Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen,
Som tiden dog går, nu er der mindre end 3 uger til vi skal hjem!
New Zealand er fantastisk smukt, og vi nyder det virkeligt! Vejret har været noget bedre end i starten, og da vi er udenfor konstant, er det noget som tæller.
Vi har nået en helt masse i løbet af de sidste to uger, og har nu været omkring den sydlige del af øen, og er på vej nordpå ved vestkysten.
En af højdepunkterne har helt klart været, at vi kom med på New Zealands nr. 1 vandretur, The Milford track! Vi fik af vide at den var begrænset til kun at lukke 70 ind på ruten, om dagen, for at den ikke skulle blive overrendt af turister. Det betød at man skulle booke næsten et år før tid, så vi havde lidt opgivet at komme med på den. Men efter at have kigget efter afbudspladser hver dag i en uges tid, var der pludselig to pladser ledige til os. Helt fantastisk! Og det var turen også..
Det var et 4 dages trek, gennem noget af det flotteste natur vi længe har set. Masser af vanvittige vandfald, bla New Zealands højeste, på 580 m! Det var dog også her vi stødte på den største pestilens vi nogensinde har, og forhåbentlig nogensinde vil opleve... sandfluen! Den lyder måske meget uskyldig, men den er ALLE udendørs steder på hele vestkysten, og du kan ikke høre eller mærke den før den har bidt dig. Så kan du ellers vente 8-12 timer før det for alvor begynder at klø. Man vågner sommetider op, midt om natten og klør sig selv til halvt til blods før man kan sove videre!! Den eneste måde at beskytte sig på, er at tage langt tøj og sko på, eller gå indenfor:( Det bare øv når det er 25 grader og man gerne vil slappe af og nyde solen..
Det er så umiddelbart det eneste sure opstød, der kommer herfra, for vi har det stadig rigtig godt, og oplever en masse spændende :)
Inden Milford tracket var vi bl.a på chokoladefabrik i Dunedin, hvor Kristian for første gang i lang tid, rent faktisk fik for meget chokolade, og havde ondt i maven resten af dagen. Og vi har været oppe og se Mount Cook som er det højeste på New Zealand.
Efter Milford tracket har vi været i Queenstown, som er en af vores nye yndlings-byer. Lang forklaring, men den har bare alt, og du kan lave alt hvad du drømmer om af aktiviteter! En af dagene valgte vi at tage en tur op igennem Dart-river i en jet båd. Virkelig en fed oplevelse, og her så vi også flere steder hvor en masser scener fra, bla. Ringenes Herre var optaget. Flot og fantastisk tur!
Efter Queenstown kørte vi op nordpå langs vestkysten, hvor vi kørte forbi nogle gamle guldminer, og var inde i flere af dem, og fulgte de gamle togskinner, fra vognene. Guldmineindustrien var meget stor på vestkysten mellem 1860 og op til 1900-tallet, så det var faktisk rigtig spændene at se de forskellige steder. Så lidt kultur og historie blev der også lige afsat tid til.
Kristian har efterhånden badet i hver en flod, bæk, sø eller hav han har kunnet komme i nærheden af, men det er jo ikke noget nyt:)
Det var vidst lige highlights for denne gang. Men generelt er det bare fantastisk flot at køre rundt hernede, og der er ikke langt imellem pauserne, hvor der lige skal ud og knipses billeder:).
Pt. er der 30 grader udenfor, hvilket er det varmeste vi endnu har prøvet her. Det er dejligt at sommeren er ved at komme frem hernede, så vi ikke får for stort et chok, når vi skal videre til Fiji;)
Det er rigtig dejligt at høre fra jer derhjemme, både her og på mail. Vi glæder os meget til at se jer alle sammen, når vi kommer hjem..
Varmere hilsner fra New Zealand
- comments