Hola todas mis amigas y mi familia,
I har maaske undret jer over om jeg stadig er i live og om jeg overlevede min flytur herned. Svaret er JA jeg overlevede og ja jeg LEVER i ordets bogstaveligste forstand.
Det er idag onsdag og jeg ankom fredag aften kl. 23 her i San Juan del Obispo, og der er sket saa meget jeg gerne vil fortaelle, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Men lad os nu starte med starten og se hvor den foerer os hen. Det startede jo altsammen ´´super´´ godt torsdag morgen hvor mit fly var aflyst pga. storm i London og alle andre fly fra Kastrup var fuldt bookede. Saa efter en taarevaedet afskedsmiddag, skulle jeg da lige have een mere foer jeg for alvor kunne tage afsted. Fredag morgen var jeg heldig og kom godt afsted. Floej fra Kastrup til Newark, New York (hvor jeg saa frihedsgudinden fra mit flyvindue) fra Newark til Houston,texas, (hvor sevaerdigheden her var 5 missionaerer'alle med orange t-shirts og kasketter med lovprisninger af gud og jesus)og sidst fra Houston til Guatemala City, hvor jeg ankom kl. 22. Heldigvis havde min bagage overlevet turen og det havde jeg ogsaa, saa nu skulle jeg ´´bare´´ finde en mand der skulle koere mig ud til min landsby. Han hed Leonel og moedet med ham var min foerste eksamen i mine spanskkundskaber- hvis altsaa jeg overhovedet havde nogle?? Det jeg snakkede med ham var nok snarere spanglish og ikke spansk.
Da vi ankom til byen, stod min familie og ventede paa mig og selvom jeg var ved at doe af traethed var det dejligt at snakke lidt med dem ved min ankomst.
...hmmmm hvis jeg fortsaetter i dette tempo naar jeg nok ikke ret langt.. maaske kun til morgenmaden naeste morgen saa her kommer lige en kort version af ugens oplevelser.
Loerdag og soendag var jeg meget sammen med familien- de har taget imod mig med aabne arme og er simpelthen blevet saa glad for at bo hos dem. Moderen hedder Rosa Maria og har en boernehave i huset- boernene kommer dog foerst naeste uge, faderen Chilo- er gartner og har simpelthen det mest venlige ansigt. Han er saadan en man har lyst til at kramme hele tiden- med smilerynker helt op til tindingerne. Saa er der boernene Liz og otoniel som er 14 og 11 aar. De er saa nysgerrige og har spillet mange forskellige spil med dem.
Mandag startede min skole- 4 timer om dagen med en laerer og det er virkelig haardt at skulle vaere paa hele tiden, men soerme ogsaa om det ikke gaar hurtigt med det spanske. Mandag var jeg ogsaa for foerste gang i Antigua, som er en stor by med ca 4500 indbyggere. Der moedte jeg en masse andre studerende og har vaeret ude med dem i gaar. I morgen skal jeg op paa en af de aktive vulkaner'Der er ialt tre her i Guatemala og de har 33 vulkaner i alt. Vulkanen paa billedet har jeg udsigt til hver dag . Skoent. Det er saa flot hernede.. denne udsigt kan jeg hurtigt vaenne mig til at staa op til hver dag.
Naa nu er min Internettid gaaet.. proever at uploade nogle billeder naeste uge.. det er altid lidt lettere at danne sig et indtryk med dem..
Adios!