Profile
Blog
Photos
Videos
I kan godt forberede jer på noget af en roman, fordi vi har oplevet en pokkers masse selvom der kun er gået et døgn!!
Efter at vi fik nøglen til vores værelse blev vi kun positivt overraskede. Det var et stort værelse med to dobbelt senge, aircon og pænt stort og rent badeværelse. Og det bedste ved det hele: kun ca. 20 skridt fra vandet! Også endda 10$ billigere end det andet, skønt!!!
Så var planen jo at leje cykler, og vi hoppede med på ideen. Det fortrød vi ikke et øjeblik - det var sgu sjovt Og ikke mindst en god måde at få set hele "vejen" (byen) på. Dog var det rimelig udfordrende i starten, som sagt er den vietnamesiske trafik noget af en udfordring - men vi faldt hurtigt ind i rytmen og tænk engang, vi trækker stadig vejret. Vi cyklede et godt stykke til den anden ende af byen. Her fandt vi en lille restaurant og spiste begge en nuddelret med grøntsager. Vi kom også forbi en lokal skole hvor vi lurede et øjeblik igennem porten. Der er ingen tvivl om at det er noget helt andet end i Danmark. Før vi kørte hjem var vi på udkig efter et lille "travel-kontor" da vi ville høre hvor meget det ville koste at få arrangeret en tur. Første sted vi prøvede ville de have 50$ (ca.150,-) for os begge - niks!! Så vi prøvede et nyt kontor på den anden side af gaden. Her var der en rigtig flink vietnamesisk dame som endda håndterede sit engelsk udmærket. Hun havde en lille søn på 4 mdr. og 1 uge, han var simpelthen så sød. Steven spurgte kvinden om vi måtte tage ham med hjem, og til dette grinede hun bare og svarede at det ville være en skam når vi havde en så lang rejse foran os, fordi så ville vi jo ikke få noget fritid. Kristine fik sig en ny lille ven og var nu meget sjovt at prøve at holde ham. Kan så sige at de ikke bruger bleer til børnene hernede og de pynter dem med armbånd og halskæder. Kan ikke skrive hans navn på vietnamesisk, men hun havde opkaldt ham efter ordet sunrise. Vi snakkede lidt frem og tilbage, Steven fik udspurgt hende om hvor meget en øl koster hernede (vi er nemlig sikre på de har snydt os et par gange) og Kristine fik snakket lidt med hende omkring deres børne politik hernede. I Vietnam er det kun tilladt at føde 2 børn, da befolkningstallet er så stort. Efter en sludder for en sladder kom vi tilbage til det vi kom for, at få arrangeret en tur. Hun tilbød os en tur til 25$ for os begge. Her ville vi komme med jeep ud til White sand dune og Red sand dune, derudover ville vi se det de kalder Fishing village og Fairy spring. Dette valgte vi at tage. Vi købte også en busbillet til byen Nah Trang for lidt over 30 kr. Efter det cyklede vi tilbage til vores guesthouse og her sov vi 1 time og gik derefter ud for at få noget at spise. Vi spise på en ganske hyggelig resturant, hvor vi begge fik mad og drikkelse for 95.000 dong (ca.25 dkk.) Vi skulle tidligt i seng, da vi ville blive hentet kl.4.40 næste morgen for at kunne nå at se solopgangen i White sand dune.
Så var det praktisk talt midt om natten hvor vi stod og ventede på at der skulle komme en jeep og hente os. Tjah, vi var egentlig rimelig spændte på at se om de overhovedet kom. Kom faktisk på klokkeslaget 4.30 kom der sørme en. Det første stop skulle siges at være til Whithe sand dunes. Det var meget mørkt og egentlig ret koldt at sidde i en åben jeep, så vi havde lange trøjer på. Efter ca. ½ time hvor vi bare blev kørt ud på landet, ned af øde landeveje og til sidst ned af en meget lille, støvet og hullet grusvej som overhovedet ikke lignede noget der første til en turistattraktion, ankom vi til en terasse/kur lign. noget. Der var ikke et eneste øje, og vi havde fået at vide dagen før af nogle andre rejsende at der ville være rigtig mange turister. Hmm, der var nu nok ingen tvivl om at vi begge to tænkte, hvor pokker er vi og hvad sker der? Vi fik snakket lidt om hvorfor pokker vi ikke havde peberspray med og diverse kung fu triks. Så begynder vores chauffør at stå og pege ud i absolute intet andet end buldrende mørke og får sagt på gebrokken engelsk at vi bare skal gå den vej, og noget med 1 time. Ehm, what?? Så kom vi til den konklusion at det da også var pisse irriterende at vi ikke havde taget lommelygter med - men må da indrømme at ingen af os havde regnet med at vi ville komme til at gå midt ude i ingenting i fuldstændig komplet mørke uden et menneske omkring os. Arg. Nå, men selv om vores intuition sagde: ER I FULDSTÆNDIGE IDIOTER, FLYGT FOR LIVET, jamen så valgte Kristine og Steven da at vade direkte ud i mørket uden den ringeste anelse om hvor vi gik hen. Man kunne ikke se en pind for sig. Men hey, vi er vel ude på eventyr. Vi kunne mærke at vi gik i sand, og kunne se lidt engang imellem når vi tog et billede pga. blitzen. Vi gik og gik, med bagtanker om, om der måske lå nogen på lur, eller hvilke vilde dyr der mon var at finde. Det blev dog lysere og lysere, og til sidst kunne vi ane meget høje dynger eller bakker (ved ikke hvad man skal kalde dem) rundt om os. Jo lysere det blev, jo flottere blev det. Der kom stadig ingen mennesker og vi var de eneste derude i ret land tid, der ankom faktisk kun folk da det var nogenlunde lyst. Det var super fedt at sandet var fuldstændig uberørt, og kun vores fodspor var synlige. Det var en mærkelig følelse at vi faktisk befandt os i en "ørken". Vi hyggede os og fik taget en masse billeder og fik nydt den utrolig smukke solopgang. Det var en enormt fed oplevelse.
Så vandrede vi tilbage, og på dette tidspunkt var der kommet en del turister + en masse der kørte rundt på ATV'er, så idyllen forsvandt faktisk kun når vi forlod stedet. Så før vi vidste af det sad vi i jeepen på vej til næste sted, Red sand dunes. Dette var en enorm skuffelse, da det var meget mindre, meget beskidt, meget turistet og ja - faktisk bare ikke specielt efter vi havde oplevet det andet. Der er ikke nær så mange der besøger White sand dunes da det ligger en del længere væk, og dette er en skam, fordi de går da godt nok glip af en masse. Så efter ingengang 10 min kørte vi videre til Fishing village, det var nu meget sjovt at se. Men ikke noget specielt. Sidste stop på turen var Fairy spring. Faktisk en å/bæk hvor man går i vandet op langs bækken med utrolig flot og speciel natur op langs. Der var to små vietnamesiske drenge der fulgte med os, og vi vidste godt fra start at de ville have penge. Men vi lod dem, og de fortalte og viste os da også en masse sjove og flotte ting. Men for pokker hvor var de uforskammede når vi gav dem penge. De var ikke tilfredse med beløbet, og blev ved med at brokke sig - og tænkt engang ungerne her i Vietnam kan sgu også sige "f*** you" haha. Men trods det, en super flot og fantastisk gåtur der. Også gik turen tilbage til guesthouset. Nu var kl. 9 og vi gik i bad og fik ud i byen for at spise. Nu sidder vi og skriver denne roman, imens vi venter på at skulle med bussen kl.13.30 (vietnamesisk tid) til Nha Trang. Vi glæder os, fordi det skulle siges at være en super by. Busturen er beregnet til at tage imellem 5 og 6 timer, så efter vores erfaringer ankommer vi kun engang i aften, også skal vi igen på jagt efter et sted at bo.
Det var det for denne gang, synes i skal se billederne fra vores tur, de siger nok lidt mere end vores beskrivelser på ord.
- comments
Sheila Hej i to skønne mennesker. Sad lige og læste jeres blok igennem og jeg må bare sige hold da op jeg vil også afsted !!! :) det lyder så fedt, det i har oplevet indtil videre og kan se på billedet, i allerede har fået kulør. håber i nyder det. glæder os til at høre fra jer :) knus Sheila og Philip