Profile
Blog
Photos
Videos
Pyha…. Det har været en hård tur til Cambodja, men nu er vi endelig fremme - og vi har fået et godt indtryk!!!
Som sagt tog vi af sted fra Ho Chi Minh kl.8 d.18 jan. Her havde vi fået at vide at vi skulle med bus over grænsen til Phnom Penh (det ville tage ca.6 timer) også med samme bus videre til Siem Reap (igen ca. 6 timer). Dette var nok ønsketænkning, hehe, fordi det viste sig ikke at være SÅ let.
Den første tur tog ca. 8½ time, og det var også på denne tur hvor vi skulle krydse grænsen. Det første de gjorder når vi kom på bussen om morgenen var at de ville have vores pas + 25 $. Det var vi så ikke villige til at give dem. Cambodja skulle være et fantastisk land, men også kendt for en masse svindleri. Der var ikke rigtig nogle mennesker på bussen der kunne finde ud af hvad der foregik når vi kom til grænsen. Vi blev bedt om at gå ud af bussen og ind på et kontor, her skulle alle aflevere deres pas og stå i en stor gruppe og vente på deres navne blev råbt op, hmm.. Her fik Kristine lidt nerver på, alle blev kaldt op på nær os. Kristine endte med at være den allersidste, pyha. Vi blev også forvirrede, fordi vi skulle ikke betale noget, der var ingen der så meget som kiggede på en eller noget som helst. Nå, men hurtigt op i bussen igen, lettede fordi vi troede det var overstået, men nææææh nej, ud af bussen igen. Her skulle vi skynde os at udfylde forskellige formularer, betale, afgive fingeraftryk (begge hele håndflader + begge tommelfingre) + vi blev fotograferet med et lille webcam. Derudover skulle vi have målt vores kropstemperatur. Dette blev gjort med en lille laser tingest. Det har vi virkelig aldrig set før. Dette var procedure, fordi der åbenbart er store udbrud af fugleinfluenza i Vietnam og Kina i øjeblikket. Det havde vi ellers ikke hørt om, men ingen problemer da ingen af os kom i karantæne. Så ankom vi endelig til Phnom Penh. Her troede vi at nogle skulle sættes af, og at bussen så kørte videre. Men nix, her blev vi sgu snydt. Vi blev kylet af bussen og blev bedt om at få ændret vores billet til en anden bus, som kun gik 1½ time senere (kl.18) .. IH. Vi blev lidt nervøse, fordi vi havde jo intet sted at bo når vi ville komme til Siem Reap, og nu var der udsigter til at komme midt om natten. Under vores ventetid mødte vi en rigtig flink gut fra amerika (oprindeligt fra irak) som normalt underviste i engelsk i Kina. Han skulle samme vej, og havde i forvejen et sted at bo. Så her var han så flink at tilbyde os et lift med sin tuk tuk når vi kom frem. Denne del af busturen var sat til at tage ca.6 timer, den tog så desværre 7 timer - vi ankom kl.1 om natten til Siem Reap (godt brugte begge to). Vi fulgte med fyren til hans hotel og her fik vi faktisk et super lækkert værelse, desværre kun med fan, men til 8 $, SUPER! Men i alt har det altså taget os over 16 timer at komme fra Ho Chi Minh til Siem Reap.
Imorges bestemte vi os for at finde et andet sted at bo, da vi fandt ud af at vi faktisk befandt os et stykke væk fra centrum. Så igen, på med rygsækkene og af sted.. Nu har vi fundet et fint hotel med aircon, 3 min fra The old market som de kalder det og alle spisestederne. Her har vi fået set os lidt omkring, fået lidt frokost og ellers nydt det gode men virkelig varme vejr!! Det er omkring de 40 grader. (faktisk for varmt)
I dag er planen bare at slappe af og gå lidt rundt. I morgen har vi bestilt en tuk tuk for en hel dag. Vi bliver hentet kl.7 også skal vi ellers bruge hele dagen på at udforske Angkor Wat og andre templer. Det bliver virkelig fedt!!
Vi glæder os til at kunne fortælle om hvad vi kommer til at opleve i morgen og forhåbentlig får vi taget en masse gode billeder…
- comments