Profile
Blog
Photos
Videos
Songkran er over os
Om aftenen d. 12 april var vi noget overrasket da vi trådte ud fra hotellet, vi havde godt hørt om at det snart var Songkran, som er det thailandske nytår, og at det indebar vandkampe, men vi havde da ikke i vores vildeste fantasti forestillet os dette inferno. Folk de løb rundt i gaderne og smed vand på hinanden i store spande, voksne mænd strålede af fryd mens de affyrrede deres indkøbte super vandpistoler. Hele gader sejlede vi vand og det var umuligt at høre noget for musikken som dunkede ud af højtalerne på alle barerne. Den ene højere end den anden.
Songkran bliver fejret med vand, for på den måde at vise overgangen til vandtiden.
Efter at have betraget scenariet et par minutter var vi klar til at gå ud fra hotellets beskyttende lobby. Men desværre havde vi ikke opdaget, at på den anden side af gaden, i den bar der lå der, stod 3 fyre, som godt havde set at vi stod og var afventende, og ikke vidste hvilken retning vi skulle bevæge os i. Så i det vi trådte ud, så kom tre spande med vand flyvende gennem luften, og vi blev praktisk talt gennemblødte ved første skridt. Men sjovt det var det nu, og vi fandt hurtigt vandpistoler, og gav os i kast med vandkampen. Det var simpelthen så sjovt. Det var bare alle mod alle, en stor fest. Ingen der blev sure over at få tøjet gjort vådt, og hvis der var nogen der blev sure, så var der intet at gøre ved det. Det var simpelthen ikke muligt at bevæge sig uden for en dør den aften, uden at blive gennemblødt. Så hvis man ville forblive tør, og beholde sit fint opsatte Faster Asta hår, så var det ikke aftenen d. 12 april man skulle gå uden for en dør i Hua Hin.
Næste morgen da vi vågnede troede jeg at vi havde sovet til langt op ad dagen. Musikken rungede ind af vores vinduer, og man skulle næsten tro at dagen allerede var gået på held, og det atter var tid til en nattelig udflugt, men nej, det var så bare det "rigtige" songkran der var gået i gang. Hvis vi havde synes at aftenen forinden var vild, så var det syn der mødte os næsten morgen om mulig endnu vildere. Gaden SEJLEDE i vand og klokken var kun li slået 9. Folk stod på bore og dansede med drivvådt tøj, store pick ups kørte rundt i gaderne og smed spande med vand ud over folk fra ladet, og alle sås med en vandpistol i hånden. Det var så vildt. Næsten mere end man li kan sluge sådan li fra morgenstunden. Men vi nåede da ned til The Fat Cat for at få morgenmad, og Sverre forberedte os på at det her inferno ville stå på hele dagen, så vi indså ligesom med det samme, at det var umuligt at være morgensur og ikke ville være våd, det var simpelthen ikke et valg vi havde den dag, våd det skulle man bare være. Men det var sjovt, en oplevelse som jeg sent vil glemme.
Lige så vildt som det havde været om morgen og aftenen inden, lige så vildt havde vi troet det ville være til den lyse morgen, men nej, de gik sku døde omkring aftensmads tid. Men heldigvis boede vi på bargaden så vi fik masser af sjov ud af at sidde og kigge på hvordan ludderne over på den anden side af gaden snoede sig rundt om klamme gamle mænd i vådt hvidt og gennemsigt tøj. Hehe
Jaja hver sin smag, men fest og glade dage det var der hvertfald i Hua Hin. Happy new year!!
- comments