Profile
Blog
Photos
Videos
Mens I formentlig så småt er på vej i seng hjemme i Danmark, er vi så småt ved at vågne op her i Brisbane - eller d.v.s., jeg er:-) Jeg kan lige nå at opdatere en enkelt gang til, inden vi kører tilbage til huset i regnskoven senere i dag. I går gik Philip og Freja og undertegnede på stranden (bystranden..) i Brisbane, mens Michael skulle møde en forretningsforbindelse til frokost. Vi badede og solede et par timer, og så gik vi tilbage til city og mødte Michael til frokost.
Derefter præsterede Freja og jeg 2-3 timers effektiv shopping, mens Michael og Philip trak hjemad mod hotellet. Da vi endelig kom hjem sent på eftermiddagen, var det dejligt at lægge sig på sengen og skue ud over den smukke solnedgang. Det bliver tidligt mørkt her i Australien - omkring kl. 18.30 er det helt sort, men der er de smukkeste aftenhimler med flyvende hunde og skræppende fugle.
Michael havde fundet ud af, at en af de høje chefer fra Getinge tilfældigvis også var i Brisbane i går og var blevet spurgt, om vi allesammen ville ud at spise med ham. Det sagde vi selvfølgelig ja til, og det gav Freja og jeg en god undskyld for at shoppe lidt mere tøj..:-)
Vi skulle møde dem på en restaurant omkring kl. 19.30, og vi blev vist allesammen lidt overraskede, da de kom 4 forretningsmænd ud af taxaen.. Måske blev de også selv lidt overrraskede - jeg ved ikke helt, om alle havde forstået, at Michaels familie også var inkluderet i middagen, men i hvert fald blev det en lidt pudsig sceance, hvor Philip og Freja og jeg muligvis var en smule fejlcastede..
Det blev en blanding af forsøg på et seriøst forretningsmøde og venlige forsøg på samtale med mig henover bordet om vores tur her i Australien:-) Det sjoveste var nok, da tjeneren kom med en tavle og gerne ville oplyse os om dagens specialiteter. Af en eller anden grund kunne ingen hverken høre eller forstå, hvad han sagde - til gengæld talte han i utroligt lang tid om alt det mad, han kunne foreslå:-) Alle syntes vistnok, det var sjovt, da jeg ærligt sagde: "I did´nt understand one word...." - de grinede i hvert fald:-)
Det var i øvrigt et fint indblik i Michaels verden, som den jo også ser ud, når han ikke rejser rundt og hygger sig med sin familie. Stor ros til Freja og Philip de to tålmodige børn, der først fik mad kl. 21.30, fordi de ikke skulle have forret:-) Efter det store møde var alle mand trætte, og vi nød at komme hjem på hotellet.
Nu tager vi hul på dagen, og vi skrives snart ved, så snart vi har hul igennem igen. Sov godt
- comments
Grethe Bille Ha ha, det var vel nok en sjov historie med den forretningsmiddag. Jeg kan godt forstå, at det var en overraskelse med fire forretningsmænd i stedet for én :-) Måske også for Michael? Det kan kun være et plus for ham at vise sådan en pæn og for børnenes vedkommende velopdragen familie frem. Og en smuk og sjov kone. At møde familien bagved en travl forretningsmand giver ofte manden ekstra credit :-) Jeg var i Operaen i aftes med ... og se Porgy and Bess, og det var helt fantastisk. Champagne i pausen, og jeg fik endelig brug for min lange vaskeskindsnederdel :-) Snart rejser vi piger til Sverige og lige derefter skal jeg til Dybbøl og således sker der også noget herhjemme.Skønt billede af den hvilende kænguru og også det af dig og Michael på verandaen i huset. Kys