Hej allesammen! det er nu 15 dage siden vi ankom til Nepals hovedstad Kathmandu, hvilket var noget af et kulturchok!
Biler, mennesker, motorcykler, koeer, geder, hjemloese hunde og katte samt alt andet der kan gaa eller kravle befaerder de smaa stoevede gader i et kaempe virvar, saa man skal se sig godt for naar man skal faerdes i "trafikken", hvor der ikke gaelder nogle deciderede faerdselsregler!
Nepal har massive problemer med deres stroemforsyning, hvilket bevirker at man oftes kun har stroem i max 10-12 timer i doegnet og vi fik derfor ved ankomsten til vores hotel udleveret en pakke taendstikker og 2 starinlys saa vi kunne orienteres naar moerket faldt paa!
De 3 dage vi var i Kathmandu brugte vi bl.a. paa at opleve templet Swayanabath, der ogsaa er kendt som The Monkey temple da der paa og omkring templet lever vilde aber samt Durbar squarre der er et stort omraade fyldt med Templer og den gamle konges Palads.. Her moedte vi guiden Tiko, som for en ca. 30 kr viste os rundt i omraadet i flere timer, hvor vi blandt andet saa den 8-aarige barne gudinde, Kumari, i levende live. Efterfoelgende spiste vi aftensmad med Tiko, paa det der eftersigende skulle vaere de lokale nepaleseres favorit "restaurant". Egentlig var det bare et moerkt, snusket, lille lokale, hvis eneste facade ud til vejen var et gammelt snavset lagen og jeg maa indroemme at jeg imens jeg tyggede mig igennem de 3 retter, vi fik serveret frygtede staerkt for at skulle tilbringe de naeste bare dage laenket til toilettet - heldigvis var det ikke tilfaeldet! Tiko introducerede os desuden for han sherpa ven Bal Krishna der var i stand til at skaffe os en guide, Basanta, saa vi et par dage senere kunne komme ud og trekke i himalaya!

Turen fra Kathmandu til Pokhara - byen hvor trekket skulle starte - var temmelig nervepirrende isaer efter at vi havde laest at risikoen for at ende i et faerdselsuheld er over 30x stoerre i Nepal end i noget vestligt land - og det er ikke uden grund. Busserne koerer med speederen i bund paa ofte paa hullede og smalle bjergveje, hvor der sagtens kan vaere et frit fald paa flere hundrede meter, hvis man koerer ud over. Faktisk saa vi ikke mindre end 6 faerdselsuheld paa de 7 timer turen tog!

Vi blev kun i Pokhara i en enkelt nat inden vi begyndte vores trek, Annapurna Sanctuary, hvis maal var at naa til basecampen paa verdens 10. hoejste bjerg (Annapurna 8.091m) i en hoejde af 4130 m.

Trekket var en fantastisk oplevelse, hvor man i perioder kom helt taet paa lokal befolkningen og den helt igennem storslaaede natur! det tog os ca. 4 dage med haardt arbejde at naa op til den saakaldte fishtail basecamp der ligger 3700 m hoejde. pga, af den hurtige opstigning fik jeg milde symptomer paa hoejdesyge og maatte derfor blive i basecampen da de andre begav sig op mod Annapurna Basecamp kl 5 naeste morgen - hvilket var lidt traels, men ikke en risiko jeg havde lyst til at loebe.

Vores nedstigning igennem det man kalder for The sanctuary blev noget hektisk da det er den farligste passage paa hele trekket da der er store chancer for laviner, naar der som i vores tilfaelde var faldet store maengder sne inden for en kortperiode! heldigvis skete der ingenting.

Resten af turen trekkede vi ned sammen med det danske par Jesper og Dana, som vi ogsaa havde moedt flere gange paa vej op ad bjerget og faktisk ogsaa havde floejet sammen med fra Danmark!

Vi er nu i Pokhara igen og nyder et par dages afslapning, inden vi i overmorgen tager bussen ned til Bardiya National Park, hvor der baade lever vilde elefanter, naesehorn og tigere!