Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig et sted hvor vi ikke skulle pakke op og ned efter én nat, da vi skulle have 4 nætter ved Lake Bunyonyi. Vi camperede med søudsigt og stedet havde et stort fedt barområde med TV - Virkeligt et lækkert sted!
Tv'et var vigtigt, da Danmark skulle spille deres første EM-kamp mod Holland, så der sad jeg midt i Afrika og så Danmark-Holland som eneste dansker sammen med 15 hollændere. Mega fedt at Krohn-Dehli sørgede for en dansk 1-0 sejr!!
Der var mange højdepunkter ved Lake Bunyonyi, hvor trekket gennem junglen til de truede bjerggorillaer uden tvivl var highlightet på hele turen. Men vi fik både oplevet Kabale by, en lokal pygmæ landsby (rart endelig ikke at være den mindste), dagstur til Rwanda og afslapning og hygge i baren!
Derudover fik jeg selv en unik personlig oplevelse, der ikke kan arrangeres eller købes for penge, da jeg en formiddag havde kridtet løbeskoene og taget på en kort løbetur i de små omkringliggende landsbyer. På min vej passerede jeg en lille 3-4 årig dreng, der straks begyndte at løbe ved siden af mig. Efter kort tid tog han min hånd, hvor vi derefter løb et par minutter og bare holdte i hånd. 2 andre drenge joinede løbeturen, og de 3 små drenge begyndte at efterabe alt hvad jeg gjorde, så vi endte med at lave flyvemaskinen og alle mulige andre tricks og finurligheder. Fedt at se at en blegfis som mig, kan få smilet frem hos de lokale børn, der stort set ikke ejer andet end det de går rundt i. Det sætter vores materialistiske Verden lidt i perspektiv!
- comments