Saa er vi kommet (naesten) levende tilbage fra trekking i junglen...

Turen startede i mandags den 4/7 hvor vi skulle med en natbus mod Mae Sot. Det tog ca. 7 timer for vi kunne laegge os til at sove i Mr. Laars guest house. Et meget primitivt "skur", som mest af alt lignede en carport.. Vi skulle trekke med to danske piger, Annsofie og Tine fra Aarhus. De er paa vores alder, og Tine har blandt andet sogt ind paa paedagog- og laererseminariet.
Efter at have sovet et par timer fik vi morgenmad og Mr. Laar korte os til Burma/Thailand-graensemarkedet for at kobe regnslag og andet, hvis vi havde brug for det. Der var lovet regn saa vi skulle helt sikkert have regnslag til turen..
Efter frokost hentede en lille primitiv taxa os uden for guest houset. En overdaekket pickup-truck med saeder langs siderne. Da vi var flest mennesker i den var vi 9 paa saederne, 3 paa forsaedet, 11 paa taget og 4 der stod paa ladet bagerst. Plus en masse varer som de folk skulle have med tilbage til deres landsbyer. En MEGET haard og traels tur paa seks timer.. Vi havde faaet koresygepiller af Mr. Laar fordi andre for os har brokket sig gevaldigt over turen. Den var ogsaa meget speciel. De forste 50 km var ligeud, men de restererende 120 var haarnaalesving og op og ned ad bjergene. I en relativt hoj fart!!!

Vi overlevede med omme numser og ankom til Umphang hos Mr. Um eftermiddag den 5/7. Vi fik aftensmad og gik i seng paa et par meget haarde madrasser. Blev vaekket naeste morgen af Um's kone. "Good morning. UP!" Og saa var der morgenmad. Vi hilste paa vores bodyguards, som de selv kaldte sig, og blev kort ned til floden hvor de laessede en gummibaad med tasker og mad til de naeste tre dage. Saa skulle vi riverrafte i 3 timer med et lille stop halvvejs for at se en varm kilde. Det var meget specielt at maerke den kolde flod og saa maerke den varme kilde der sprang ud faa meter vaek. Da vi traadte ned viste det sig ogsaa at bunden var udelukkende mudder. MEGET klam fornemmelse!! Efter lidt mere tid i gummibaaden stoppede vi for frokost. Der hilste vi for forste gang paa junglen. "Holdte ind til siden" med gummibaaden og blev jaget op ad bjergsiden. Der laa et lille plastic-underlag og Martin, vores guide som var bedre til danske udtryk end til engelsk samtale sagde "Junglefood, here!" .. Vi satte os ned og fik serveret tor ris i bananblad og et kyllingelaar ved siden af. Heldigvis efterfulgt af lidt ketchup. Saa kunne vi ellers sidde der og kigge ned paa floden, jage fluer og myrer vaek og maerke vand dryppe ned paa os fra bjergsiden. Meget specielt. Og ikke sjovt for Sisse som ikke kunne vaske haender ELLER spritte!! :)
Vi sejlede lidt videre og vi var begge meget optagede af at jage en edderkop ud, som havde fundet vej til vores fodder. Pludselig skulle vi skynde os op af gummibaaden fordi en traestamme var faldet paa tvaers af floden. Der stod vi saa og balancerede paa stammen midt i floden, og saa maatte guiderne hive baaden over og holde den i den staerke strom mens de fire hvide piger provede at komme ned i den igen. Saa er vi sgu i junglen!! :)

Da sejlturen sluttede blev vi sat af ved bredden og begyndte at "sadle op". Vores to guider Martin (Metin) og Gitte (Gi) havde sygt meget laes paa. De bar baade deres egne tasker, vand og mad til hele turen. Men trods det holdte Gi som gik forrest et MEGET raskt tempo. Vi vidste at turen vi skulle starte paa var 12 km og beskrevet som ca. 3 timer. Men derudover vidste vi ikke hvad vi skulle forvente. Det gik MEGET op i meget lang tid, i meget mudder. I starten var det okay, guiderne jokede. Mest Martin som kunne en masse danske ord. Stor lort, edderkop, pas paa, kom nuuuu, pause, meget mudder, gummistovler, osv... Men saa blev det virkelig haardt efter et stykke tid. Sisse gled og Kristina tabte skoene til mudderet to gange. Vi blev begge heldigvis reddet af Martin som gik bag os, men det var meget haardt i det terraen. Vi havde booket 7 dage og havde faaet beskrivelse ved Mr. Um, som gik ud paa 5 dage i junglen og de resterende 2 gik med transport frem og tilbage. Vi frygtede begge for vores liv hvis turen skulle fortsaette saadan, og vi vidste at der var lidt valgfrie ruter paa "7 day chiip (7dags turen)" men at vi minimum skulle gaa 36 km. NEJ!!!! Men vi havde ikke noget valg og maatte fortsaette. Endelig efter 4 timer ankom vi til campen hvor vi skulle overnatte i telte paa sten. Men det bedste vi kunne faa, som faktisk var ret godt, var en lunken cola. Tillykke med sejren!! ;)
Guiderne lavede aftensmad til os i deres lille traehytte. Mens vi sad der spurgte guide Martin om vi hellere ville skifte til "five day chiiip" istedet for "seven day chiiip" fordi det ville vaere meget mere mudder og op-ned end det vi havde gennemgaaet i lobet af dagen. Vi takkede ja, fordi vi derfor kunne nojes med 23 km, livsgnisten var paa det tidspunkt forsvundet, og saa havde vi ogsaa muligheden for at folges med Fie og Tine hele turen istedet for kun 2 dage. Martin var aftenens helt selvom vi godt vidste at de to havde meget sjov ud af at snakke om os fire danske toser.

Vi vaagnede torsdag den 7. daekket af myggestik. Kristina kunne taelle mindst 80 bare paa benene. En ubeskrivelig daarlig net paa et tyndt liggeunderlag, med vores rygsaekke som hovedpuder og ja, en masse myg paa besog. Vi var ikke ligefrem oplagt til dagens 11 km. Vi startede med at gaa 1,5 km ned til Ostasiens storste limestone-vandfald (2-300 meter hojt). Da vi saa det var det alt besvaeret vaerd. Utrolig smukt og fascinerende med alle de "etager" som vandfaldet selv havde formet igennem laaang tid. Vi fik lov at bade i et lille vandfald hojt oppe, og det var SKONT! Vandet var meget koldt men helt rent. Det var vores eneste bad paa turen, saa vi nod det ;)

Derefter gik vi 1,5 km tilbage til campen og fik frokost. Da vi pakkede sammen modte vi nogle danskere som ankom til campen. De var HELT rene og havde stadig hvide sko. Viste sig at vores guider havde taget en anden tur igennem junglen for vi havde mudder op til midt paa laaerene og paa armene. Men vi var glade for at have gennemfort det trods alt. Vi begav os ud paa dagens 8 km lange tur mod Khota landsbyen. Det tog ca. 2 timer og var ikke ligesaa haardt som dagen for. Men vi var stadig traette da vi ankom, og det var derfor et lys for enden af tunnellen da vi ankom til Karen Village. Det var en smuk, frodig landsby med traehytter paa stolper. Grise, hons, hunde og katte lob frit rundt og nod tilvaerelsen. Bornene gik glad fra bornehave med deres store madpakker, og folk virkede i det hele taget rigtig glade for livet. Vi havde udsigt til vores "seven day chiiip"-bjerg, og var paa det tidspunkt mere end tilfredse med at vi havde takket ja til 5 dage istedet...

Vi fik aftensmad, saa lidt paa stjerner og gik i seng. Udmattede igen! Kort for midnat blev vi vaekket af en meget febrilsk Martin. "Come, come! Baby now. Take picture. Baby wraaaaaaah!" Vi fattede absolut intet af hvad manden snakkede om, maaske en baby som var vaagen? Saa vi lagde os til at sove igen. Ca 10 minutter senere horte vi ganske rigtigt graad. NYFODT BABY-GRAAD!!!!! :) Vi listede ud i hyttens kokken, hvor hele familien og guiderne var samlet. Og ja, der laa en lille nyfodt smuk thailandsk dreng. Vi blev hurtigt en del af begivenheden, blev placeret i en cirkel med alle maendene og skulle navngive den lille. Sisse foreslog Pelle, men det lyder som dame = ladyboy. Kristina foreslog Noa, men det var ogsaa et ladyboy-navn, men Fies Jonas blev godkendt, men det er nok tvivlsomt at han kommer til at hedde det..

Hele seancen var meget intim og vi var glade for vi ikke gik med guiden i forste omgang, for saa havde vi set selve fodslen. Akavet for baade mor og os!! Men et meget specielt ojeblik, og Martin forklarede da ogsaa at nu skulle der vaere fest. Og det blev det.. For ham!! Fodslen blev fejret med hjemmelavet ris-vodka shots og tobak. Vi blev tilbudt men takkede nej - modsat Martin som tog ALT ind. Efter tre shots blev han til Onkel Fuld og vi syntes situationen blev maerkelig. Hans filter forsvandt og han var bestemt ikke saerlig professionel mere. Han mobbede lige hele vejen rundt og fik vist til landsbyens aeldre vise maend hvordan Sisse skvattede i junglen med sine to vandrestave. Saer situation!! Derfor listede vi af og gik i seng.

Blev vaekket kl. 7 den 8/7 af en tydeligt stadig beruset Martin, som da ogsaa fik sig en morgen-bajer. Han gentog hele aftenens forlob og samtale, MANGE gange. Det eneste vi horte fra ham var: "You know, I have been in the army in Vietnam, as a nurse. Therefor I help with the baby, as a nurse." En tydelig stolt mandlig sygeplejersker. Fair nok! :) Og derefter fik vi en tur med: "Baby, baby, last night. You sleep, you no come, and I say picture picture. Baby wraaaaah. Come come. You no come." Med et lidt ked af det udtryk som blev efterfulgt af et retarderet grin og saetningen "But then you come!"...

Vi gik mod udkanten af landsbyen for at modes med elefanterne. De store dyr fik et lille bad i floden og blev derefter sadlet op med kurve og vores tasker. Fie og Tine fik den mindste sammen, Kris fik den mellemste og Sisse fik den storste. Desvaerre med tommermaends-ramte Martin ved sin side. Han provede at sove, men uden held. Istedet braekkede han sig udover kurven IMENS han sad paa elefanten ved siden af Sisse. Stakkels Sisse!!
Efter flere gang gik han heldigvis af og accepterede at alkohol og "koretur" er en daarlig kombination!!

Sisse fik elefanten for sig selv, og saa folte vi os lidt royale i et par timer, inden numsen gjorde ondt. Efter 3 timers elefantryg op og ned i junglen havde vi MEGET ondt i numse, knaehase, laar, ryg og albuer efter at have holdt saa godt fast i kurven. Men alt i alt var det en fed oplevelse, og selvom det var haardt var vi rigtig glade for at have provet det, og MEGET glade for at have undgaaet de vaerste bjerge og "seven day chiiiip" ...

Generelt var trekking turen en rigtig fed og graenseoverskridene oplevelse men transporten var lidt for lang og ubehagelig, trekking for haard forste dag, elefantridning for laenge men det er jo klart med de store afstande. Vi er glade for vi gjorde det. Gennemforte 12 km i gummibaad, 23 km trekking og 12 km paa elefantryg..