Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg endelig tilbage med en opdatering hernede fra. Vi har været uden net og været på camping i bushen og så er tiden bare fløjet, som den jo har det med at gøre, når man oplever en masse, og det gør vi helt bestemt! J
Mandag d.27 juli:
Vi skulle super tidligt for at fange vores fly indtil midten af dette store kontinent. Vi fik lige lidt morgen og så hoppede vi ellers i en taxa ud til luftehavnen. Når vi er tre er det stort set samme pris at dele en taxa, som hvis vi skulle betale pr mand til en shuttlebus, og så er det også lige lidt nemmere mht. tidspunkter.
Tjek in og flyturen på ca. 3 timer gik super let, så det var bare lækkert. Jeg værdsætter det hver gang, at jeg får min kuffert igen. ;)
Ved middagstid var vi i Alice Spring, og hoppede endnu engang i en taxa ind til vores hostel, Toddys, som vi havde booket hjemme fra Danmark. Alice Spring er en by på 20.000 indbyggere og ligger ude midt i den kæmpe store ørken, så det var noget af et skifte fra storbys-Sydney med masser af vand!
Nede i centrum af byen er der dog en del små butikker, det er jo den eneste rigtige by i miles omkreds, så næsten alle turister der skal ud og se Ayaers Rock/ Uluru kommer igennem her. Vi fandt en cafe og bestilte lidt salat af det mest sløve personale ever. Men det smagte fint!
Da vi vendte hjem til vores hostel gik vi ind i baren og bestilte lidt øl og spillede lidt kort, rigtig hyggeligt J Men i gik tidligt i seng, vi havde jo været tidligt oppe, og skulle det også næste dag. Desværre var der live musik i baren efter vi var gået, og indtil kl.2 om natten, plus vi havde nogle larmende naboer, jeg måtte op og bede dæmpe sig ved 3-tiden og vi skulle op 4.30, så vi fik ikke så meget søvn i de elendige senge.
Tirsdag 28 juli:
kl.5.30 tjekkede vi ud og spiste lidt morgenmad og blev hentet 5.45 af vores bus og morgenfriske guide Geogette, som skulle tage os på gruppecampingtur i bushen. Vi var de første om bord, så vi var med rundt i byen og samle resten af flokken på 22 op, så kørte vi havde til selskabets kontor og blev "tjekket ind", og så begyndte den lange tur ud til den berømte sten. Vi skulle i løbet af de tre dage køre 1500km, hvilket er lidt langt, men vores guide var god til at holde pauser, så vi kørte som regel kun en time af gangen. J
På turen ud til første campingplads så vi både vilde store kænguruer og kæmpe ørne (vingefang på 2½ meter) ret tæt på, lidt cool! Da vi endelig var kommet frem til pladsen, fik vi tømt traileren og der blev lavet kyllingeburgere til frokost. Pladsen er lidt en lille by med fasteliggende telte i cirkelformede grupper med bål i midten og med et stort køkkentelt til hver. Og inde i midten af de mange cirkler ligger et stort wc og badhus. Så selvom de var primitivt, var det alligevel ikke så slemt igen.
Tina og jeg nåede også lige op på et lille udkigspunkt, som var lige bag vores cirkel inden vi skulle ud på tur. Heroppe fra havde vi den vildeste udsigt over det næsten helt flade røde bushlandskab og med Uluru og Kata tjuja (The Olgas) til hver sin side. Helt perfekt.
Turen efter frokost gik ud til Kata tjuja, hvor vi gik og kravlede rundt og indimellem disse specielle bakker/bjerge og fik fortalt lidt fakta omkring, hvordan de blev dannet for 350mio år siden. Halvvejs ude havde vi endnu en fantastisk udsigt udover landskabet.
Efter et par timer skyndte vi os med bussen hen til en slags stor resteplads, hvor vi sammen med en masse andre så solnedgang over Uluru og Kata tjuja og drak hvidvin og tog en masse billede. Det er jo vinter hernede, så lige så snart solen er væk, og det gælder især for ørken, så er varmen (vi havde ca. 17 grader om dagen) også væk. Og det kunne vi sørme da også lige mærke her!
Tilbage i lejeren var det ved at være aftensmadstid, så der blev tændt op i bål og grill.
Menuen stod på kænguru steak og kamel pølser, kartofler og salat, og det var vildt lækkert. Nu var vi også så heldige at have en canadisk kok blandt os, Neil, så han lavede lige steaksne til perfektion!! Mums!J Nu er der jo nok ikke mange af jer i dk., der har smagt kænguru, så lige en lille beskrivelse: Det miner om en rigtig lækkert mørbradssteak, super mørt og med masser af smag. Og så skal de serveres medium/rød.
Efter maden hyggede vi med lidt øl omkring bålet, rigtig hyggelige mennesker - og en god blandet flok. Der var både 4 tøser fra New york, 2 mænd fra tyskland, der havde drømt om Australien i 30 år,en mor og datter fra Holland, og 4 unge, der rejser selv, 3 fra Sydney osv.
Om natten sov en del af os ude omkring bålet under en mio. mia. stjerner, så flot!! Og stjerneskud!! Det var ikke mange grader om natten, men med masser af tøj på, og soveposen nede i en swag, så gik det lige.
Onsdag 29 jul:
Op kl.5.30, tror aldrig helt jeg vender mig til det, morgenmad og pakke tingene sammen i næsten fuldstændig mørke, ikke helt nemt. Ud til Uluru og så var solen så småt på vej op. Vi så solopgangen og så Ulurus mange farver, imens vi gik de 9 km rundt om den. Flokken blev lidt hurtigt spredt, så Tina, Thomas og jeg følte lidt vi havde hele verden og den store sten for os selv. Uluru er faktisk 6km "højere" end man kan se, for det er under jordens overflade. Men den er en monolit altså en sten, som lige som Kata tjuja er blevet dannet over og for 350mio år siden. Når solen er på den, så er det næsten som om den lyser orange. Vildt flot!
Da alle mand var kommet tilbage til bussen, fik vi lidt kage og så gik turen videre. Vi gik samlet flok og med vores guide en lille tur ind i en af Ulurus "dale". Her fortalte hun en del omkring de aboriginale, som har levet i det område, deres kultur, livsstil, overbevisninger og nogle historier om nogle forskellige steder ved Uluru. Vi så bl.a. også noget af deres vægmalerier, som er op til 2000 år gamle. Aboriginals har levet i det område i 40.000 år.
Vi var bagefter lige et kort visit inde på en turistet -kultur-sted med noget aboriginal kunst.
Frokosten tog vi lige i lejren, og så havde vi 4 timers kørsel hen til næste campingsplds tæt ved Kings Canyon. Her nåede vi lige solnedgangen over bushen og lidt bjerge i baggrunden. Til aften stod den på pasta og kødsovs og så fik vi bål-grillet kænguruhale, stik lige den! ;) Det var lidt specielt, men smagte ok. Igen havde Niel styr på tilberedelsen mv. til trods for han ikke lige havde prøvet det før.
Campingpladsen her mindede meget om den anden, dog mindre og lidt mere primitiv.
Senere på aftenen blev vi inviteret over i nabo cirklen, hvor deres tourguide kunne spille guitar. Så her stod den på hygge, øl og fællessang omkring bålet. Om natten sov vi igen under åben himmel. Og jeg har sørme fundet en fordel ved snorken: det holder dingoer væk, ret praktisk ude i bushen. Dog holder det ikke slanger og diverse kryb væk, men vi slap alligevel for at hilse på dem.
Torsdag 30. juli:
Op igen kl.5.30 i kulde og mørke, morgenmad og pakke sammen og så kørte vi hen til Kings canyon. Vores 3 timer lange gå- og kravle- og klatretur startede med en ret stejl bjergside, men derefter gik vi rundt oppe på toppen. Men det er ikke helt fladt, så man skulle holde godt øje med hvor man gik. Heroppe fik vi lidt at vide omkring planterne mv. og hvad de aboriginale brugte dem til. Det er nogle specielle bjerge, nok nemmest at se på billederne. Men flot var det, og vi havde mange flotte udkigspunkter. Nede igen, ret trætte hoppede vi på bussen og så gik turen tilbage mod Alice Springs. Vi sov en del af turen, så den virkede ikke så uoverskuelig langt, som det ellers godt kunne være at køre 5 timer lige ud ude midti ingenting.
I Alice valgte vi et andet hostel i håb om en bedre søvn end på Toddy. Men desværre valgte vi et ret beskidt sted, Tina og jeg nød det ikke helt vildt! Men vi nød at vaske ørkenstøvet af og blive civile igen!
Kl.19.30 mødtes vi med de fleste fra turen og spiste på en saloon sammen. Fin måde lige at slutte sådan en tur af på. Men vi var alle tre ret trætte, så det blev ikke sent før vi vendte snuden mod vores hostel, hvor vi om natten frøs ret meget.
- comments