Tirsdag, 27. August 2009.

For mere end et halvt år siden bookede jeg denne dag , denne formiddag kl. 09 til et snorkle-cruice, der indskriver sig i analerne som eet (af uendelig mange ) af livets højdepunkter. Vi lagde grundstenen til dagen for 2 år siden, da Irene alene tog en prøvetur med båden og vi andre trodsede lavaøens ned- og især opstigning i et morads af sukkerrør og vildtvoksende vegetation.

Men til sagen: Det var vandet - og især det, der er under det, der er hovedattraktionen !

Vandet ! Det var mere end krystalklart. Bunden kunne ses 25 - 30 meter nede.

Og fiskene og korallerne var fuldstændig lige glade med om vi var der. De legede, spiste af korallerne eller jog hinanden væk alt som de havde gjort i millioner af år.

Mødte ved båden til afgang kl. 09 sammen med ca. 50 andre fortrinsvis amerikanere - herlige typer og mennesker ! Og så af sted over et uendeligt smukt azurblåt Stillehav, hvor Solen steg højere og højere op over vulkanen Mauna Kea med springende fisk og også flyvefisk for boven.

Efter ca. 45 min. Fortøjede vi til bøjer i bugten, hvor også Capt. Cook ankrede for ca. 300 år siden for at reparere sine skibe og hvor han under forskellige misforståelser og andre skærmydsler mistede sit liv. Nu er der rejst en obelisk til minde om ham og hvad han gjorde ( af canadierne!! )

Og vandet….. vi gik ned at fine trapper og Irene og jeg svømmede straks nordpå hen under obelisken. Der var fine fisk og ca. 30m ude dyb afgrund ned i det uendelige dybblå hav ÅH HVOR ER DET DOG SMUKT!!!

Ja, så forsvandt vi for hinanden i bare beundring over alt det smukke, der åbenbaredes for vore øjne i dette lyksalige øjeblik af vort liv.

Efter ca. 2 timers snorkling nød vi den optændte grill og de dejlige burgers med tilbehør, som skibets stråhatteklædte skipper beredte for vore sultne maver. Hertil kolde drikke. Senere sluttede vi af med et par Mai-Tais på soldækket på hjemturen, hvor vi kunne se ind på øen fra vest.

Dette er ABSOLUT en oplevelse, som vi kan opfordre til at gentage næste år. Hvem står forrest i køen EFTER Irene og mig ??????

Og nu ….. ja nu sidder vi på vor vinkelaltan og nyder kaffe, cola og Pae Ale kaldet Fire Rock fra det lokale bryggeri her i Kona.

Temp. Er 32,6 C og luftfugtigheden kun 37pct så det er ABSOLUT herligt.

Det er nu 3. Gang, jeg skriver dette indlæg til bloggen. De forrige to er forsvundet. Håber det går denne gang !

Ja - det lykkedes sandelig. Måske nok for at vi nu også har købt en Netforbindelse til min PC, så kan Irene lege på sin uden jeg bliver stresset. Nej, det er nu nok mere fordi fruen fandt på, at jeg kunne skrive tekst i et Word-dok. og så ellers kopiere det til bloggen, så blev jeg fri for at skulle mande mig op til de store højder, hver gang efter, det lige var gået galt !!! Højder ..... Der er vi hele tiden, så vi skriver af hjertens lyst for art delagtiggøre Jer hjemme i det frostkolde Nord om livet på SOLSIDEN.

Billeder fra dybet får I når det bliver mørkere, for jeg har meget svært ved at se skærmen her i dette kraftige lys.

Hold jer muntre ! Vi tænker på Jer !