Profile
Blog
Photos
Videos
I går da vi tog afsted for at gå til China town væltede det ned med regn, det stilnede dog lidt af og vi valgte alligevel at ta' af sted. Men så da vi endelig nåede til China town gate kunne vi ikke rigtig finde china town? Hmm.. lyder nok lidt mærkeligt, men det eneste der var at finde var halv mørke og mennesketomme veje. De tuk tuk chauffører der konstant fulgte efter os og ville køre os alverdens steder hen, prøvede at bilde os ind at china town havde lukket. Vi gik hjem og på vejen fandt vi en restaurant. Her fik vi vores første thaimad. Kristine tog kun 1 mundfuld, og det var så nok for denne omgang. Hehe.
Imorges sov vi længe… vi vågnede dog ved femtiden, da vi stadig ikke helt kan finde rundt på dag og nat. Efter 1 aften og nat har Kristine allerede fået 20 myggestik på benene, arg. Der er rigtig mange myg i Bangkok lige nu pga. de tidligere oversvømmelser. Vi valgte at spise morgenmad på vores guesthouse. For en morgenmads buffet med frisk frugt, pølser, spejleæg osv. osv., gav vi ca.27 dkk. per person. Derefter gik vi ud i byen for at finde BMK (dette er et storcenter der skulle sige at være GIGANTISK stort.) men hov, vi kom sørme til at gå den forkerte vej, ups!! Men hey, det positive var at vi pga. at vi gik forkert faktisk præsterede at finde China town, og der er vidst ikke andet at sige til dette end: WAUW!! Billeder og ord kan nok desværre ikke beskrive det. Men ud til en stor gade er der simpelthen 1 mill. sidegader, og hele vejen ned at disse gader er der yderligere 5 mill. sidegader. Nogle af dem er simpelthen så små at man kun kunne gå 1 person og alligevel formåede de at komme på knallerter og andre steder biler. Der var mennesker overalt, boder overalt, simpelthen ting overalt. Men som sagt er det næsten noget man skal opleve for at kunne forstå det. Vi kunne næsten ikke tage billeder (desværre) da det var praktisk talt umuligt at stoppe op og holde sit kamera stille! Det var fedt at opleve, men ville nok have været federe at opleve med alle de røde lamper osv. om aftenen. Da vi ville tilbage valgte vi at afprøve flodbusserne, et tip vi har fået af store Jakobs bror på facebook. Det gik helt fint, var enormt hurtigt og billigt. Her gav vi ca. 6 dkk. for to personer, hehe.
Da vi var tilbage brugte vi nogle timer på at uploade billeder og på at forberede vores tur til Vietnam, da den jo allerede starter i morgen.
Vi valgte at spise aftensmad på vores guesthouse. Her fik vi begge traditionelle thairetter. Det smagte helt fint og vi betalte kun 27 dkk. tilsammen for 2 store retter mad.
Efter vi havde spist gik vi en tur for at finde en 7-eleven. På turen kom vi forbi State Tower Bangkok (sky bar). Det er denne bygning der er med i Hangover 2 (tømmermænd i thailand).
Nu er vi tilbage på værelset, vi skal have pakket tasken og skal tidligt i seng da vi skal op kl.4-4.30 i morgen. Det tager ca.50 min med taxa til lufthavnen og vi skal flyve til Ho Chi Minh som er den største by i Vietnam kl.7.50. Det bliver sgu spændende at komme til Vietnam. Så vi er allerede parate til det næste kultur chok!
- comments