Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d.3. aug.:
Tidligt op og lidt hurtig morgenmad, vi blev hentet af vores lille turbus kl.7.25. Vi havde valgt en lidt dyrere tur op til regnskoven, for det lyd som om, at man fik en hel del mere for pengene. Det er også kun små grupper af gangen, der kommer med på denne tur, hvilket også gør det lidt mindre turistet = mere kvalitet for os. Vi var i alt 13, rigtig fint!
Turen gik op nord på til Port Douglas, hvor vi ved første stop smed skoene og skulle på mudderkrabbejagt med spyd som våben og en aboriginal som guide. Det lyder primitivt, det var det også!! Men det virkede! Den første del af turen gik vi i lavvande i en bugt med knæhøjt vand. Og ja der lever masser af saltvandskrokodiller her, men de var ikke tæt ved stranden eller det lave vand, når der var lavvande. Det tog mig et par forklaringer, før jeg var helt overbevidst om, at vores guide var 100% på den. (lidt fjollet hans stamme har måske boet i området i flere 1000sinde år! ) Naturen var helt fantastisk herude: vi havde vand hele vejen omkring os, strande, mangrover og bjerge med frodige skove i baggrunden og delvist sol.
Et stykke ude gik vi så ind i mangroveskoven på jagt efter to slags muslinger. Det var noget af en tur, vi sank 30-40cm ned i mudderet og måtte kravle op og under de meget tætte rødder. Men vi fandt en del muslinger, og det var ret fascinerende derinde.
Bagefter gik vi tilbage til aborignalguidens hus, som ligner alle andre og fik fangsten og the og kage, mums! Vild lækker krabbe! Samtidig fortalte han lidt om nogle andre ting de fanger ude i vandet og deres liv generelt.
Ved næste stop var vi på krokodillesafari på en flod i en båd. Vi så tre, og den ene ret stor og tyk og vi var ret tæt på. Vores bådguide sejlede helt ind til kysten, vi kunne næsten røre den, hvis vi altså havde været dumme nok! Det er kun ½år siden en 4årrig lokal dreng blev spist af en.
Frokost, og så gik turen ind i land og op i bjergene ved Daintree , hvor vi var ude på en lille gåtur i tropiskregnskov. På en kvadratkilometer kan man her finde 11.000 for skellige slags træer, i Danmark er der 300slags på samme areal!
Forenden af gåturen var der et højt flot vandfald med en sø nedenfor. SÅ smukt!!! Og ja vi var da ude og bade i det!J Bagefter gik turen hjem igen til vores hostel. Vi spiste dagens ret og gik stort set direkte i seng.
Tirsdag d.4. aug.:
Tidlig op igen, vi skal jo have noget ud af dagene! ;) -og ned på havnen. Her lå vores fine hurtig båd og ventede på at tage os med på eventyr. Man kan jo ikke have været i Cairns uden at have været ude og snorkle ved Great Berrier Reef. Ved havde 1½ times sejlslas ud (60km) og desværre en dag med meget vind og ingen sol. Turen derud var lidt hård, for vi gyngede voldsomt indimellem, men vi klarede det uden søsyge. Ved første rev kom vi i vores våddragter og i vandet. Og så skulle jeg liiige vende mig til det, men så blev det også fedt. Vi havde det vildeste koralrev og en del fisk. Og som bonus spottede Tina og jeg en haj på et par meter, så vildt!! Thomas så en skildpadde, men den kunne vi ikke finde. Tina og jeg kom faktisk lidt for tæt på revet, men det var også bare så vild flot. Vi svømmede rundt herude i 1½rimes tid, og så skulle vi hen til næste rev.
Her skulle der være en del skildpadder, men de var ikke hjemme. Men flot var korallerne og fiskene alligevel. Og Tina spottede en lang ålelignende fisk.
Thomas har valgt en 2dags tur, så han er nu ude på en fastliggende båd og skal også snorkle i morgen.
Tina og jeg overlevede endnu engang den lidt voldsomme sejltur hjem. Efter et bad gik vi ned i byen for at finde lidt godt mad - og det må mansige vi gjorde, hold da op.
Vi delte en platte menu med tre retter med forskelligt Australsk mad. For resten bestod af 7 små gourmet retter, kænguru og emu steak til hovedret og en lækker dessert med the som afslutning. Det var næsten for meget af det gode. Det var ikke specielt dyrt, så det var næsten lidt overvældende. Men det hele var vildt lækkert, så vi nød det bare.
Lige nu vil vi bare slappe lidt af oven på dagens oplevelser og den gode mad. I morgen skal vi nok bare have en tøsehygge dag med lidt afslapning og måske strand, hvis vejret er til det. Til aften har Tina inviteret os all 3 ud og spise, for det er jo hende sidsteaften, suk! L
- comments