En meget hurtig gennemgang af hvad vi lige fik set i Tokyo (lidt forsinket)

Vi ankom kl 9 om morgen i Narita airport Tokyo, som ligger ca. 80km udenfor "centrum", svært at specificere centrum i SÅ stor en by. Det tog os ca. 1½ time med tog fra Narita til Bakurocho st. som var, hvor vi skulle af. Derfra havde vi 30sek. gå gang til vores hostel, Khaosan Tokyo Ninja.

De fleste tog og metro stationer i Tokyo var underjorden og allesammen 5 til 10gange større end københavns hovedbanegård, de fleste skilte var heldigvis også på engelsk. Det japanske togsystem er samtidig meget nemmere end det danske, hvis man lige kunne japansk! Men der var altid en meget venlig japaner klar til at hjælpe os, da vi sikkert lignede nogle dumme turister. Det var langt fra alle japanere der kunne engelsk så tegnsprog og skrift, det var vejen frem når vi skulle finde en togstation. Lige for at nævn Tokyo Central St. Alle tog kørte gennem den station og den var ikke bare stor den var KÆMPE STOR! Mere end 3000 tog stopper på tokyo central station, om dagen.

Da vi dagen efter ville ind til Tokyo central, småregnede det en smule. Det gjorde bare at det var en meget mere behagelig temperatur i stedet for de 30grader der var da vi landede, ikke nok med det, men luftfugtigheden var også ekstrem høj. Så en smule regn, gjorde os intet. Vi hoppede af på Central st. og gik ind i det første stor center. Allerede der kunne vi se at forskellen på butikker også havde en betydelig størrelses forskel. De første 3etager var kun dametøj og så kom der 3 med herretøj og derefter nogle etager med bladet udstyr til hverdagen. Vi gik hurtigt videre da det ikke lige havde nogen interresse.

Da vi kom udenfor, kigge vi meget rundt, for vi regnede med at se mennesker rundt omkring, men der var dødt. Det regnede godt nok, men der var ikke mange. Nå, vi gik lidt rundt og kigge på den ene skyskraber efter den anden, det kunne man blive ved med. Vi besluttede os at stoppe op og kigge på vores kort vi havde fået i informationen. Vi blev enige om at gå ned mod Sony Building, som er et udstillings vindue for alt nyt indenfor sony udstyr. For at skifte fortov, skulle vi gennem en tunnel under vejen. Så vi fandt os nogle trapper ned og lige pludselig fandt vi alle menneskerne! For under vejen gennem nogle døre, der var alle butikkerne og menneskerne. Efter vi havde gået rundt og kiggede på alle mulige butikker, under jorden fandt vi ned til Sony Building (lige for at forstå størrelsen igen. Hvis man tager strøget og købmagergade plus lidt mere, så har vi ca. samme størrelse som deres underjordiske "strøg". Alt er bare stort i Japan). Glæden over at se alt inden for nyt elektronik i Sony Building var blandet, undertegnede (micki) var yderst glad, Martin var ikke lige så begejstret.

Næste dag gik vi så på jagt i en af Tokyos elektronik dele af byen for, at finde et kamera. Vi var indenfor gå afstand af Akihabara, som er kendt som "electronic town". Da vi kom frem fandt vi hurtigt en "butik", vi ville nok sige storcenter der hjemme, men her. En butik. 5-10 etager, med alt indenfor elektronik. Kamera, hårde hvidevare, tv, mp3 afspillere, mobiltelefoner, osv. ja de havde ALT man kunne komme til at mangle. I Japan er de meget glade for farverige prisskilte og medarbejdere med en mikrofon eller en megafon. Så larm, ja, det var der også sådan et sted. Vi forstod ikke hvad de sagde, men de ville meget gerne vise os deres nye indenfor elektronik. Vi blev enige om at kigge videre, da vi ikke lige kunne finde det vi ville have.

Dagen efter købte Martin et kamera, i en butik af samme slags et andet sted i Tokyo.

Søndag var vi ude at se en del af Tokyo som hedder, Harajuku. Distriktet er kendt for deres ungdomsmode og om søndagen skulle der være mange unge mennesker. Da vi ankom fik vi hurtig set hvad vi havde søgt efter. Japanere i alle slags kostumer. Grønt/gult/rødt hår, ja der var ingen grænser for hvilken en farve man havde. Vi gik ned at en lille gade med rigtig mange mennesker. Der lå små butikker som havde alt inden for modetøj, ikke dyrt tøj, så jeg fandt hurtig frem til en t-shirt som jeg anskaffede mig. Ellers gik vi bare og kiggede på sjov japansk ungdomsmode. Samme dag tog vi ud og kiggede på et tempel som lå inden i en kæmpe park. Der var et japansk par som blev gift på pladsen udenforan templet, så vi fik også set hvordan man var klædt når man blev gift. Specielt, men bestemt flot.

Dagen før vi skulle rejse fra Japan fandt jeg så det kamera som jeg havde søgt efter. Så nu har vi et kamera begge to.

Vi fik set Tokyo, både om dagen og natten. I Japan er det meget normalt at gå på karaokebar når man går i byen, men ikke som i Danmark, hvor man synger for alle der inde, men i stedet lejer man et lille rum, hvor man så synger. Vi blev enige om at det ikke var noget for os, så vi fandt en engelsk pub og fik et par øl.

Sidste dag hvor vi skulle flyve kl 18, blev vi enige om at tage for Tokyos kendte fiskemarked. Om morgen er der auktion omkring kl 6-7 stykker, det var lige lidt for tidligt for os, så det blev til at vi tog der ud omkring kl 9 hvor vi så kunne se hvad der var blevet købt. Alt fisk ligger fremme på træborde eller i kølemontre. Der var alt fra fisk til fisk (jeg kender ikke lige alle de fine navne, så ja, vi så på FISK). Fiskemarkedet var kæmpe stort, vel på størrelse med Fields.