det "allerbedste" !!!! Vi har hele søndagen der, da vi først skal flyve sidst på eftermiddagen med ankomst til Kastrup mandag kl. 1315.
I dag har vi taget den helt med ro og begyndt "afladningen", så vi kan indstille os på at flyve østpå - at ændre det indre ur + 12 timer - det er altså ikke bare sådan lige noget, man gør - jeg plejer at være rundt på gulvet meget længe efter hjemkomsten.
Vi har pakket, spist op i køleskabet, drukket de sidste rester af cola, gin og tonic - og nydt et skønt måltid fra Mc.Donald lige overfor med dertil hørende skøn Californisk rødvin.
Det var så dejligt, at Margit, der ellers var faldet godt i søvn, vågnede og deltog i hyggen og tog godt for sig af pommes frites og ananas med dertilhørende juice.
Hvad det var Irene lige skulle købe, som sidste punkt på denne tur?
Dette kan ses på sidste billede på fotobloggen: En smuk ny perlekæde.
27.04.2014 søndag(snart mandag)
Vi er nu i 10 km. højde og jager hjemad med ca. 930 km/t over Jordens overflade sådan ca. i Norskehavet ud for Kristianssand - så vi er ved at være lidt fly-møre. - Grunden hertil blev lagt i går da vi fløj 5 timer fra Honolulu til San Francisco. Vi fløj fra øerne ved 14-tiden og 5 timer senere var vi fremmen - men da var kl. 22-23 i San Francisco. Heldigvis havde Morten arrangeret det så fint, at der stod en chauffør, som hotellet havde skaffet til vort navn, med en lækker-lækker SUV , og som vi nød at køre ind til det 5-stjernede historiske Fairmont Hotel . Vi var småsultne og bestilte lidt natmad på kammeret, hvis interiør kan ses på billederne. Men det var bare ren kvalitet, var det ! SUPER-SERVICE.
Vi sov godt til op ad formiddagen idag.
Før vi gik ud i den spændende by beså vi lige hotellet. Det er meget flot beliggende øverst på Nob Hill og hjemsøges foruden af os - så også f.eks. af hr. Obama når han er i byen. (Til info: Irene og jeg 'opdagede' hotellet for 24 år siden, hvor vi dansede til et sjovt jazzorkester i "The New Orleans Room"). Vi spiste morgenmad på amerikansk maner i noget der hedder Honning-Honning. Det viste sig at være et meget populært sted for unge mennesker at spise morgenmad - der ved 11-12-tiden! Der var vældig gang i både snakken og butikkens omsætning. Og det var ganske godt! -Absolut - . Margit har hver eneste gang, vi har været på restaurant, i den grad akklimatiseret sig og faldet ind i rollen som den garvede globetrotter, der er vant til hele tiden skiftende udfordringer og oplevelser.
Vi gik ned til - og når jeg skriver NED så mener jeg det meget alvorligt - det gik stejlt ned - til Union Square og steg på sporvognen, som førhen var trukket af heste, men nu er afløst af stålwirer, forsænkede ned i vejen og som derfor her hedder Cable-Car. Vi talte lidt om, hvad sårn' en bette tur mon kom til at koste? Ja, jeg talte, at jeg havde 6 kvartdollar I lommen. Nu kunne vi se ....... Det kostede 6 heldollars pr. person for en (ligeud) enkeltbillet !!!!! Men så fik vi os også en tur op og ned ad de mange stejle bakker, byen er bygget på. Ved havnen steg vi af - vi skulle af - da de skulle vende vognen på en skive. Men det tog en pokkers tid, før vi igen kunne komme med een opad - og da vi skulle være ved hotellet kl 14 efter vor bagage og med den specielt til os bestilte schuttlebus - så tog vi en taxa tilbage. Damen, der havde hentet vor bagage på de to værelser og som nu også befordrede det ud til bilen lod mig "diskret" vide, at hun synes, vi havde mange og meget tunge kufferter. Så der er altså noget, vi skal lære - det er umoderne at slæbe ubrugeligt tøj med på tur: kun det allermest nødvendige - og det VED vi - er ikke ret meget!
Vi var i lufthavnen 3 timer før afgang og kunne nu slappe helt af - nogle med sushi - og andre med dejligt Samuel Adams fadøl. Margit nød også at kunne få plads til at lege og 'gå' rundt.
Om 2 timer og 45 ankommer vi til Kastrup - så er de knap 11 timer gået så godt som de nu kan under disse meget sammenklemte omstændigheder. "Takket være SAS klumring" har vi ikke fået vore oprindeligt bestilte pladser, men er blevet klemt inde på både ud og hjemturen. Nå, det går jo alligevel. Margits forældre har trukket store læs og den lille søde pige har klaret alle flyveture og andre udfordringer fantastisk flot !!!! Men der er helt sikkert et par trætte forældre, der lander.
Vi glæder os alle til gensynet med familien ❤ det er ret længe, at være væk i en måned. Nu skal jeg i gang med Laura ⛵⛵⛵⛵⛵ Det glæder jeg mig til - og mon ikke jeg også skal se, om ikke græsset skal slås?
Foråret er kommet til vort kære land - nu skal vi nyde det !!!!
EFTERSKRIFT:
Vi landede kl. 1245 i Kastrup. Fik vor bagage uden klager. Sagde farvel og tak for en dejlig tur til Louise, Morten og Margit. Blev hentet af Louise (Kristian). Var med til at hente Ingrid i vuggestuen. Fik hilst på Ellen og Kristian. Kørte straks videre til Odden og kom med kl. 1745 til Århus. Ankom til Strandgårdshøj kl. 1950, mandag, den 28. april 2014.
Og se så lige denne solnedgang! Kan I huske den fra Lahaina på Maui ?
Vi kan også i Ebeltoft !!!!
TAK FOR EN DEJLIG 7. REJSE TIL HAWAI'I.
- comments