Borneo, en helt ny verden.

Vi startede kl 7 om morgenen i Vietnam, med rejsen ud mod lufthaven, med det mål at ramme Borneo som vores næste destination. Vi havde en mellemlanding i Kuala Lumpur, og fløj derfra videre mod Kota Kinabalu på Borneo.
Vi ankom ved en 8 tiden om aftnen, og efter en hel dags rejsen, var vi ret trætte. Udenfor var det bragende mørkt, og det småregnede. Vi var en smule i syv sind, vi havde intet hotel booket, og havde nok ikke liiige tænlt over at vi ankom om aftenen. I flyet havde vi siddet ved siden af en mand, som lovede os at han ville hjælpe os med at finde en taxa, og måske også et hotel. Han kendte et ret godt et sagde han, men da vi kom ud, efter at ha fået vores bagage, og han havde ringet lidt rundt til nogle hoteller for os, (hvilket var utrolig sødt af ham), kunne han fortælle at han ikke kunne finde noget billigere end 30-40 dollars pr nat. Vi var li ved at brække os, vi kom fra et hotel i Vietnam, hvor vi havde betalt 10 dollars pr nat.
Vi sagde hurtigt tak for hjælpen, og besluttede os for at henvende os i Turistinformationen. Vi fik af vide, at det var altså priserne her på Borneo, og vi fik mildest talt et chok. Hun grinede bare af os da vi sagde at det var alt for dyrt til vores budget, om der ikke fandtes andet. Hun gav os et kort, tegnede en vej ind på kortet og sagde, prøv at få taxachaufføren til at køre jer her til.
Men vi var en smule skeptiske, bare at blive sat af mit i en fremmed by, hvor de ikke kan holde fingerne fra lyshårede piger, sent om aftenen. Hm!! Hvad skulle vi gøre. Vi henvendte os til nogen andre rejsende med rygsæk, som man ofte gør på disse ture når man er i syv sind og har brug for hjælp. Og heldigvis var hjælpen til at føle på. Den tyske pige som vi snakkede med, rejste med sine forældre, hun havde arbejdet et halvt år i landet, og kendte det hele meget godt.
Hun greb straks telefonen og ringede til det hotel som de skulle bo på, og vi fik plads i en 8 sengs stue, for 28 RM pr. person. Det er ca 50 kr. Lidt dyrere end Vietnam, men billigt i forhold til hvad vi ellers havde fået fremstillet. Vi takkede hende uenelig mange gange da vi var kommet frem til hotellet og havde chekket ind.

På værelset boede der allerede et kærestepar fra Holland, og deres rejsemakker fra Italien. Det var ganske søde, og tog godt i mod os. Som så mange gange før, så var min hjemve speciel slem den aften. Følelsen af at komme til et fremmed land, ikke vide hvad der skal ske, og være fuldstændig ansvarlig for sin egne handlinger, det er sku egentlig ret skræmmende. Så mange tanker hjem til min kærestes store trygge arme!!!
Efter en god nats søvn så verden helt anderledes ud. Italienern som hed Andrea, (det var faktisk en dreng :) Tog os med ud på nogle flotte og lækre øer dagen efter. Vi havde en rigtig dejlig dag, med masser af solskin, lige indtil kl 16, så stod det bare ned i fede stråler. Vi var en smule i syv sind, hva søren skulle vi stille op her på Borneo. Vi kom lige fra et land hvor folk stod i kø for at hjælpe en, og her, virkede det mest som om beboerne helst ville have at vi skred igen.
Vi besluttede os for at åbne munden og spørge os frem. Vi fik rigtig rigtig fin hjælp af hotelmutter, og hun hjalp os med at booke hotel, bus, abe tur og skildpadde tur. Så vidste vi i det mindste hvad vi skulle få ugen på Borneo til at gå med, og det hele føltes pludselig lidt bedre igen. At det så senere skulle vise sig, at vi havde betalt 200RM for meget for vores skildpadde tur, hvilket svarer til næsten 370 kr pr mand. Det var så en helt anden historie.
Vi havde endnu en dag vi skulle have til at gå i Kota Kinabalu, og vi besluttede os for at slappe af, og hygge os lidt. Så d. 23/3 gik med shopping i den forholdsvise store by. Uden at købe noget vel og mærke :) En tur op til byens udkigstårn, med lækker udsigt over byen fra bjergsiden. Vi fik også tid til lidt kortspil, og hygge, inden vi om aftenen tog med vores nye roommates ud og spise. Det var super hyggeligt, og senere vendte vi tilbage på hotelllet for at se en go film og hygge lidt, mens regnen igen stod ned i LÅRFEDE stråler.

Efter 2 dage på Borneo kunne vi således konstatere:
Det er hunde dyrt.
De gør ofte alt hvad de kan for at snyde dig på dine udflugter.
Det REGNER virkelig meget. Danmark skal være lykkelig i forhold til det her.
Turistinformationer, hvad er det ?

Dagen var kommet hvor vi skulle på vores 3.5 dages udflugt til Sandakan, på den anden side af Øen. Turen skulle forgå i bus, og ville tage ca. 6 timer. Vi var blevet advarret af hollænderne om, at når vi kom til busterminalen ville der være en masse mænd som hev og sled i en fra alle kanter og leder, for at få en til at købe billet hos netop deres selskab. Så vi var en smule nervøse. Heldigvis havde vores hotelmutter booket for os, så der var ikke så meget at rafle om, og vi fik hurtig fred igen. Nu var der ikke andet for, end at sætte os i bussen, for at køre den lange tur mod den anden side af øen. En tur med 3 splatterfilm på programmet, og resten af tiden Heavy metal rock i stereoet, og en buschauffør som kørte som om han kørte ralley i bjerene med en bus fuld af mennesker :) Men frem det kom vi, Sanadakan var vores næste stop...