Profile
Blog
Photos
Videos
Ondag d. 20/4 2011
Vi er lige nu i vietnam, men jeg går lige lidt tilbage, for det er 10 dage siden vi sidst har skrevet dagbog. Vi var på Koh Chang, sidst vi skrev, hvor vi drak os fulde, fik tattoo's osv. Vi tog derfra en morgen kl. 07:30, og turen gik mod Cambodias hovedsæde Phnom Penh. Rejsen ville bringe os over den Cambodianske grænse, og vi havde læst, at det måske ville give lidt problemer. Vi følte os lidt snydt! Da vi havde betalt 2000 bath for visummet skulle vi også "tippe" ham som havde hjulpet plus ham som kørte os til den nye bus!
Så gik bussen fra grænsen og ind mod byen. Det var en lang tur med cambodia-råbende-dårlig syngende musikere, som kørte på fjernsynene i bussen.
Vi ankom til Phnom Penh ved seks-tiden, hvor vi fik os en tuk-tuk(eller han fik os) til at køre os til et billigt sted at sove. Det var skam et fint værelse! Dagen efter ville vi gerne til Royal Palace, men der var lukket pga. nytåret. Vi drog videre mod det olympiske stadion i byen. Det var skam et stort sportsanlæg med det hele - tennisbaner, pool osv. Men det var gammelt og utrolig nedslidt. Det var ikke meningen, at vi skulle være i Cambodia i langt tid, så vi ville finde et sted som kunne hjælpe os videre mod Vietnam. Det blev "Mekong tours"! Det var med bus fra Phnom Penh til grænsen. Videre med båd til en grænseby ved navn Chau Doc. I Chau Doc skulle vi overnatte og næste morgen videre til Saigon. Da vi ankom til den vietnamesiske grænse blev vi mødt at kvinden som skulle være vores guide på sejlturen.
Efter en time ved grænsen var båden klar til afgang. På turen så vi de små deltaer med de gamle både, huse og mennesker. Vi er hernede i tørtiden, så de små floder var selvfølgelig ikke på størrelse med dem i regntiden. På bropillerne kunne man se, hvor højt vandet gik op i regntiden. Nogle steder vil jeg skyde på, at vandet steg med 3-4 meter!
Da vi ankom til Chau Doc var vi udkørte og trætte, så vi ville bare have noget spise. Vi tog på det lokale marked og fandt os noget at spise. Det var også her, vi fandt ud af, at Facebook var censureret i Vietnam. Næste morgen tog vi ud til nogle kirker og fiskefarme (de bor ude på deltaen, på flydende huse med et kæmpemæssigt bur under huset) hvor de opdrætter 70 ton fisk per halve år. Da det var overstået gik bussen mod Saigon.
Saigon var en by med fuld knald på - knallerter, scootere, motorcykler og biler overralt. Det var en by, som vi begge kunne lide. Vi besluttede os for at købe nogle øl og sætte os i parken, da det sted vi havde fået at vide skulle være fedt, var fyldt med gamle mænd og ludere. Så vi satte os i parken. Snakken gik og øllene rød med. Vi blev antastede af en homoseksuel - vi blev bange, løb og glemte Simons kamera!! KATASTROFE!
- comments