Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har det vidst vaeret tilpas laenge siden der har vaeret nyt fra mig her paa bloggen, eller faktisk nok for lang tid, for en hel del der skal skrives, og jeg er derfor noedt til at dele det op i flere bider. Det her indlaeg kommer til at omhandle Sucre til ankomsten i San Pedro de Atacama, hvilket vil sige resten af min tid i Bolivia, da San Pedro er den foerste by i Chili vi besoegte. Det her indlaeg bliver dog ikke engang skrevet fra Sydamerika, da jeg nu er kommet til Sydoest Asien eller naermere bestemt Thailand og har vaeret her nogle dage.
Sucre, Bolivias hovedstad var bestemt ikke som regnet en kedelig storby, faktisk var byen ikke specielt stor selvom det er en hovedstad. Hver aften i byen endte praktisk talt med en bytur og det paa trods af at jeg havde et par aktiviter hvor man nok ikke burde have toemmermaend. Heldigvis er jeg jo super fornuftig og drak mig kun halvt i hegnet saa jeg var i stand til at komme op tidligt om morgenen. Den foerste aktivitet var "rock climbing", hvilket jeg er blevet helt tabt i, hvilket maaske synes lidt underligt da det i bund og grund bare handler om at klatre lidt rundt paa en klippe. Samme aften tog nogle af os fra gruppen ind og se et traditionelt Boliviansk danse show, hvilket var temmelig... interessant. Eller som en af de andre sagde da hun skulle forklare hvordan det var: "It got better for every drink we got", og vi endte da ogsaa med at vaere en smule fulde, hvilket var temmelig morsomt eftersom vi blev hevet op for at danse i slutningen af showet. Naeste dag efter endnu en bytur skulle vi tidligt op for at koere quadbikes, hvilket gik stille og roligt... alt for stille og roligt da jeg havde faaet aeren af quadbike med for lille motor til at klare at koere offroad, og samtidig havde den praktisk talt ikke noget stoeddaempning. Det endte da ogsaa med at den gik i stykker halvvejs paa vores tur og jeg for resten af turen skulle sidde bag paa en af de andre. Derudover betoed den manglende stoeddaempning ogsaa at jeg fik temmelig ondt i ryggen, hvilket betoed at jeg ikke tog i byen med de andre den dag, hvilket maaske var meget smart da jeg saa kunne indhente noget soevn. Det hele endte dog meget godt, jeg fik alle mine penge igen og min ryg havde det fint dagen efter.
Vi forlod Bolivias hovedstad for at tage til verdens hoejest beliggende by, Potosi (4060 m). En rimelig kedelig by, hvor der mere eller mindre kun var tre ting man kunne lave, sightseeing, drikke eller den eneste rigtige aktivitet, at se nogle beroemte soelv miner. Jeg lavede alle tre ting, at gaa rundt for at se byen betoed at man var i aandenoed konstant og der var samtidig ikke saa meget at se. Drikke var dog en oplevelse i sig selv, da vi efter blot et par oel eller drinks begyndte at opfoere os fjollede uden rigtig at vaere fulde pga hoejden vi var i. Minerne var klart det mest interessante, men det siger nu ikke saa meget i den by, mest spaendende ved det var at man uden problemer kunne koebe dynamit og 96% alkohol. Jeg koebte selvfoelgelig begge dele, men gav dynamiten til nogle af arbejderne i minerne, valgte dog at beholde alkoholen til senere paa turen (cliffhanger for naeste blog indlaeg).
Uyuni var naeste maal paa turen, hvilket blot var et stoppested for en enkelt nat inden vi begyndte en tre dage lang tur i 4x4 til Chile, hvor vi paa vejen ville tage et smut forbi de beroemte salt flats. I Uyuni var der dog en enkelt ting man kunne lave, tage paa "extreme fun pub", et sted med alle mulige maerkelige former for drinks og shots, fx var der en drink man fik serveret i et krus der var formet som et bryst og en af ingredienserne i den var tobasco, eller et dejligt shot med 96% alkohol blandet med andre former for alkohol. Det behoeves vidst ikke siges at mere eller mindre hele gruppen blev temmelig fulde uden problemer her, hvilket betoed at de fleste havde toemmermaend naeste dag paa vej mod salt flats. Hvis nogle af jer ikke har hoert om salt flats foer, saa er det et sted hvor man kan tage uendeligt mange fjollede billeder da man paa et kamera ikke kan se dybde og det her sted er mere eller mindre helt fladt og hvidt. Alt det kan i dog faa at se naar jeg faar fingre i en computer hvor det kan lade sig goere at uploade billeder. Resten af tre dages turen boed paa en tog kirkegaard, klipper man kunne kravle rundt paa, laguner med flamingoer, en gejser og en varm kilde. Derudover var en af naetterne i 4800 meters hoejde, det sammen med at vi var i en oerken betoed at det var iskoldt, og jeg maatte for foerste gang hive midt skiundertoej frem for ikke at fryse om natten. Samme sted havde dog den flotteste stjernehimmel jeg nogensinde har set, og blot i loebet af 5 minutter fik jeg set to stjerneskud. Det var det samme sted den varme kilde og gejseren var, eller det vil sige nogle kilometer derfra. Vi tog afsted kl 5 om morgenen for at kunne se solopgangen ved gejseren, hvilket vil sige det var iskoldt, og derfor endnu mere fantastisk at kunne hoppe i en varm kilde. Alt i alt var den tre dages udflugt en fantastisk maade at sige farvel til Bolivia paa, for direkte efter den varme kilde tog vi mod San Pedro de Atacama i Chile. Vi havde dog en paa turen der var saa smart at efterladt sin taske med kreditkort og pas i, og en del af dagen gik med at finde ud af hvor den var, den blev dog foerst fundet nogle dage senere hvor han allerede var taget tilbage til La Paz for at lave et nyt pas da han ikke fik lov til at tage ind i Chile uden et.
Naeste blog indlaeg bliver saa snart jeg har tid igen, for nu skal jeg ud og spise med gruppen. Det vil omhandle resten af min tid i Sydamerika, hvilket vil sige Chile.
- comments