Hello Hello allesammen,

Saa har jeg overlevet endnu en vulkan. men denne her tur var dog en hel del hardere en min forrige. Vulkanen hed vulkan de Agua og er iblandt de tre hoejeste i Guatemala. Den er ca. 2 km hoej, hvilket helt sikkert kunne maerkes paa turen. Vi startede vores tur loerdag kl. 12. Vi var tre piger- Maria, Birgitta og jeg- og vi havde to guides og to politimaend, dvs vi var syv paa turen i alt. Vi havde politi med, da der aabenbart er rigtig mange der er blevet bestjaalet paa vej op ad vulkanen. Saa vi foelte os i meget trygge haender med fire maend der passede paa os.

Jeg startede ud med at have det lidt skidt, hvilket ikke var helt optimalt for saadan en vandring, men det var min egen skyld, idet vi havde vaeret ude dagen foer. Naa men vi starter turen og det gaar meget godt, indtil jeg kan maerke at hoejden paavirker mit helbred, da jeg bliver daarligere, og daarlige jo hoejere vi kommer, og faar svaert ved at trakke vejret, hvilket til sidst resulterer i, at en af guiderne tager min taske og gaar i forvejen med de andre, og jeg holder et totalt spassersnegle tempo med guide og en politimand (som i oevrigt vist ikke havde en hel optimal kondition af en politimand at vaere- han var nok tres, og sikkert glad for at kunne gaa langsomt med mig.). De blev ved med at sige at vi var til tops lige straks, men jeg foelte virkeligt at det sidste lille stykke op til toppen varede evigheder, for det var saa sveart at finde kraefter til at gaa. Men til sidst naaede jeg da toppen- ca. en halv time efter at de andre var kommet derop. Ville rigtig gerne nyde at jeg havde klaret det og hygge med de andre, men havde det simpelhen saa daarligt, saa faldt i soevn med det samme. Vi havde heldigvis lejet en lille hytte paa toppen, hvor der var en seng til os tre piger, en til de to politimaend, og en til guiderne. Saa vi laa alle i ske;)

Naeste morgen blev vi vaekket kl halv seks for at se solopgang, og som i kan se paa billederne, var det virkelig en speciel oplevelse. Man kunne se vulkan pacaya og de sagde, hvis der ikke havde vaeret saa mange skyer, at man ogsaa ville have kunne se the Pacific Ocean. Havde det dog stadig lidt daarligt, hvilket var lidt aergeligt, men saa staks vi begyndte at gaa ned ad vulkanen fik jeg det bedre. Og det tog os kun tre timer ned, saa jeg var hjemme kl. tolv i San Juan og var super smadret, saa efter frokost smuttede jeg i seng.

Ja og idag er det mandag og jeg gaar rundt som en eller anden invalid med traeben, men tror faktisk mest det er pga. af turen ned ad vulkkanen, for man var noedt til at spaende saa meget i sine laegmuskler og sine balle muskler.

Saa familien griner af mig... ak det er ikke nemt!

Naa men smutter igen, skal naa bussen tilbage til San Juan foer aftensmad.

Hasta Luego