Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d.22. September
Inden vi forlod byen kørte vi lige et smut ned forbi havnen og igennem centrum. Vi fulgtes the Waterfall Way ind i landet. Den førte os op i bjergene igen, hvor der var super flot. Vi stoppede ved et lille, men flot vandfald, som krydsede vejen. Så kom vi lidt ud af bjergene igen og kørte i et mere bakket og landligt landskab, som var rigtig idyllisk. Vi kom til at køre forbi et vandfald, men fandt til gengæld et andet. Og det var alle pengene værd. KÆMPE stort, i to etager og bare flot. Jesper overtalte os til, at vi skulle kravle ned i bunden og også se det nedefra. Vi spiste lige frokosten først og så begav vi os på vandre/klatre tur. På det her tidspunkt, var mit bistik hævet fra bunder af tommeltotten og en tredjedel ind på hånden.
Rasmus var en god hjælp ned af den stejle kant, hvor min balanceevne lige blev testet. Det tog en lille time at komme ned til floden, men det var det hele værd. Nede langs floden kravlede vi over og rundt om klippestykker for at komme næsten helt hen under vandet, så flot!! Men vi blev ikke så længe, vi skulle jo også op igen inden solnedgang.
Da vi kom op igen halvsmadret (mig helt smadret) var min hånd så hævet over hele håndfladen og op ad fingrene, var meget spændt, varm og irriteret. Vi begyndte at overveje et lægevisit. Men vi var langt væk fra alting. Så vi blev enige om bare at køre så langt, vi kunne holde til, hvilket blev til midnat ca., her fandt vi en resteplads vi kunne holde ind på.
Onsdag d.23.sept
Om morgenen vågnede jeg tidligt med en monster hånd og kiggede ud af vinduet, og blev helt forvirret. Alt udenfor var orange! Jeg listede ud, for at gå på toilet. Udenfor mødte jeg en flinker resteplads-mand, der kunne fortælle mig at det orange skær var pga. en sandstorm. Og så forklarede han mig lige, at den nærmeste læge var lige lidt op af gaden og åbnede kl.9, tak! J
Kl.9 vækkede jeg flokken og Thomas og jeg gik op til klinikken. Men der var ingen læge den dag, vi måtte køre ind til den nærmeste by 12km væk. Vi fik startet vores van og fandt med lidt besvær lægeklinikken i Muswellbrook. Efter en times venten kom jeg ind til en meget flink læge, som sagde at jeg måske gerne måtte være kommet dagen før med min allergiske reaktion. Jaja, det er nemt nok at være bagklog. Han lavede en recept med 3 forskellige piller og fik sygeplejersken til at lægge en slynge, så hånden kunne holdes højt. Det var i sig selv ikke så slemt. Men det er lidt træls, at jeg nu skal være opmærksom på bier, for hvis jeg nu bliver stukket på halsen, så kan sådan en reaktion jo være lidt farlig! Lægen sagde faktisk: "Det bedste ville være, hvis du bare holder dig væk fra bier!" -øøhh ved ikke om han har lagt mærke til, at de små bæster har vinger, så det er jo ikke noget jeg lige sådan selv kan bestemme! Jeg smuttede forbi apoteket og mødtes med drengene igen.
På turen i sandstormen ned til New Castle sov jeg det meste af vejen, Andreas kørte Tuts. Byen eneste campingplads lå på øen Stockton, og der var rigtig fint til trods for blæsevejret, som var fuld af sand. Vi fik alle et velfortjent bad inden vi tog 5min færgen over til byen. De første gader vi gik i føltes lidt som en spøgelsesby, der var bare ikke meget liv. Men vi gik lidt videre og fandt en gade med masser små spisesteder. Vi valgte en italiensk restaurant, som viste sig at være et super valg. Stemningen og maden var bare så lækker. Jeg fik kænguru steak og kartoffelmos med boysenbærsovs . Og så købte jeg et stykke hjemmelavet æblekage til at tage med hjem.
Da vi kom hjem på pladsen, lavede vi Tuts om til bord og bænke og så sad vi derinde og spillede poker, fik hyggeøl og senere min kage, rigtig god aften. (prikken over i'et var self også, at jeg for første gang vandt i poker! ; ))
- comments