Så kom dagen hvor vi endelig skulle afsted. Vi har alle kæmpet i flere måneder, for at få dette til at lykkeds. Det virkede derfor lidt surrealistisk, da jeg vågnede i morges og dagen nu var kommet. Jeg havde i går været i gang med at pakke mine ting og var egentlig godt på vej. Men eftersom at jeg om søndagen hellere ville være social med min kærste og to af mine bedste venner, så blev jeg jo slet ikke færdig. Jeg stod op og tog mig et bad. Et langt et af slagsene, så jeg virkelig kunne vågne op og indstille mig på, at nu var det sku alvor. Jeg fik lidt morgenmad og sad lidt på facebook. Jeg havde meget svært ved at tage mig sammen til at blive færdig. Det hele virkede egentlig lidt uoverskueligt. Hvordan pakker man lige sin hverdag ned i en kuffert? Nå jeg fik samlet mig sammen og fik pakket det hele ned. Så skulle kufferten så vejes.. Hmm 27 kg, var sku lidt i overkanten, når jeg kun måtte medbringe 23.. Nå åben kufferten igen, tage lidt ting op også på vægten igen. 25 kg.. Hmm det må da kunne gå.
Kl. 11.45 kom, mor, far og Jeanette for at hente mig. Tobias var lige kommet ind af døren og havde sjovt nok nogle utrolig mærkelige ting at fortælle mig. En masse ting som jeg ikke lige kunne overskue at høre på, når jeg var så stresset. På daværende tidspunkt var jeg lidt ligeglad med, at lejlighed 3 har brugt mere i el end vi har gjort (:

Vi skyndte os ned i bilen og kørte afsted mod lufthavnen. Da vi kom frem var det kun Annie der var ankommet. Vi slog os ned og snakken begyndte. Pludselig ringede Tobias til min far - han manglede sine nøgler og ville vide om jeg havde dem. Ups, de lå pænt i min taske. Det var ikke blot hans husnøgler, men nøglerne til bilen som ham, Line og Katrine skulle køre i til lufthavnen. Far skyndte sig at tage nøglerne og kørte tilbage med dem. Ja dette er resultatet af alle de unødvendige ting han lige skulle fortælle mig i sidste øjeblik (:
Vi fik tjekket os ind på maskinerne, men det var problemer med automaten, så det var kun Jacobs boardingpas der kom ud. Det fik vi dog snildt løst med hende damen som tog i mod vores bagage. Hun var sku ikke så glad for mig, efter som at jeg havde overvægt, men det gik lige.
Vi stod alle og snakkede ude i lufthavnen. Jeg havde fået besøg af en masse dejlige mennesker som ville sige farvel til mig. Min mor, far og Jeanette var selvfølgelig med. Tobias havde taget Line og Katrine med og svigermor kom selv. Det var lidt hårdt at tage afsked og det blev da også til et lille tudegilde, men det gik da.

Vi fløj først fra Aalborg til Amsterdam uden de store problemer. Da vi kom til Amsterdam, nåede vi lige at få en sandwich i lufthavnen, som Jacob havde været så sød at medbringe til os. Efterfølgende fløj vi fra Amsterdam til Atlanta. En flyvetur på 9 timer. Vi fik undervejs en del gode måltider, vi fik snakket en del og blev underholdt af diverse film, serier og spil. Flyveturen fik overraskende hurtigt. Da vi kom til Atlanta skulle vi tage vores bagage, som så skulle igennem tolden. Dette gik også meget smertefrit. Da vi fik afleveret vores bagage skulle vi selvfølgelig igennem security for at komme til gaten. Her skulle vi med tog for at komme til gaten. Meget underligt. Vi kom frem til gaten og fandt et sted at sidde. Peter hentede selvfølgelig en kaffe og vi andre sad bare og slappede af. Klokken var på daværende tid 22.20(hvilket svarer til at klokken var 5.20 dansk tid). - Så vi var ret trætte. Flyede var så forsinket, så vi fløj desværre først kl 00.30 cirka - lokal tid. Det var et knap så fedt fly vi skulle flyve med denne gang. En del under den standard som vi havde været van til, men det gik.
Vi kom til San Diego kl. 1.15 lokal tid, hvilket svarer til 10.15 dansk tid. Vi fik vores bagage og fandt en taxa og blev så kørt ud til vores nye hjem. Her skulle vi selvfølgelig lige tjekke det hele inden vi gik i seng. Her er utrolig lækkert. Kl. 2.40 gik vi cirka i seng. Vi var alle god trætte. Jeg ofrede mig og tog det lille værelse med køjeseng til at starte med.