Galapagos..... Ordet har foet en helt ny mening for os, efter 8 fuldstandig ubeskrivelig dage. Hverken ord eller billeder vil kunne beskrive en broekdel af alle de foelelser, alle de oplevelser, alle de dyr, alle de naturoplevelser - alt. Det har vaeret fantastisk og uforglemmeligt, og her vil jeg proeve at beskrive paa bedste vis, hvad vi har oplevet:

Efter meget tidlig morgenmad og en laaang flyvetur landede vi paa oen Baltra, og min egen foerste tanke, da vi steg ud af flyet var: ENDELIG VARME!!! Vi skulle med en faldefaerdig faerge videre til oen Santa Cruz, hvor vores bagage blev hejst op paa taget, hvor der kun var en lillebitte kant mellem tag og.. hav... Ikke videre betryggende, men det glemte vi alt om, da vi saa vores foerste pelikaner og andre fugle, jeg for laengst har glemt navnet paa. Efter en laengere bustur om til den anden side af oen blev vi sat af ved havnen, hvor vi skulle ud til baaden i en saakaldt panga - en lille gummibaad, vi sanrt skulle vende os til. Begejstret var vi her vidne til soeloever, der slaengede sig paa de andre baade, flere pelikaner og flotte baade i havnen. Om bord paa baaden fik vi et glaedeligt gensyn med 4 af de personer, vi havde vaeret paa tur med rundt i Ecuador - utroligt, saa dejligt det var at se et par kendte ansigter!!

Efter en haard nats soefart blev vi tidligt morgen fragtet i pangaen til en oe, hvor vi stoedte paa en hel haer af soeloever. Vi kunne knap nok komme fra broen og ind paa land, for soeloeverne laa paa broen og broelede surt, da vi ville forbi dem. Vores sjove guide, Diego, proevede at klappe ad dem, for at faa dem til at flytte sig, hvilket ikke hjalp spor. Grunden var, at en af soeloeverne havde en lille unge, der diede, og foerst, da den var faerdig flyttede soeloeverne sig efter et stort bifald fra hele vores gruppe. Det var en fantatisk oplevelse, saa tidligt paa turen at komme saa taet paa dyrene. Paa intet tidspunkt var vi under 5 meter fra soeoeverne, og flere gange maatte vi flytte os fra dem og ikke omvendt.

Senere den dag skulle vi snorkle. Kristian var desvaerre ikke saa vild med det, og hoppede ombord paa pangaen efter 10 minutter. Mig og charlotte noed det dog i fulde drag, og vi oplevede farvestraelene, store fisk i kaempe stroemme. Hoejdepunktet var dog soeleverne, der svoemmede i vandet - og taet paa os! Var lige ved at faa et hjertestop, da en af soeloeverne pludselig svoemmede lige under mig - det var fuldstaendig fantastisk.

Dagene paa Galapagos smeltede sammen, og flere gange var vi noed til at minde hinanden om, hvad vi rent faktisk havde lavet dagen foer. Derfor bliver beskrivelsen af resten af dagende en ordentlig sammenblanding:

Alle dagende begyndte med tidlig morgenmad og derefter en tur ind til land, derefter ofte snorkling, siesta paa baaden inkl. Frokost, derefter en ny tur ind til land og ofte ogsaa snorkling derefter, hvorefter vi halvtraette fik briefing om naeste dag og derefter aftensmad. Rytmen blev kun brudt af velkomst- og afskedsbegivenheder, hvor baadens tjener og bartender mixede drinks til os og besaetningen. Vores absolutte hoejdepunkter paa land har vaeret Blue footed boobies (en enormt soed fugl). Vi har set dem danse, for at imponere deres maaske kommende mage med, noejagtig hvor blaa foedder de havde. Albatrosserne, der kyssede hinanden og floeg elegant over landet men landede utroligt klodset. Pingvinerne, der med deres bittesmaa kroppe hoppede omkring paa klipperne. Leguanerne, der moejsommeligt kravlede af sted eller solede sig paa klipperne.

Under snorklingen har vi vaeret vidne til soeloever, pingviner, hajer, kaempe rokker og fisk i stride stroemme. Snorklingen var noget af det allerbedste efter min mening, og noget af det, der har vaeret allersvaerest at genfortaelle her bagefter.

Vores Galapagostur kunne ikke have vaeret blevet saa fantastisk uden vores besaetning, som vi formaede at blive helt gode venner med. Kaptajenen var en bestemt, rolig og stille mand, vi dog efterhaanden kom ind under huden paa og fik en del smil fra. Kokken lavede genialt mad, og vi led i hvert fald ikke af sult! Tjeneren laerte os spansk mens han med smil og ro afleverede vores mad. Voers faste pangachauffoer snakkede vi allerbedst med, han var utrolig snaksagelig og ham havde vi enormt meget sjov ud af - vi fik endda en privat pangatur ud af venskabet med ham. Sammen med vores sjove guide tog han os ud i det ecuadorianske natteliv den allersidste aften, hvor vi havde lagt til havn. Her dansede vi salsa, marenge og noed de ecuadorianske oel og proevede at laere guiden at sige "kys Diego", hvilket blev til "kus Diego", til stor morskab for os andre - alt i alt en fantastisk aften, vi sent vil glemme.

Nu er jeg ved at rende ud af tid og maa hellere ligge vores blog ind - savner jeg alle sammen i DK og haaber, at I snart hoerer fra os igen >D