Profile
Blog
Photos
Videos
Sydney d. 17. november.
I går fik ungerne hver et kamera. Det var naturligvis faderen med sin trang til elektronik, der ikke kunne holde fingrene fra at købe dem til ungerne. Jeg resonerede således, at det måske (i hvertfald indtil videre) så ville afholde ham fra at købe den mini-Ipad, han havde fablet om, og kameraerne var trods alt en billigere løsning. Og så var der naturligvis også det ved det, at ungerne ville være beskæftigede. Og det skal jeg sørme også love for, at de blev. De tog billeder af alt, der rørte sig - og også det, der ikke gjorde!! Farmor og farfar der ellers er mestrene, når det gælder om at fotografere alt og alle, blev slået med mange længder her!
Men i dag er der også noget at fotografere. For idag skal vi se Operahuset. Vi så et glimt af det i går på vores hop-on-hop-off-tur, men i dag skal vi tæt på. Vi begynder i de gamle gader i området omkring operahuset. Der er masser af boder med fine ting. Agnes og Esther vil frygtelig gerne købe smykker til deres lærere, men Klavs og jeg er stærkt tvivlende overfor, om disse lærere, der så vidt jeg kan bedømme har god smag, nu også vil gå med de nøje udvalgte ting - eller om det, der var ment som en gave givet med glæde, snarere vil få karakter af hadegave. Personligt skulle jeg have penge for at gå med noget af det, der falder i mine kære pigers smag, og det lykkes heldigvis i første omgang Klavs og jeg at få dem talt fra de ellers planlagte køb.
Så bliver det Operahuset. Og det er jo virkelig fantastisk. Trods sin halvfjerdser-stil, der bestemt ikke fornægter sig, så holder det stadig. Selvom jeg så det for tyve år siden, bliver jeg igen imponeret. Klavs spørger Kristian: "Er det en dansker, der har bygget Operahuset?" idet han i sit stille sind tænker, at nu må drengen da forhåbentlig sige ja. Men "nej!" siger han så - og fortsætter heldigvis med hovedet på sned og et blik hen over brillekanten "det er en dansker, der har tegnet det!".
Vi spiser udendørs på husets restaurant, og sidder imens og nyder udsigten ud over havnen og Sydney Harbour Bridge. Vi er nogle heldige kartofler! Som så ofte før tænker jeg på min kære fars motto: "Det er godt, at alt her i livet ikke går efter fortjeneste".
Efterfølgende tager vi med båd ud til Watson Bay. Det er en fin tur, og vejret er dejligt. Solen skinner - og - skal det vise sig senere - giver os meget, meget røde hoveder!
Vi slutter vores sidste aften i Sydney af i Darling Harbour. Der er et leben uden lige i havnen, og vi ser gadeteater og sætter os på kajen for at spise aftensmad. Til dessert får vi lækker italiensk is, mens vi overværer det mest fantastiske fyrværkeri. En afskedsaften med manérer.
- comments